TEMA: Det digitale Europa
Det digitale indre marked er blevet kaldt den bedste idé, EU har fået, siden skabelsen af det indre marked og de medfølgende “fire friheder”: fri bevægelighed for arbejdskraft, tjenesteydelser, varer og kapital. Nu er der i Europa-Kommissionen fremskredne planer for den “femte frihed” – at skabe fri(ere) bevægelighed for data. Men er EU hermed gearet til den digitale revolution? Og går det for hurtigt eller for langsomt med reformerne? Dét og meget mere sætter Magasinet Europa fokus på i dette tema. Vi opdaterer løbende med nye artikler, som alle kan læses herunder.
Foto: Jacques Brinon/AP/Polfoto
Asfalt, data og automatisering skal holde Europa kørende
Et europæisk transport- og logistiksystem, der bliver mere digitaliseret og automatiseret, vil øge effektiviteten og produktiviteten i hele transportkæden i EU, mener ITD – vejgodstransportens brancheorganisation.
Er din ovn hackersikret?
I arbejdet med EU’s digitale indre marked er det vigtigt, at forbrugersikkerheden er i fokus, skriver Christian Wernberg-Tougaard, formand for IT-branchens IT-sikkerhedsudvalg i en klumme.
Europa skal tilbage i den digitale overhalingsbane
Forslaget til en ny europæisk telelov er afgørende, fordi telebranchens investeringer i ny digital infrastruktur længe har været faldende, samtidigt med at dataforbruget og efterspørgslen efter bedre bredbånd er steget voldsomt, skriver fagleder Peder Søgaard-Pedersen fra Dansk Industri i en kommentar.
Filmbranchen frygter, at EU’s digitale indre marked vil dræbe kulturel diversitet
EU’s digitale indre marked kan virke som en selvfølgelighed. Men det kreative vækstpotentiale, vi som kultur- og medieforbrugere nyder godt af, kan måske blive mast af ét gigantisk europæisk marked, skriver Maiken Høj fra Det Danske Filminstitut i en kommentar.
Digitalisering er Europas chance for at bevare sin velstand
"Et digitalt indre marked i EU er et nødvendigt tiltag, hvis ikke Europa skal sakke yderligere bagud især i forhold til udviklingen i USA og Asien," skriver Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver i Tænketanken Europa, i en kommentar.
Velkommen til EU’s femte frihed
Hos fortalerne for det Digitale Indre Marked kan gennemførelsen ikke gå hurtigt nok. Andre mener, det skal gå lidt langsommere.