Kommentar: Putin, Schmeichel og det internationale mediebillede

Debatten angående den internationale russiske tv-kanal RT fortjener flere nuancer, da nyhedsstationen de seneste år har oplevet betydelig fremgang i seertal verden over til trods for kritiske reaktioner blandt vestlige medier og politikere

Kommentar af Kasper Buch Tanderup

MEDIER | Der har været meget forargelse over Peter Schmeichels program ’The Peter Schmeichel Show’ på den russiske tv-kanal RT – eller Russia Today – der er en international russisk-baseret tv-station med hovedkvarter i Moskva. Information har skrevet, at Schmeichel laver PR for Putin, Politiken har retorisk spurgt, om landsholdlegenden er skyldig i kvalmende russisk propaganda, og danske politikere – såsom Rasmus Jarlov og Nick Hækkerup – har ifølge Jyllands-Posten også udtrykt deres utilfredshed, hvad angår Schmeichels medvirken i RT’s promoveringsshow.

Dækningen af Peter Schmeichels dømmekraft opildner ganske åbenlyst til den uendelige svada om menneskets grådighed, moralske og nationale svigt. Dyrkelsen af sensationerne – såsom et nationalikon, der lader sig udnytte til fordel for en utvivlsom fyrstelig hyre – er forståelig. Den ligger til højrebenet.

Men midt i dette scenarie udspiller sig en særdeles interessant diskussion, som enten helt udebliver eller simplificeres, nemlig selve debatten om RT.

Der er tilsyneladende stor enighed blandt danske politikere og den danske presse: RT er russisk propaganda. Denne artikel forsøger da heller ikke hverken at forsvare, kritisere eller at promovere et medie som RT. Den nuværende debat, hvor man plukker de lavest hængende frugter, bør imidlertid overvejes. Debatten angående RT fortjener flere nuancer, da nyhedsstation de seneste år har oplevet betydelig fremgang i seertal verden over til trods for kritiske reaktioner blandt vestlige medier og politikere.

Formålet er derfor at præsentere, hvad der ligger til grund for RT’s opblomstring samt mediets nuværende funktion. Nyhedsstationens udvikling siden grundlæggelsen i 2005, og de globale strømninger angående mediets popularitet er omdrejningspunktet for denne artikel.

Lanceringen af RT
RT, oprindeligt kaldt Russia Today, oplever ikke kun dårlig kritik fra dansk presse. Den britiske avis The Guardian beskriver, at det russiske medie fremviser et verdensbillede baseret på konspirationsteorier og andre foruroligende overbevisninger, der giver anledning til bekymring. Kanalen bliver karakteriseret som Kremls propagandamaskine, hvor kilder, som ellers negligeres af større nyhedsstationer såsom CNN og BBC World News, har førsteprioritet.

Grundlaget for lanceringen af RT i 2005 var at promovere Rusland i udlandet. Incitamentet for denne beslutning havde rod i Putins politiske strategi i forhold til redefineringen af landets plads på den globale scene. Forholdet mellem Rusland og Vesten skulle ændres. Vladislav Surkov, den tidligere vicedirektør for den russiske præsidentadministration, udtalte i et interview til Der Spiegel i 2005:

”Folket har opnået en ny følelse af nådighed. De romantiske dage er fortid. Vi føler ikke længere, at vi er omgivet af fjender, men snarere af konkurrenter.”

Denne retoriske forskel fra Sovjettiden – hvor anti-amerikansk propaganda var baseret på den ideologiske kamp mellem kapitalisme og socialisme, til en tid hvor verdens nationer agerer indenfor kapitalismens rammer – har stor relevans hvad angår RT.

Formatet adskiller sig ikke fra de etablerede vestlige medier. Ideen om at fremme russiske idealer og synspunkter globalt gennem et internationalt medie såsom RT kan ses som et ’public diplomacy’-redskab. Dette kan defineres som internationale aktørers forsøg på at påvirke det internationale miljø gennem engagement med udenlandske befolkninger. Formålet er at forklare problemstillinger og øge attraktiviteten af ens nation blandt disse befolkninger.

At fremme bevidstheden blandt udefrakommende i håbet om at skabe et positivt billede af sig selv, og derved øge egen indflydelse, hverken en ny eller en russisk idé. Det er et ganske udbredt redskab blandt verdens nationer, hvor vestlige medier så som CNN og BBC World News siden Sovjets kollaps har haft monopol på den internationale nyhedsdækning. Med etableringen af RT har de vestlige medier fået en ny rival. Gleb Pavlovski – en tidligere rådgiver for Putin-regeringen – udtrykte i 2007, at Ruslands globale mission ikke bygger på genetableringen af tidligere tiders storhed, men succesfuldt at begrænse den amerikanske eneret på internationale aktiviteter, da et behov for modstand og “retfærdig” balance er opstået. Hvorvidt Rusland er det retmæssige talerør for en sådan opposition kan diskuteres. Men det er i denne kamp mellem perspektiver og nuancer, at RT proklamerer egen relevans. RT’s udvikling siden 2005 er derfor særdeles interessant.

Fra propaganda til vildledning
Som sagt blev RT grundlagt som et redskab, der skulle fremme russiske idealer. Man kan derfor argumentere for, at RT blev etableret som en russisk propagandamaskine, sådan som kanalen ofte beskrives. Men at fremme russisk kultur og perspektiver, som var både legitime og interessante, viste sig hurtigt problematisk, da seertallene forblev lave. Indholdet var kort sagt kedeligt og uinteressant. Ligesom når man ser Peter Schmeichel male Babushka dukker i programmet The Peter Schmeichel Show.

RT skiftede pludselig ansigt i forlængelse af krigen i Georgien i 2008. Mediet blev omdannet til et politisk redskab, der havde til formål at underminere den amerikanske position i global politik, da vestlige medier fejlede, hvad angik at præsentere et tilfredsstillende russisk perspektiv på konflikten. Den amerikanske vinkel portrætterede Rusland som skurken, hvor RT fokuserede på den georgiske præsident Mikheil Saakavhili som værende konfliktens katalysator. EU’s undersøgelse af konflikten konkluderede, at sandheden lå et sted i mellem disse perspektiver.

RT’s position i det internationale nyhedsbillede blev dermed grundlagt. Nyhedsstationen skulle være modvægten til Vestens såkaldte ”informationsmonopol”. Den skulle være målrettet folk, som “forstod”, at det at vise hele sandheden af en problematik kræver nuancer, og som var med på, at et gennemgående element var et anti-amerikansk narrativ.

RT forstod at forbedringen af Ruslands image var noget nær umuligt. Nyhedsstationens funktion er derfor at fortælle verdens befolkninger, at deres lande ikke selv er uskyldige. En diskurs, der stemmer overens med Donald Trumps ytringer under den amerikanske valgkamp, hvor han udtalte: ”Tror du, at vores nation er så uskyldig?” Modtageren af RT’s nyheder er dermed skeptikeren placeret på samtlige politiske fløje.

Undertrykkeren og den undertrykte
Ernesto Laclau’s definition af populisme henviser til et antagonistisk forhold mellem to sociale grupper; ’Folket’ og ’Magten’. Vi befinder os i en polariseret tid med mistillid til blandt andet medier og politikere, hvor afsløringer fra Edward Snowden og Wikileaks har medført en større folkelig bevågenhed i forhold til sandheden eller mangel på sandhed. Populismen samler derfor forskellige elementer af det sociale, der etablerer ’Folket’, hvilket har til formål at udfordre det eksisterende, når ’Magten’ fejler i at adressere eller negligere bestemte problematikker.

RT forsøger at positionere sig som ’Folkets’ talerør. De globale strømninger hvad angår socioøkonomisk ulighed samt mistillid til medier og politikere, er blevet mediets fortrukne våben. Narrativer fra regeringslækager og ’whistleblow’-sager benyttes, og de præsenteres som om, der er ’Folket’, der forlanger sandheden.

RT indtager dermed en interessant rolle i det internationale nyhedsbillede. Kritik af mediet bliver ofte problematisk, da mediet beretter, at de blot fortæller den anden side af historien. Det gennemgående argument er, at den vestlige vinkel ikke er tilstrækkelig. Nyhedsmediet lægger heller ikke skjul på dens anti-amerikanske dagsorden, hvilket betyder, at modtageren er bevidst om den adopterede diskurs. Samtidig har RT modtaget en lang række europæiske og amerikanske priser for deres dybdegående rapporteringer og dokumentarer, hvilket legitimerer indholdet fra kritikerne selv.

Både fra venstre og højre
Sovjetstyret benyttede sig af ideologiske narrativer, men RT har ikke en bestemt ideologisk agenda. Mediet adopterer kritiske perspektiver fra både venstre- og højrefløjen, der udfordrer det nuværende. Det estimeres, at mediet når ud til omkring 700 millioner mennesker på verdensplan, men der kan argumenteres for, at de, der ser stationens udsendelser, er befolkningsgrupper, der i forvejen har mistillid til den amerikanske regering, især i forhold til de mange lækagesager.

Hvorvidt det russiske medie formår at etablere sig som et alternativ til de etablerede medier i den brede befolkning bliver interessant. Peter Schmeichel er blot én ud af mange vestlige personligheder, der er at finde i RT’s programoversigt. Men med VM i fodbold ser mediet måske en mulighed for at vinde nye seere.

Kasper Buch Tanderup er Stud.cand.soc i Globale Studier på Roskilde Universitets-Center med fokus på globaliseringens processer ifm. Østeuropa og Balkan.

I Magasinet Europa gælder det for alle artikler i genren “kommentar”, at kommentaren udelukkende er udtryk for skribentens egne holdninger.

Billede i artiklens top: /RitzauScanpix/AP/Mikhail Klimentyev/

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb via MobilePay                          Støt os fast via Patreon