Den tyske kansler har hele tiden anstrengt sig for at føre en politik, der repræsenterede vælgerne på midten i tysk politik, og et af hendes vigtigste mål har været at styrke enheden i EU. Det er derfor skæbnens ironi, at netop hun risikerer at blive den, der vil få skylden for – på grund af sin asylpolitik – at splitte både søsterpartierne CDU/CSU og EU-landene.
Baggrund af Heidi Dachs
TYSKLAND | Livet som politiker kan godt være uretfærdigt: Mange regeringschefer ofrer flere år af deres liv og arbejde døgnet rundt for at regere deres land, men hvis de på grund af en krise tvinges til at træde tilbage, husker befolkningen dem ofte kun for de ting, der mislykkedes.
Meget tyder på, at Tysklands kansler Angela Merkel nu også risikerer at opleve denne skæbne.
Det hele begyndte ellers så godt for Angela Merkel. Den konservative, kristeligt-demokratiske præstedatter fra det tidligere DDR har regeret Tyskland siden 2005, og de første 10 år var overvejende præget af politisk harmoni. I den tyske befolkning var hun ikke mindst på grund af sin diplomatiske optræden i stand til at genvinde valg efter valg, og blandt EU-landene styrkede hun Tysklands omdømme som en seriøs og ansvarsbevidst partner. I de tyske medier blev hun af og til lidt ironisk, men også anerkendende, omtalt som Tysklands politiske moderfigur.
Angela Merkels problemer begyndte først for alvor i efteråret 2015, da store flygtningestrømme søgte mod Europa, og hun åbnede landets grænser. Hendes ”Vi-klarer-det”-politik skabte de første måneder en næsten euforisk stemning i landet, men overbebyrdede myndigheder, manglende integration og flere eksempler på flygtninge, der begik grov kriminalitet, fik efterhånden stemningen til at vende.
I dag tyder meget på, at Angela Merkels er på vej mod et politisk Waterloo netop på grund af flygtningekrisen.
Regeringen er i fare
Angela Merkels flygtningepolitik har nu bragt Tyskland ud i landets største regeringskrise siden Anden Verdenskrig. De to partier CDU og CSU, der ellers betegnes som ”søsterpartierne,” skændes, så dørene smækker i parlamentet, og de fleste tyske medier som for eksempel avisen Süddeutsche Zeitung vurderer, at striden meget vel kan bringe koalitionsregeringen mellem CDU/CSU og det socialdemokratiske SPD til fald.
Stridens hovedpersoner er CDU-kansleren og CSU’s leder, den tyske indenrigsminister Horst Seehofer (billedet til højre). Indenrigsministeren har fremlagt en såkaldt ”Masterplan Migration” der indeholder 63 punkter for en strengere asylpolitik, og det er et af disse punkter, som nu er ved at drive de to partier og regeringen ud i et politisk kaos.
Horst Seehofer vil ifølge planen afvise alle flygtninge allerede ved den tyske grænse, hvis de i forvejen er blevet registreret i et andet EU land.
Angela Merkel er imod denne skærpelse af loven, fordi hun mener, at forslaget vil stride imod gældende EU-ret. Ifølge kansleren er Tyskland forpligtet til først at lade alle flygtninge komme ind i landet, før myndighederne kan afgøre, hvilken stat der skal tage sig af deres ansøgning om asyl. Den eneste undtagelse, som kansleren er villig til at acceptere, er flygtninge, der allerede HAR fået afslag på asyl i Tyskland. Hvis en af disse flygtninge igen forsøger at komme ind i Tyskland, er hun enig med Horst Seehofer i, at de skal afvises med det samme.
I bund og grund handler striden om, at Horst Seehofer vil sikre landets grænser ved at gå national enegang, mens Angela Merkel insisterer på, at der skal findes en fælles europæisk løsning på fordelingen af flygtninge.
Et ultimatum
Tyskland har oplevet nogle dramatiske dage i juni, hvor Horst Seehofer på trods af kanslerens modvilje truede med øjeblikkeligt at lade alle punkter i masterplanen træde i kraft, men den 18. juni meddelte han så, at han var villig vente, til Angela Merkel har deltaget i et EU-topmøde i Bruxelles den 28.-29. juni.
Men Horst Seehofer lægger ikke skjul på, at der er tale om en galgenfrist.
”Vi har ikke overstået det værste endnu,” siger han til flere tyske medier.
Rent faktisk er der tale om, at CSU og Seehofer stiller kansleren et ultimatum: Hvis ikke det lykkes kansleren at få de andre EU-lande til at enes om en fælles flygtningepolitik – eller hvis kansleren ikke i det mindste indgår flygtningeaftaler med Tysklands nabolande – så vil CSU forlange, at Tyskland går enegang i EU og uden hensyn til de andre lande skærper kontrollen ved de tyske grænser.
Angela Merkel er i sin egenskab af kansler den øverst ansvarlige for regeringens politik. Det er indtil nu ikke sket, at en minister har handlet imod en kanslers vilje, og hvis Horst Seehofer beslutter at gennemføre grænsekontrollen i begyndelsen af juli uden Merkels samtykke, vil kansleren ifølge flere tyske medier være tvunget til at fyre ham for ikke at tabe ansigt.
Derefter vil CSU sandsynligvis trække sig ud af regeringen, hvorefter Merkel vil være tvunget til at udskrive valg. Det vil i så fald være mere end tvivlsomt, om hun kan fortsætte som leder af CDU, og derfor mener mange politiske eksperter, at hendes dage i tysk politik er talte.
Delstatsvalg spiller ind
Det er altså knald eller fald, når Horst Seehofer nu truer Merkel, og de fleste journalister i Tyskland er ikke i tvivl om, at grunden til Horst Seehofers opførsel skal findes i Bayern, den delstat, som han har været ministerpræsident for indtil marts måned dette år.
Horst Seehofers parti, den konservative kristeligt sociale union CSU, befinder sig i kampberedskab. Bayern går til valg i oktober 2018, og CSU, der lige siden krigen har været vant til at sidde med regeringsmagten, er bange for denne gang at miste sit komfortable flertal på grund af det flygtningekritiske parti Alternative für Deutschland, også kaldet AfD.
I december 2017 undrede store dele af tysk presse sig over, at de to CSU politikere Horst Seehofer og Markus Söder efter en årelang magtkamp valgte at dele de politiske poster imellem sig. Især forstod mange tyskere ikke, at Markus Söder skulle overtage posten som Bayerns ministerpræsident, mens Horst Seehofer fortsat skulle CSU’s partichef.
Det er normalt tradition, at ministerpræsidenten også leder partiet, men nu viser det sig, at de to politikere handlede taktisk ved at opdele magten imellem sig: I sin funktion som partichef deltog Horst Seehofer i forhandlingerne om dannelsen af en ny forbundsregering i Berlin, og han var over for Angela Merkel og det tyske socialdemokrati SPD i stand til at gennemtrumfe, at han blev Tysklands nye indenrigsminister – en post, han ikke kunne have fået, hvis han fortsat havde været Bayerns ministerpræsident.
Opgør med flygtningepolitikken
Markus Söder arbejder nu på at skærpe CSU’s profil under valgkampen i Bayern og han får kraftig støtte fra sin tidligere rival Horst Seehofer i Berlin. Et af de vigtigste punkter for de to mænd er at få ændret Angela Merkels flygtningepolitik, og netop derfor er det så vigtigt for dem, at Horst Seehofer nu sidder i Merkels egen regering.
De seneste måneder har medierne beskæftiget sig med flere tilfælde, hvor flygtninge begik mord og grov kriminalitet, og beretningerne har været med til at styrke utilfredsheden i befolkningen over regeringens hidtidige asyllovgivning.
AfD er det eneste parti, der i september 2017 blev valgt ind i den tyske Forbundsdag på grund af partiets åbenlyse modstand mod indvandring, islam og flygtninge. Partiet er i dag det tredjestørste parti i Forbundsdagen, og ifølge prognoserne ventes partiet også for første gang at blive valgt ind i Bayerns delstatsparlament i oktober.
Ifølge avisen Süddeutsche Zeitung er der i CSU en meget udbredt følelse af, at Merkel og ikke mindst hendes flygtningepolitik har styrket AfD, og derfor mener mange CSU medlemmer på linje med deres partichef Horst Seehofer, at det er på tide at genvinde folkets tillid ved at skærpe asyl- og flygtningeloven. Det er grunden til, at Horst Seehofer netop nu lægger pres på Merkel for at få skærpet lovgivningen.
Brobygning eller skilsmisse
Forholdet mellem Horst Seehofer og Angela Merkel er i øjeblikket så dårligt, at de ikke engang kan holde en pressekonference sammen, hvilket får avisen Süddeutsche Zeitung til at konkludere, at de to politikere ikke engang er i stand til at høre på hinanden.
I det hele taget kan tysk presse fortælle om flere tilfælde, hvor tonen mellem de to søsterpartier er blevet rigtig hård. I CDU kalder man for eksempel CSU politikerne for ”tropper,” som om det er en hær, man er i krig med, og flere politikere i begge partier efterlyser ”brobyggere”, der skal genskabe tilliden mellem de stridende parter.
Både indenrigsminister og kansler har tilsyneladende manøvreret sig ind i en situation, hvor det er næsten er umuligt at give efter over for modparten.
„Det er lige før, at forholdet mellem de to partier ender i en skilsmisse. Hvis det kommer til et brud, skal vi enten have en regeringsomdannelse eller nyvalg, ” vurderer journalisterne Anja Maier og Dominik Bauer i avisen Die Tageszeitung.
CSU og CDU har siden dannelsen af forbundsrepublikken Tyskland efter Anden Verdenskrig næsten uafbrudt været samlet i en fælles fraktion i den tyske Forbundsdag. CSU er et rent bayrisk parti og kan derfor kun vælges i delstaten Bayern, mens CDU stiller op til valg i alle delstater med undtagelse af Bayern.
Hvis de to partier ophæver fraktionssamarbejdet, vil der være tale om et historisk brud, som i mange konservative og borgerlige vælgeres øjne vil være lidt af en katastrofe. CDU vil kunne stille op til valg i Bayern, og CSU vil kunne vælges over alt i Tyskland, og dermed bliver partier konkurrenter.
For Merkel vil det betyde, at hun fremover vil blive husket som kansleren, der med sin flygtningepolitik spaltede de borgerlige kræfter i landet.
I stedet for én stor, samlet union vil Tyskland dermed have to borgerlige partier ved siden af det liberale FDP, og landet, der ellers har været forvent med flertalsregeringer, risikerer at få mindretalsregeringer og flere valg i utide.
Politisk midte destabiliseret
Men selv hvis det ikke kommer til et brud i unionen, og det i slutningen af juni lykkes Merkel at få samlet de andre EU-lande om en fælles flygtningepolitik, mener mange tyske medier, at striden mellem Merkel og Seehofer alligevel har skadet Tyskland alvorligt.
Die Tageszeitung vurderer for eksempel, at konflikten har destabiliseret hele den politiske midte i det tyske samfund. Ifølge avisen fremstår unionen nu som en politisk kraft, der ikke kan handle men kun er ude på at bekæmpe sig selv, mens den tredje part i regeringen, SPD, virker som et parti helt uden indflydelse.
SPD er ikke indblandet i striden mellem Horst Seehofer og Angela Merkel, men er alligevel en af de store tabere i denne magtkamp. SPD er fanget i en koalition, som store dele af partiet slet ikke ønskede at være del af, og flygtningepolitikken stiller også socialdemokraterne for alvorlige problemer.
Der hersker ikke tvivl om, at socialdemokraterne deler Angela Merkels holdning, og at SPD ønsker en europæisk løsning på flygtningeproblemerne i stedet for Seehofers enegang i EU. Men samtidig befinder SPD sig i et strategisk svært dilemma: Partiets ledelse ved, at mange SPD-medlemmer er lige så kritisk indstillede over for flygtninge som mange CSU medlemmer, og derfor kan partiet ikke profilere sig på en asylpolitik, der ligger til venstre for Angela Merkel.
SPD havde et historisk dårligt valg i september 2017 med 20,5 procent af stemmerne, og nu ligger partiet endda endnu dårligere i meningsmålingerne, så det sidste, som partiet kan ønske sig, er et nyvalg.
I et interview til avisen Die Welt siger lederen af CDU i delstaten Thüringen, Mike Mohring, at regeringskrisen kun gavner politikere på den yderste højre- og venstrefløj i tysk politik.
”SPD er svækket på landsbasis, og hvis unionspartierne nu begynder at konkurrere med hinanden, vil den borgerlige fløj ligeledes blive svækket,” siger han.
Både tyske og internationale medier er enige i, at Angela Merkel har tabt ansigt, ligegyldigt hvordan striden ender.
Selv hvis det skulle lykkes kansleren at få en enighed i stand på europæisk plan, vil mange tyskere stille sig selv spørgsmålet, hvorfor hun ikke af sig selv har gjort et forsøg på at finde en europæisk løsning, før hun blev tvunget til det af Horst Seehofer.
Enighed er tvingende nødvendigt
EU-landene har siden flygtningekrisen i 2015 ikke været i stand til at blive enige om en flygtningepolitik, og Mike Mohring mener, at hvis EU skal overleve som institution, er det tvingende nødvendigt, at landene snart når til enighed.
”Det vil være fatalt, hvis EU i folks øjne kun kan tage sig af glødelamper og krumningen af bananer,” siger han til Die Welt.
Angela Merkel er overbevist om, at spørgsmålet om EU’s fremtid afgøres af den måde, hvorpå Tyskland håndterer flygtningeproblemerne.
Professor i politologi Claus Leggewie giver hende ret i denne antagelse.
”Det vil være katastrofalt, hvis Angela Merkel træder tilbage, fordi EU-topmødet mislykkes. Det vil betyde EU’s undergang og kan have helt uforudsete konsekvenser. Vi vil opleve, at CSU overtager magten med en kold politik, der er hentet fra AfD, og at europæisk nationalisme fremover vil være drivkraften bag den europæiske motor,” siger han til avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung og forudser, at Merkel har en vanskelig opgave foran sig under EU topmødet den 28.-29 juni.
”De stater, der hidtil har åbnet grænserne for mange flygtninge, vil lidt efter lidt trække sig tilbage, og jeg tror ikke, at stater, der indtil nu kun har modtaget meget få flygtninge, begynder at ændre mening, for de føler i øjeblikket, at de har medvind, og at de også kan også regne voksende opbakning på grund af den Anti-Merkel-stemning, der er ved at brede sig i EU,” siger han.
Angela Merkel har som kansler hele tiden anstrengt sig for at føre en politik, der repræsenterede vælgerne på midten i tysk politik, og et af hendes vigtigste mål har været at styrke enheden i EU. Det er derfor skæbnens ironi, at netop hun nu på grund af sin asylpolitik risikerer at gå over i historien som katastrofekansleren, der både spaltede den konservative union og samtidig bragte den Europæiske Union i fare.
Heidi Dachs er freelancejournalist, bosiddende i Tyskland.
Billede i artiklens top: /RitzauScanpix/DPA/AP/Kay Nietfeld.
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb via MobilePay Støt os fast via Patreon
