Vores nordiske naboland er et sammensat land, fordi de enkelte landsdele har mange forskellige historisk-kulturelle baggrunde, ligesom der er en mangfoldighed af sociale miljøer. Det store lands diversitet kan illustreres ved at slå ned på seks meget forskellige steder i Sverige. Vi starter i syd og slutter i nord.
Baggrund af Anders Engberg
TEMA: SVERIGES MANGE SIDER | Vort naboland Sverige er stort. Med sine godt 450.000 kvadratkilometer er det mere end ti gange større end Danmark. Afstanden fra Ystad i syd til Riksgränsen i nord er 1.462 km. Hvis man vil køre i bil uafbrudt mellem de to steder, tager det knap et døgn.
Sverige er også et sammensat land med forskellige egne og meget forskellige miljøer. Det skyldes blandt andet, at landsdelene har mange historisk-kulturelle baggrunde og desuden er der en mangfoldighed af sociale miljøer. Det store lands diversitet kan delvist illustreres gennem en imaginær rejse gennem landet – fra syd til nord – med nedslag seks steder:
En dansk konge i Kristianstad
Kristianstad i det nordøstlige Skåne blev grundlagt i 1614 af den danske konge Christian den 4., som har lagt navn til fæstningsbyen, der skulle være et værn mod den evige fjende Sverige mod nord. I byen er man glad for sin grundlægger. En lille statue af ham ses på en facade på det centrale torv, i øvrigt ganske tæt på en af den danske renæssances arkitektoniske hovedkirker, Trefoldighedskirken, der stod færdig i 1628. Et blomsterbed er udformet, så et C4 – for Christian den 4. – ses tydeligt. C4 er også det centrale element i kommunevåbnet. Jeg besøgte byen i 400-junilæumsåret 2014 og da sås flere danske indslag, ikke mindst det danske flag.
Foto: WIkimedia Commons
Byen bryster sig af at være den danskeste by i Sverige, og selv om den kun var en dansk by i få årtier inden den svenske overtagelse i 1658, forekommer udsagnet rigtigt når man går rundt i de centrale bydele. Kristianstad-området (se kort ovenfor) ligger centralt i de tre gamle østdanske landsdele Skåne, Halland og Blekinge. Man kan sige, at Kristianstad er symbolet på det “danske” Sverige.
Udlandsfødte i Gøteborg
Sveriges næststørste by Gøteborg ligger 229 km nordvest for Kristianstad. Det er især i landets tre største byer – Stockholm, Gøteborg og Malmø – at der bor mange mennesker med udenlandsk baggrund. I Sverige som helhed var i 2015 cirka 1,6 millioner mennesker af landets indbyggere født i udlandet. Det svarer til cirka 16 procent af befolkningen.
I Gøteborg er dette tal naturligvis større. Af kommunens knap 566.000 indbyggere i 2018 var knap 130.000 født i udlandet og 189.303 havde udenlandsk baggrund. Det vil sige, at enten de selv eller begge deres forældre var født i udlandet. Der svarer til 34,1 procent af kommunens indbyggere.
Der er selvfølgelig stor forskel på andelen af borgere med udenlandsk baggrund i de forskellige bydele. I de mere velhavende dele af byen bor få med ikke-vestlig baggrund og udlændinge med vestlig baggrund udgør relativt mange af det samlede antal mennesker med udenlandsk baggrund.
I den nordøstlige del af kommunen udgør Hjällbo den anden ende af skalaen. Her var i 2016 middelindkomsten 161.400 svenske kroner mod 285.900 kroner i hele Gøteborg. Arbejdsløshedsprocenten var 13,7 procent mod 5,7 procent i Gøteborg, og andelen af almennyttige boliger var 91,1 procent i Hjällbo mod 26,5 procent i Gøteborg som helhed.
Antallet af borgere født i udlandet var 58,4 procent, det højeste i Gøteborg. Hvis man medregner borgere, hvis forældre er født i udlandet, er tallet 89,3 procent. Stort set alle i Hjällbo har udenlandsk baggrund, og langt de fleste kommer fra ikke-vestlige lande. Det er især lande som Syrien, Irak, Iran, Tyrkiet og Somalia. Hjällbo er med andre ord en repræsentant for det ikke-vestlige Sverige.
En velhavende ø
397 km nordøst for Gøteborg ligger Sveriges hovedstad, Stockholm. Her bor mange af landets rigeste mennesker. Otte af de ti rigeste kommuner i Sverige er beliggende i Stockholmsområdet. De rige foretrækker at bo nordøst for byen, hvor der er vand, grønt og golfbaner. Landets næstrigeste kommune hedder Lidingö og det meste af den udgøres af øen Lidingö, som er en af de store øer i skærgården. 26 procent af befolkningen har en indkomst, der er mindst det dobbelte af middel-indkomsten i landet.
Foto: WIkimedia Commons
Allerede for godt hundrede år siden blev der bygget for de rige her. Store villaer i national-romantisk og jugendstil blev opført, og disse kvarterer i Hersby midt på øen er i dag det dyreste område på øen til trods for at der ikke er havudsigt. En af villaerne på Lidingö er Högberga, der stod færdig i 1916. Engang et hjem for kunstsamleren Klas Fåhreaus er villaen i dag konferencecenter, og den skæbne er overgået en del af villaerne på Lidingö. Her er også mange ambassader og ambassadørboliger.
Øen havde i 2015 46.302 indbyggere, hvoraf 9.284 havde udenlandsk baggrund. Topscoreren blandt udlændingene er Finland efterfulgt af Polen og Tyskland. Herefter følger Irak, Iran og Norge. Der boede 143 mennesker med dansk baggrund på Lidingö.
Partiet Moderaterna, der svarer til de konservative i Danmark, har regeret i kommunen i de sidste mange årtier. Efter kommunalvalget i 2014 konstituerede Moderaterna sig bl.a. med Lidingöpartiet, et lokalt parti, der blev stiftet i 1973 da der var planer om at føre tunnelbanen til Lidingö og oprette et storcenter på øen. Det ville man ikke have, og partiet kæmper fortsat for at bevare det særlige miljø på Lidingö.
Mod sydøst på den store ø ligger Gåshaga, hvor der er opført lejlighedskomplekser, alle med udsigt til skærgården. Det er nogle af de dyreste lejligheder i Sverige, så ønsker man denne boform kan Lidingö også levere dette. Velkommen til Lidingö, velkommen til det rige Sverige.
I det gamle Sverige
270 km nordvest for Stockholm ligger byen Mora i landskabet Dalarna. Mora ligger ved søen Siljan, og hele området spiller en vigtig rolle i svensk historie og selvforståelse. Her produceres Dalahesten, som repræsenterede Sverige ved verdensudstillingen i New York i 1939, og siden har været et vigtigt symbol på hele Sverige. Faktisk har jeg mødt den lille rødmalede træhest i en turistbutik i Malmø. I Mora står verdens største træhest, og her skete også en begivenhed, der er med til at definere Sverige som et frihedssøgende, selvstændigt land.
I vinteren 1520 – 1521 var den svenske adelsmand Gustav Ericsson Vasa i Dalarna for at samle støtte til et oprør mod de danske herrer, der lige havde indtaget Stockholm. Dalarna var fra gammel tid kendt som et oprørsstemt landskab, hvor alle mænd var våbenføre. Danskerne ledte efter oprørslederen, der siden blev svensk konge, men med lokalbefolkningens snarrådige hjælp lykkedes det Gustav Vasa at undslippe danskerne flere gange. På et tidspunkt rejste Vasa med to mænd fra Sälen til Mora. Det foregik muligvis på ski. I hvert tilfælde dannede begivenheden baggrund for etableringen af Vasaloppet, et stort skiløb, der siden 1922 har løbet af stablen den første søndag i marts. De mange tusinde deltagere løber de 90 km fra Sälen til Mora, som den senere konge muligvis gjorde for snart 500 år siden.
Dalarna er kuperet terræn med megen skov og mange søer. Et rigtigt svensk landskab, hvor den gamle almuekultur dyrkes og står relativt stærkt. Her er spillemandsstævnet i Bingsjö hver sommer, og her findes de karakteristiske svenskrøde gårde og huse i hobetal. I et af dem boede for godt hundrede år siden maleren Carl Larsson med sin familie. De boede i Sundborn, og hans akvarelmalerier af familieidyllen er blevet umådeligt populære. Hele motivkredsen i Dalarna opleves som særdeles svenske. Mora og Dalarna kan godt kaldes for det ærkesvenske Sverige.
Mellem Norge of Sverige
242 km nærmest stik nord for Mora ligger Østersund, den største by i det store landskab Jemtland. Byen er ikke så gammel, grundlagt den 23. oktober 1786 da den svenske centralmagt ønskede at der blev etableret en by midt i det store og temmelig mennesketomme landskab, så jemternes handel i højere grad blev i Jemtland og Sverige fremfor at den gik vestover til Trøndelag i Norge, som der var tradition for fra gammel tid.
Foto: WIkimedia Commons
Historisk er Jemtland et grænseland mellem Norge og Sverige. I 1200-tallet havde det tætte forbindelser vestpå til Norge, men samtidig hørte området kirkeligt under biskoppen i svenske Uppsala. I århundrederne efter hørte det formelt til Norge, og det var et af tre norske landskaber, som blev svenske ved freden mellem Danmark-Norge og Sverige i 1645. De andre var Herjedalen syd for Jemtland samt Bohuslen nord for Gøteborg. En del jemter udvandrede i årene derefter til det norske Trøndelag.
Jemternes selvbevidsthed er stor. Områdets landskabsvåben blev skabt i 1635 da det stadig blev regeret fra København. En stor elg bides fra hver sin side af en ulv og en ørn, der senere blev til en hund og en falk. Nogle jemter fortolker våbenmotivet som jemternes kamp for en selvstændig identitet mellem det norske og det svenske, som bider dem i hase og ryg.
I 1983 stiftedes Republikken Jamtland (det jemtske navn for Jemtland) i forbindelse med genoptagelsen af en tidligere festival i Østersund, Storsjögran. Republikken var og er ment som en humoristisk og kommercielt god idé til markedsføring af festival, by og landskab, men bag ligger også jemternes stærke selvfølelse. To jemter skabte republikkens flag. Tre tværstriber i blåt, hvidt og grønt, som symboliserer henholdsvis himmel, fjeld og skov. Midt på flaget er et segl, som den norske konge Magnus Lagabøte gav jemterne i 1274 som et tegn på Jemtlands særstilling indenfor det norske rige.
Flaget ses mange steder i Jemtland. På Stortorget i Østersund hænger det permanent fra sin stang og på stadion for den succesrige fodboldklub Östersunds FK er hjørneflagene små udgaver af republikflaget.
Et vintermarked
I Østersund er man rejst ca. halvvejs op gennem Sverige. 455 km nordøst for byen er man oppe i den nordlige del af landet. Her ligger Jokkmokk, en af samernes vigtigste byer i Sverige. Det er en lille by i et stort landskab, 2.826 indbyggere havde den i 2016. Her er flere vigtige samiske institutioner. Man kan besøge Áttje, det svenske fjeld- og samemuseum, hvor der er udstillinger om fjeldnaturen og den samiske kultur i disse egne. I Jokkmokk findes også et samisk uddannelsescentrum. Det blev oprettet i byen i 1945 som en samisk højskole og skiftede i 1999 navn til uddannelsescentrum. Her kan man bl.a. følge tre lange linjer. Det ene er duodji, dvs. samesløjd. Det andet er boazodoallu, rensdyrhold. Den tredje linje handler om det samiske sprog, som der i øvrigt er mange varianter af.
Foto: Wikimedia Commons
I 1602 bestemte den svenske konge nede i Stockholm at det store samiske område mod nord skulle have markedspladser. Det skulle styrke centralmagtens tilstedeværelse i området, så man lettere kunne inddrive skatter og i øvrigt også lettere kunne kristne hedningene heroppe. I 1605 blev det første marked i Jokkmokk afholdt, og en lille by voksede frem omkring det, selvom det tog århundreder før den overhovedet synede af noget. Fra starten blev der solgt mange samiske produkter, bl.a. skind, vildt og levende rensdyr.
I 1800-tallet kom der forlystelser i forbindelse med markedet og det fik besøg af en præst, der kunne foretage kirkelige handlinger hos samerne, bl.a. dåb og giftermål. Bryllupper er stadig en tradition i forbindelse med markedet, som i dag har vokset sig stor. I 400-års-jubilæumsåret 2005 havde det 76.000 besøgende, heraf en del turister. Det er blevet et kommercielt udstillingsvindue for samisk kultur, men også et vigtigt samlingssted for samerne. Det foregår i februar, hvor samerne traditionelt har været i vinterlejr og ikke er spredt i fjeldene med deres rener. Det betyder, at temperaturen ofte er minus 25 grader.
Samerne er spredt over et kæmpe område i det nordlige Sverige, Norge og Finland samt Rusland. I Norge bor der flest, i Sverige bor der ca. 20.000 og de bor så langt sydpå som i Jemtland. Deres organisationer og institutioner har hjemme i forskellige byer. I Kiruna er Sametinget og i Umeå er et universitet, hvor samisk kultur, samfundsforhold og sprog studeres indgående. Og i Jokkmokk er ikke mindst det årlige vintermarked, som lever i bedste velgående, og det gør det samiske Sverige trods alt også.
Anders Engberg er historiker og journalist. Han har i mange år beskæftiget sig med information om Europa, bl.a. i form af tv-programmer og spil. Se mere på hjemmesiden www.mistereuropa.dk.
Foto i artiklens top: /Ritzau Scanpix/
Læs hele temaet “Sveriges mange sider”
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 