Er det i det europæiske retssamarbejdes ånd, at et EU-land nægter at udlevere en eftersøgt til et andet EU-land, fordi man definerer anklagen anderledes end anklagemyndigheden i den eftersøgtes hjemland? Det spørgsmål bør ifølge eksperter nogle gange prøves ved EU-domstolen, hvilket i øjeblikket tilfældet i en tvist mellem Irland og Polen. Det er dog ikke sket med den spanske arrestordre på den catalanske separatistleder Carles Puigdemont og senest rapperen Valtònyc. Giver afvisningerne af udleveringerne ridser i lakken på det europæiske retssamarbejde?
Analyse af Sara Høyrup
Den spanske stat betragter det catalanske løsrivelsesforsøg i fjor som et statskup – eller i juridiske termer: et højforræderi finansieret med underslæb. Strafferammen er på 30 års fængsel.
Anklaget står den tidligere regionschef Carles Puigdemont, som kørte over grænsen, så snart han havde udråbt Catalonien som selvstændig republik. Han tog enkelte af sine ministre med sig.
Puigdemont tog selv til Belgien, mens Cataloniens undervisningsminister, Clara Ponsati, rejste til Storbritannnien, nærmere betegnet Skotland, og lederen fra det venstreorienterede parti CUP i Catalonien, Anna Gabriel, tog til Schweiz, som ikke er medlem af EU.
Det spanske retsvæsen udsendte en europæisk arrestordre på blandt andet disse tre personer. Det er et retsmiddel, som fungerer gennem det europæiske rets- og politisamarbejde og bliver brugt konstant landene imellem. Normalt uden de store sværdslag.
Puigdemont følte sig imidlertid usårlig nok til at tage på en rundtur i Nordeuropa, der også bragte ham til Danmark efter en visit i Finland. Dengang blev der spekuleret over, hvorfor han ikke blev anholdt under denne tur, hvor det spanske efterretningsvæsen hele tiden var i hælene på ham. Men måske opererer udleveringssystemet ikke lige hurtigt i alle lande; eksempelvis skal dokumentet først oversættes officielt, før man kan handle på dets indhold.
Den afsatte catalanske leder kørte over den dansk-tyske grænse og blev anholdt i Slesvig-Holsten af lokalt politi. Delstatsens domstol mente dog, modsat den lokale anklagemyndighed, at anklagen i den spanske arrestordre var grundløs, og at der blot var tale om civil ulydighed fra Puigdemonts side. Dommeren sammenlignede det med den voldsomme miljømodstand mod udvidelsen af en lufthavn i Tyskland tilbage i halvtredserne.
Derfor blev Puigdemont ikke udleveret til Spanien, og den undvegne separatistleder kunne i ro og mag rejse over grænsen og etablere sig i belgiske Waterloo, hvorfra han stadig fjernstyrer begivenhedernes gang i Catalonien.
Det europæiske retssamarbejde
En tysk delstatsdommer har dermed reelt – ifølge spanske jurist Daniel Sarmiento – i al hast afsagt dom i en sag, som ifølge spansk jura skal behandles af den spanske højesteret. En udenlandsk domstol har gjort det umuligt at retsforfølge Puigdemont for anklagen om højforræderi, mener Daniel Sarmiento, som på den tyske Verfassungsblog skriver indgående om ”The Strange (German) Case of Mr. Puigdemont’s European Arrest Warrant”.
En tysk delstatsdommer har foretaget en juridisk fejltolkning, mener Sarmiento, en tilranelse af den spanske højesterets kompetencer og en underminering af hele det europæiske retssamarbejde – og dermed af de åbne grænser og af Den Europæiske Union. Så alvorligt er det, vurderer denne professor i europæisk ret og forvaltningsret og chef for Global Judicial Forum i Madrid.
Samarbejde hviler på tillid
Også den catalanske jurist Teresa Freixes er overrasket over den tyske beslutning om ikke at efterleve den europæiske udleveringsordre. Hendes speciale er forfatningsret, hun udgav tidligere på året bogen 155 om balladen i fjor, og hun er ansat på la Universitat Autónoma de Barcelona, der er kendt for at læne kraftigt til den separatistiske side.
Hele konceptet om åbne grænser forudsætter et retsligt samarbejde om udlevering af eftersøgte personer, forklarer juraprofessoren. Det europæiske retssamarbejde hviler på en gensidig tillid til, at de andre EU-lande også er retsstater. Den tillid udviste den tyske delstatsdomstol ikke, da den valgte at se den spanske begrundelse efter i sømmene i stedet for at tage den for gode varer.
Og sandt nok kan den situation opstå, hvor der kommer en udleveringsordre fra et land, hvor retssikkerheden halter og humper. Det mener Irland eksempelvis gælder Polen, og irerne har derfor bedt EU-domstolen udtale sig om, hvorvidt de virkelig er forpligtede til at stole blindt på de polske kriterier. Det skriver Sofia Mirandola om på European Law Blog.
Teresa Freixes mener, at EU-domstolen også med fordel kunne være blevet forelagt stridsmålet om legitimiteten af de spanske udleveringsordrer. De er i tidens løb blevet både deaktiveret og genaktiveret med det sigte at undgå, at retsforfølgelsen af separatistlederne hindres af teknikaliteter.
Den spanske højesteretsdommer
En krølle på halen af historien er Pablo Llarenas skæbne. Den spanske højesteretsdommer sidder med sagen om løsrivelsesforsøget, hans hustru leder dommeruddannelsen i Barcelona, og de har hus i den catalanske provins. Dommeren er blevet trukket for retten i Belgien af den hovedeftersøgte, expresident Puigdemont. Dommeren beskyldes for i medierne at have udtalt, at separatistlederne er skyldige. I den spanske offentlighed betragter mange det som et forsøg på at intimidere retsstatens repræsentant; men juridisk er der ikke noget i vejen for, at enhver kan forsøge at stævne andre for retten, forklarer Teresa Freixes.
Noget andet er så, om den belgiske domstol bør godkende søgsmålet, understreger hun. Og søgsmålet er da heller ikke kommet helt godt fra start. Anklagen mod den spanske højesteretsdommer lyder, at han i en udtalelse til medierne har dømt de anklagede separatistledere på forhånd. Men anklagen mod den spanske dommer viste sig senere at være bygget op omkring en oversætterfejl fra spansk til fransk, som kun blev opdaget ved et tilfælde. Dommeren beskyldes for i medierne at have udtalt, at separatistlederne er skyldige. Reelt citerer medierne ham for at sige, at Puigdemont & Co. naturligvis skal retsforfølges for at afklare, om anklagerne holder vand.
Hadefulde toner
Rapperen Jose Miguel Arenas Beltran med kunstnernavnet Valtònyc (billedet i artiklens top) opholder sig også i Belgien og er også efterlyst.
Spanien har op igennem hele demokratiets tid været udsat for terrorisme, og det spanske retsvæsen ser ikke med milde øjne på den mallorquinske musikers hyldester til de hedengangne spanske terrorgrupper ETA og GRAPO og snak om at myrde navngivne personer, heriblandt de royale, som han også er kommet for skade at majestætsfornærme.
Valtònyc er allerede dømt og står til tre et halvt års fængsel. Også Valtònyc er der derfor udsendt en europæisk arrestordre på, efter at også han er flygtet. I mandags, den 17. september 2018, afgjorde en domstol i Gent, at heller ikke denne retsanmodning bør Belgien efterleve.
Valtònycs forsvar gik på, at udsagnene bare var ”symbolske allegorier”, og både Carles Puigdemont og den nuværende regeringschef i Catalonien, Quim Torra, fejrer på Twitter fejrer den belgiske beslutning om ikke at udlevere Valtònyc. De betragter rapperens udsagn som værende beskyttet af ytringsfriheden.
Fra politik til jura
Det franske dagblad Le Monde‘s Spanienskorrespondent, Sandrine Morel, vurderer i sin bog fra i år om den catalanske ”orkan”, at den forrige regering mistede grebet om den politiske krise, da den gjorde den til et retsanliggende. Daværende statsminister Mariano Rajoy fra det konservative parti PP tøvede nemlig med at reagere politisk på den stigende separatisme.
Den nye socialdemokratiske regering har som et af sine fremmeste mål at opbløde fronterne i Catalonien. I den forbindelse undersøger statsminister Pedro Sánchez i disse dage, om dog ikke anklagemyndigheden kunne klassificere efterårets begivenheder mere lempeligt. En reducering af anklagerne til at handle om opstand ville få strafferammerne ned i mindre dramatisk størrelse – og måske mere spiselige i de andre EU-lande.
Sara Høyrup er Magasinet Europas Spanienskorrespondent · www.sarahoyrup.com · F+I+T: @lahoyrup
Foto i artiklens top: /Ritzau Scanpix/AP/Virginia Mayo/
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 