Merkels plageånd står til at blive fældet på hjemmebanen i Bayern

CSU’s enevælde i Bayern kan vise sig at være forbi efter delstatsvalget på søndag, og det kan ironisk nok være en hjælp for Tysklands kansler Angela Merkel fra søsterpartiet CDU. For en nedtur til CSU kan betyde afslutningen på den politiske karriere for CSU-leder Horst Seehofer, der også er Tysklands indenrigsminister. Hvis det bliver tilfældet, slipper Merkel af med sin værste plageånd i regeringen i Berlin, uden at hun selv har måttet gøre noget for det, og det vil på længere sigt styrke samarbejdet i koalitionsregeringen mellem CDU/CSU og SPD. 

Analyse af Heidi Dachs

TEMA: NABOLAND TYSKLAND | Nyheden slog ned som en bombe midt i valgkampen i den tyske delstat Bayern. Ifølge en prognose, offentliggjort den 4. oktober, vil delstatens regerende parti, den kristeligt sociale union CSU, miste så mange stemmer ved det kommende delstatsvalg den 14. oktober, at det – i hvert fald rent teoretisk – vil være muligt for fire andre partier at danne regering udenom CSU.

Hvis denne situation skulle indtræde, vil der være tale om ikke mindre en et jordskælv i tysk politik. Næsten 48 procent af befolkningen i Bayern stemte på CSU ved sidste delstatsvalg i 2013, men ifølge den ny meningsmåling står partiet nu til kun at få 33 procent.

I Bayern har CSU, der er søsterparti til kansler Angela Merkels konservative, kristeligt-demokratiske CDU, haft monopol på regeringsmagten siden 1962, og bortset fra en kort periode fra 2008 til 2013, hvor partiet var tvunget til at indgå koalition med det liberale FDP, har unionen i alle disse år uafbrudt siddet med et komfortabelt flertal og kunnet regere enevældigt uden hensyntagen til andre partier.

De fire partier, der i meningsmålingen nu står til at kunne danne flertal uden om CSU, er det socialdemokratiske SPD, det liberale FDP, partiet De Grønne og det borgerlige parti Frie Vælgere.

I realiteten er der dog kun tale om en ren teoretisk mulighed, eftersom det nærmest anses som umuligt, at FDP og  Frie Vælgere vil indgå i et regeringssamarbejde med partiet De Grønne. Men selv om Bayerns ministerpræsident Markus Söder (CSU) måske kan være nogenlunde sikker på, at CSU også efter valget vil være medlem af – eller leder af – en delstatsregering, kan blive svært for ham at samle et handlekraftigt flertal.

Bayern er anderledes
Den tyske talemåde ”I Bayern går urene anderledes” er et udtryk for, at forholdene i Bayern altid har været lidt anderledes end i resten af Tyskland, og at den bayriske befolkning i nogle tilfælde endda går imod den herskende tidsånd.

I Tyskland findes næppe en delstat, der er så fuld af kontraster som Bayern, hvor fremtidsorientering og traditionalisme går hånd i hånd. Mens Bayerns hovedby München har overhalet den ellers så kendte skyskraber-metropol Frankfurt som trækplaster for moderne virksomheder, findes der stadig områder i delstaten, hvor man hurtigt føler sig hensat til en verden omkring år 1900. I adskillige landsbyer bliver det for eksempel stadig betragtet som god skik, at kønnene sidder adskilt under gudstjenesterne: Kvinderne skal sidde til venstre og mændene til højre i kirkerummet.

Bayern er på mange måder den motor, der trækker toget Tyskland. I ingen anden tysk delstat er handel og eksport de seneste år vokset så meget som i Bayern – selv den velhavende delstat Baden-Württemberg ligger langt bagud i forhold til Bayern – og Bayern har også en meget lav arbejdsløshed med kun tre procent. Delstaten betaler store summer hvert år til de andre tyske delstater, hvor det finansielt ikke går så godt som i Bayern. Dertil kommer, at Bayern også er en af de sikreste delstater med en kriminalitetsrate, der ligger langt under gennemsnittet i Tyskland.

Det går altså ufattelig godt i Bayern, men hvorfor er folk så ikke jublende lykkelige og tilfredse med CSU? Ifølge lederen af meningsmålingsinstituttet Infratest Dimap, Michael Kunert, har CSU i Bayern det samme problem, som CSU/CDU har på landsplan, hvor de indgår i en storkoalition med det socialdemokratiske SPD. CSU/CDU er simpelthen blevet ofre for deres egne succeser:

Det er lykkedes partierne at skabe et klima, hvor befolkningen tager det for givet, at landet har en positiv, økonomisk udvikling, og netop fordi det går de fleste mennesker så godt i øjeblikket, spiller temaer som handel og økonomi ingen stor rolle i valgkampen. I stedet for bliver den offentlige debat i øjeblikket overskygget af problemer omkring flygtninge og ikke mindst intern ballade i storkoalitonen i Berlin.

Rystet i sin grundvold
Selvom det altså ikke anses som realistisk, at De Grønne, SPD, FDP og Frie Vælgere danner en delstatsregering uden om CSU, har alene tanken om, at det kan lade sig gøre, sat CSU-folkene i chok, og partiet er rystet i sin grundvold.

Det var slemt nok for medlemmerne, da meningsmålingerne de seneste uger spåede partiet mellem 34 og 36 procent af stemmerne, men hvis prognosen fra den 4. oktober holder stik, og partiet højst får 33 procent, vil mange CSU’ere betragte det som en katastrofe.

Allerede samme dag som meningsmålingen blev offentliggjort, udtalte ministerpræsident Markus Söder, at de interne stridigheder i regeringen i Berlin har været med til at skade partiet i Bayern.

I marts var CSU’s partiformand Horst Seehofer meget modvilligt blevet tvunget til at overlade Markus Söder posten som ministerpræsident i Bayern. I samme ombæring blev Seehofer udpeget til at være indenrigsminister i Angela Merkels regering i Berlin.

Lige siden han overtog sin nye post, har der været strid i den tyske regering – ikke mindst mellem ham og kansleren. Striden kulminerede i juli, da Horst Seehofer ligefrem truede med at gå af som minister.

Uroen internt i unionen CDU/CSU har ulmet længe – lige siden parlamentsvalget til den tyske Bundestag i efteråret 2017, hvor begge partier samlet gik tilbage. Den kendsgerning, at unionen dengang især tabte stemmer til det udlændingekritiske parti Alternative für Deutschland (AfD), tolkede mange CSU- folk som et tegn på, at vælgerne først og fremmest var utilfredse med Merkels flygtningepolitik. Siden da har CSU forsøgt at føre en langt mere restriktiv asylpolitik. Markus Söder talte i foråret og sommeren for eksempel meget om ‘asylturisme’, og både han og Seehofer forlangte en skærpelse af asylloven og at langt flere flygtninge skulle udvises direkte ved grænserne.

Det indbragte begge politikere voldsom kritik, og de blev blandt andet beskyldt for at være populister og for med deres sprogbrug at gå AfD’s ærinde.

Efterfølgende har Markus Söder åbenbart indset, at han opførte sig for aggressivt, og det har fået ham til at ændre stil og blandt andet beklage udtrykket ‘asylturisme’. Horst Seehofer kører derimod fortsat sin vante kurs, og er endda i stigende grad begyndt at kritisere, provokere og ærgre de øvrige ministre i regeringskoalitionen i Berlin, hvilket igen får mange af de garvede CSU-politikere i Bayern til at ryste på hovedet.

Markus Söder kritiserer ikke Horst Seehofer direkte offentligt under valgkampen, men det er tydeligt, at de to politikere nu går hver deres vej.

Mange politiske kommentatorer måber over Seehofers opførsel og undrer sig over, at en tidligere så seriøs politiker nu er godt på vej til at ødelægge sit eget politiske eftermæle. Der spekuleres ligefrem i, om Seehofer på sine gamle dage har sat sig det mål at ødelægge de to mennesker, han hader mest i tysk politik: Angela Merkel og Markus Söder.

Seehofers person kan være et problem
Uanset, hvad der ligger til grund for Seehofers opførsel, så er han i hvert fald skyld i, at samarbejdsproblemerne i den tyske regering overskygger CSU’s succeser så meget i Bayern, at der under valgkampen kun tales og skrives om regeringskrisen i Berlin og ikke om, hvor godt det går virksomheder og befolkning i Bayern.

Før Horst Seehofer blev indenrigsminister i Berlin, stod CSU i valgprognoserne ganske vist til at miste stemmer til AfD, men partiet havde alligevel en komfortabel position med 46 procent af stemmerne. Efter at Horst Seehofer blev indenrigsminister, er partiet styrtdykket i prognoserne. Så skulle man tro, at det ville være bedre for CSU, hvis han var blevet i Bayern, men meget tyder på, at partiets nedtur bunder i, at han netop stadig er formand for CSU og at han stadig fører valgkamp for partiet i Bayern. Dertil har det noget med Seehofer som person at gøre. Undersøgelser viser nemlig, at Horst Seehofer er en af de mest upopulære ministre i Merkels regering. Hele 70 procent af den tyske befolkning er utilfredse med ham, og hvad der er bemærkelsesværdigt er: Selv 56 procent af CSU-vælgerne i Bayern kan ikke længere lide ham.

De Grønne rykker
Det er interessant, at partiet De Grønne nu står til at blive det næststørste parti i Bayern. Partiet – med topkandidaterne Katharina Schulze og Ludwig Hartmann – vil ifølge prognosen fra den 4. oktober få 18 procent af stemmerne, og det overraskende er, at partiet henter særlig mange stemmer fra netop tidligere CSU-vælgere.

Hvis prognosen holder stik, vil partiet på landsbasis efter delstatsvalget stå særlig stærkt netop i Tysklands to sydligste delstater, Bayern og Baden-Württemberg, hvor befolkningen ellers er kendt for at være særlig konservativ.

De Grønne har allerede deres politiske højborg i Baden-Württemberg, hvor partiet med formanden Winfried Kretschmann sidder på ministerpræsidentposten, men situationen i denne delstat er også anderledes end i Bayern. For det første kan Winfried Kretschmann nærmest betegnes som en konservativ politiker i grøn forklædning: Han står for konservative værdier og er for eksempel fortaler for, at politiet skal have bedre beføjelser til at overvåge mistænkelige borgere, og han ønsker også, at flere flygtninge skal kunne udvises til deres hjemlande.

I Bayern er to af De Grønnes kendteste politikere derimod den langhårede Anton Hofreiter og den rapkæftede Claudia Roth, der begge tilhører partiets venstre fløj, og De Grønne har her ført valgkamp imod en ny lov, som CSU-regeringen lige har vedtaget, som udvider politiets beføjelser til at kontrollere og afhøre folk.

Når det alligevel er muligt for De Grønne at nå CSU vælgerne, så skyldes det ifølge magasinet Der Spiegel, at ikke mindst Horst Seehofer har drevet mange bayrere i armene på partiet. Magasinet vurderer, at adskillige CSU-vælgere, der befinder sig i midten af tysk politik, er blevet forargede over Seehofers voldsomme og skarpe asyl-retorik, og at det derfor er lykkedes for De Grønne – i modsætning til SPD – at fremstå som partiet, der har det eneste virkelige alternativ til unionens flygtningepolitik.

Intern splittelse i SPD
Ifølge Der Spiegel har socialdemokraterne derimod intet alternativ at byde vælgerne, fordi partiet er splittet internt i flygtningespørgsmålet: Nogle SPD-folk støtter dybest set Seehofers krav om, at asylpolitikken strammes, mens andre er helt med på Angela Merkels kurs.

De seneste 100 år har bragt enorme forandringer til Bayern og til Bayerns SPD. I 1918 blev det bayriske monarki styrket, og i de efterfølgende måneder gik folket på gaderne for at bane vej for landets førte socialistiske regering, og socialdemokraten Kurt Eisner kom efterfølgende til magten.

I dag er det svært at forestille sig den tilslutning, som partiet havde dengang.

Et eksempel, der viser, hvor ubetydelig partiets rolle er i dag, er den store tv-duel, der finder sted før hvert parlamentsvalg mellem delstatens ministerpræsident og lederen af det førende oppositionsparti. I alle forgangne valgkampe blev oppositionen altid repræsenteret af socialdemokraternes leder, men i år havde tv for første gang i stedet for indbudt De Grønnes leder Ludwig Hartmann til at duellere med Söder.

Dermed er det klart for de fleste socialdemokrater, at partiet er skubbet ud på sidelinjen. SPD står til højst at få 12 procent af stemmerne, og hvis valget den 14. oktober går rigtig dårligt for partiet, bliver det måske endda mindre end AfD.

Med Natascha Kohnen har partiet fundet en spidskandidat, der er dygtig, kompetent og mediebevidst, men selvom mange bayrere kan støtte partiets ønske om at forbedre hjemmeplejen og styrke byggeriet af almennyttige boliger, er det ikke nok til at få folk til at stemme på SPD.

Derfor har partiet også sat sig et beskedent mål ved dette valg: Det håber at bliver det tredjestørste parti i det bayriske parlament. Hvis det skal lykkes, skal partiet ikke alene få flere stemmer end AfD men også flere stemmer end partiet Frie Vælgere.

Næppe koalition med SPD
Overalt i Tyskland er SPD folk meget utilfredse med, at deres parti i Berlin fortsat danner regering med Merkel og unionspartierne, og det er mere end tvivlsomt, om det bayriske SPD overhovedet har lyst eller mod til at indgå et lignende samarbejde med CSU på delstatsplan.

Det har Frie Vælgere har derimod lyst til. Partiet, der blev dannet i 1950’erne, har en politik, der ligger meget på linje med CSU, og partiets leder, Hubert Aiwanger, bliver tilsyneladende ikke træt af at betone, hvor mange fælles programpunkter de to partier har.

Der er ingen tvivl om, at Markus Söder vil foretrække en regering kun bestående af CSU og Frie Vælgere, der i øjeblikket ligger til at få 11 procent af stemmerne, men spørgsmålet er, om de to partier tilsammen vil have mandater nok til at danne et flertal i Bayerns parlament.

Det kan vise sig, at den eneste mulighed for at danne en to-parti-regering vil være en koalition mellem CSU og De Grønne.

Som regel er det altid nemmere for to partier – end for tre partier – at samarbejde, og derfor vurderer de fleste politiske kommentatorer, at Markus Söder er villig til at gøre sig store anstrengelser for at få et regeringssamarbejde på benene mellem de to partier i stedet for at skulle danne en koalition bestående af tre partnere.

I partiet De Grønne er der store forventninger til valget, men også betænkeligheder over, hvilke konsekvenser et regeringssamarbejde med CSU kan have. Nogle grønne politikere betragter Söder som useriøs på grund af hans skarpe retorik om `asylturisme´ og `udvisning af flygtninge ved landegrænsen´, men på den anden side er lysten til at tage et medansvar også stor, og ingen i partiet ønsker, at De Grønne skal få et image som partiet, der er bange for at tage et medansvar.

Politikere fra begge partier ser de største problemer omkring asylpolitikken og lovgivningen om politiets beføjelser, hvor CSU og De Grønne har vidt forskellige holdninger. I CSU er der også en udbredt frygt for, at partiet vil miste endnu flere stemmer til AfD, hvis det danner regering med De Grønne.

Konsekvenser i Berlin
I Berlin ser man med interesse på valget i Bayern. Hvis prognoserne holder, og CSU bliver nødt til at indgå i en koalition med et eller flere partier, kan det betyde, at Angela Merkels situation lettes. Uanset hvem CSU’s partner eller partnere bliver, er det sandsynligt, at en koalition vil lægge en dæmper på CSU – ikke mindst når det drejer sig om kritik af regeringens flygtningepolitik.

Hvis CSU får et rigtig dårligt valg – altså hvis partiet virkelig kun opnår 33 procent af stemmerne – kan Angela Merkel endda håbe på, at CSU folkene giver Horst Seehofer skylden for nederlaget, og at utilfredsheden med ham bliver så stor, at han tvinges til at gå af som formand. Når han ikke længere er formand for partiet vil han formentlig trække sig som indenrigsminister. Hvis dette sker, slipper Angela Merkel af med sin værste plageånd i regeringen, uden at hun selv har måttet gøre noget for det, og det vil på langt sigt styrke regeringens stabilitet i Berlin.

Seehofer ofres også lokalt
Som partileder er det egentlig Horst Seehofers opgave at lede CSU’s regeringsforhandlinger med andre partier efter valget i Bayern, men allerede nu går der rygter om, at ledelsen i CSU vil forhindre dette, og at man er ved at forberede Seehofers afsættelse. Ifølge Der Spiegel vil partiets ledelse dagen efter valget, altså den 15. oktober, fremlægge en beslutning om, at Seehofer skal udelukkes fra regeringsforhandlingerne – hvilket i realiteten vil betyde, at han fratages al magt i partiet.

Flere politiske iagttagere er begyndt at spekulere over, om Horst Seehofer er den eneste person, der vil blive ”ofret” efter valget, eller om han vil trække andre – og her tænkes først og fremmest på Markus Söder – med sig i sit fald.

CSU har nemlig tidligere haft lignende magtkampe, hvor flere personer måtte træde tilbage. Ved delstatsvalget i Bayern i efteråret 2008 fik CSU ”kun” 43,4 procent stemmerne, hvilket dengang var så katastrofalt for et parti, der på daværende tidspunkt var vant til mere end 50 procent, at både ministerpræsident Günther Beckstein og partichefen Erwin Huber måtte trække sig fra deres poster. I dag ville alle CSU-folk betragte et valgresultat som i 2008 som  en kæmpestor sejr, og det er derfor langt fra sikkert, at Markus Söder er sikker på sin taburet som ministerpræsident efter valget.

Hvis den situation skulle opstå, at både Horst Seehofer og Markus Söder tvinges til at gå, kan det betyde, at Bayerns viceministerpræsident Ilse Aigner får sit livs store chance til at overtage ledelsen af parti og delstat. Hun har længe ventet i kulisserne på at få mere magt, men hidtil uden held.

Men det muligvis være for stor en revolution i adskillige CSU folks øjne, hvis CSU både skulle dele regeringsmagten med andre partier og samtidig blive ledet af en kvinde.

Det er første gang, at AfD, der står til at få 10-12 procent af stemmerne, bliver valgt ind i den bayriske landdag, men eftersom Markus Söder allerede på forhånd har udelukket et samarbejde med partiet, vil det næppe få stor politisk indflydelse i Bayern de kommende fem år.

Den 28. oktober, altså 14 dage efter valget i Bayern, går befolkningen i en anden delstat, Hessen, til stemmeurnerne for at vælge et nyt parlament. Ligesom i Bayern ventes det også her, at den konservative union, i dette tilfælde søsterpartiet CDU, får et rigtig dårligt valg.

Heidi Dachs er freelancejournalist, bosiddende i Tyskland.

Billede i artiklens top: /RitzauScanpix/DPA/AP/Matthias Schrader.

Læs hele temaet “Naboland Tyskland”

 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb via MobilePay                          Støt os fast via Patreon