Vi lever i en tid, hvor Europa forsøger at finde balancen oven på en økonomisk krise samt de nuværende højre-nationalistiske strømninger. I denne situation risikerer ungdommen at blive drevet i to lige destruktive retninger. Mod en meningsløs Carpe Diem eksistens, hvor alt andet end nydelse, underholdning og momentet er uden værdi. Eller mod den konstante kamp for succes, der skaber et menneske kun med fokus på sig selv. Og det har indflydelse på spørgsmålet om demokratiets egentlige tilstand.
Kommentar af Kasper Buch Tanderup
2019 byder på valg til Europa-Parlamentet i en tid hvor diskussionen om EU’s fremtid endnu engang debatteres ud fra en knald eller fald tematik. EU-skepsissen ulmer på det europæiske kontinent, hvor befolkningerne i lande som f.eks. Tjekkiet, Østrig og Ungarn har kastet sig ud i eventyrer med højre-nationale regeringer. Derudover fik Sverigedemokraterna 17 procent af stemmerne ved det svenske valg. Den europæiske splittelse fortsætter dermed ufortrødent. På trods af udviklingen er glæden ved EU-medlemskabet voksende efter Brexit, hvor 67 procent af Europas befolkninger ifølge Eurobarometeret mener, at et EU-medlemskab er fordelagtigt. Tilfredsheden er dog delt imellem Europas befolkningsgrupper, men ét emne udebliver ofte i selve EU-debatten. Den demografiske skævvridning i valgdeltagelsen.
Ved det forrige EU-parlamentsvalg i 2014 var det ifølge Eurobarometerets undersøgelse den europæiske ungdom, som udtrykte størst interesse ved EU i forhold til den øvrige demografi. Paradoksalt nok var det dog også den yngste del af Europas befolkninger som udeblev fra stemmeboksene. Men hvordan skal man forholde sig til denne paradoksale situation?
Hvordan sikres det ’sande liv’
I den græske filosofi udtrykte Sokrates, at ungdommen stod overfor to indre fjender, der tilbageholdte dem fra hvad han kaldte det ’sande liv’. Et liv der går ud over nydelse, begær, velstand og magt. Det var dermed nødvendigt for ungdommen ikke at følge samfundets allerede etablerede vej, og de skulle ikke lade sig være dømt til at adlyde tidens sociale skikke. De var nødsaget til at kreere en ny og anderledes retning for at omfavne det ’sande liv’. Her var balancen ikke at lade sig opsluge af de to indre fjender.
Den europæiske ungdom har de sidste mange år oplevet en større integration hvad angår sociale normer og forventninger til, hvordan man udvikler sig i takt med samfundet. Det er i denne sammenhæng, at ungdommens to indre fjender muligvis kan forklare de bagvedliggende mønstre i den manglende EU-valgdeltagelse.
Nihilisme eller konservatisme – Findes der en anden vej?
Den franske filosof, Alain Badiou, forklarer at nutidens ene indre fjende er passionen for det umiddelbare liv – det nuværende, det bekymringsfrie. Hvis det umiddelbare leves til dets ekstreme, og hvor denne passion producerer et liv der leves fra den ene dag til den anden, leves livet uden sans for fremtid. Resultatet er en form for nihilistisk eksistens. En eksistens i meningsløshed. Livet i dette tilfælde deles derfor ind i mere eller mindre gode øjeblikke og alt hvad man kan håbe på er flere gode øjeblikke end dårlige.
Den anden indre fjende, ifølge Badiou, er den diametrale modsætning. Passionen for at bygge det perfekte liv. Her står ungdommen overfor passionen for succes – idéen om at blive rig, magtfuld, eller godt etableret. Altså at opnå en god position i den nuværende sociale orden. Her leves livet som en kalkuleret og effektiv plan mod den fremtidige succes, selvom det betyder, at man underkaster sig den eksisterende samfundsstruktur bedre end nogen anden. Det starter tidligt i ungdommen med nøje tilrettelagte retninger for skolegangen – perfekte karakterer, overdrevet socialt engagement osv. Derefter følges den udlagte sti mod prestigefyldte stillinger indenfor finanssektoren, medieverden, ministerier osv. Et liv for de få som leves udelukkende i forhold til fremtiden.
Det er disse to alternativer til livet, som ungdommen skal konfrontere. En nihilistisk kult der omhandler det umiddelbare, der ikke tilbyder vedvarende kontrol eller fremtidsudsigter. Eller en retning mod fremtidig opfyldelse hvad angår succes, penge og social status, der ender i en konservativ kult indenfor den eksisterende magtstruktur.
Temperaturen på den europæiske ungdom
Overfører man det ovenstående på EU’s ungdom ud fra den nuværende europæiske tilstand, kan man belyse en sammenhæng i forhold til valgdeltagelse. I maj 2018 var ungdomsarbejdsløsheden i Frankrig, Portugal, Cypern, Kroatien, Italien og Spanien mellem 20 og 30 procent ifølge Eurostat. Grækenland lider fortsat med en ungdomsarbejdsløshed på over 40 procent. Det kan hævdes, at denne situation påvirker ungdommen mod den første af de ovenstående to alternativer. Der opleves en følelse af modløshed, som føder et liv i det umiddelbare, hvor fremtiden er ikke eksisterende. I sådan en situation, hvor livet er reduceret til en nihilistisk eksistens uden fremtid, står det klart, at ungdommen ikke er deltagende, da fremtiden ikke er en realitet. Og hvorfor skulle man så deltage?
Der kan dog argumenteres for, at den sydeuropæiske situation ikke er et valg, men resultatet af politiske beslutninger. Men tendensen ses også i samfund, hvor ungdommen har muligheden for andre retninger. Her manifesterer den umiddelbare eksistens sig anderledes, da den ses som en flugt eller modpol til det etablerede liv, hvor passionen for nydelse, underholdning eller momentet er drivkraften.
Derudover er den konstante jagt på succes og det perfekte liv indenfor samfundets eksisterende rammer heller ikke at efterstræbe, da dette hviler på et fremtidsperspektiv, hvor livet leves i forhold til ønsket om at høste fremtidens mulige frugter. Omdrejningspunktet er det fremtidige. Med den økonomiske, politiske og sociale integration er konkurrencen om at blive én af integrationens vindere eksploderet. Det store fokus på sin egen fremtidige succes betyder dermed at udefrakommende anliggender ikke har en reel betydning medmindre det positivt påvirker ens eget udgangspunkt. Samfundsdeltagelse er dermed et middel for at opnå personlig succes. Deltagelse er reduceret til et rent opportunistisk rationale.
Det er derfor nødvendigt, at Europas politikere adresserer ungdommens nuværende situation. Ikke kun for at udjævne den nuværende skævvridning i valgdeltagelsen i EU-sammenhæng, men især hvad angår en fremtid hvor Europas ungdom ikke lader sig opsluge af et liv i modløshed eller et liv i den konstante efterstræbelse på succes og social status. Et ungdomsliv skal indeholde mere.
Kasper Buch Tanderup er Stud.cand.soc i Globale Studier på Roskilde Universitets-Center med fokus på globaliseringens processer ifm. Østeuropa og Balkan.
I Magasinet Europa gælder det for alle artikler i genren “kommentar”, at kommentaren udelukkende er udtryk for skribentens egne holdninger.
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/AP/Yves Logghe/
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 