En forhenværende departementschef i erhvervsministeriet og en tidligere overvismand larmer alvorligt med alarmklokkerne i ny bog. ’Fundamentet under EU vakler’, konkluderer de – og forudsiger at det økonomiske og monetære samarbejde vil bryde sammen. Den anklagende finger peges direkte mod Stabilitets- og Vækstpagten, som ifølge dem øger uligheden mellem Nord og Syd.
Interview af Simon Kratholm Ankjærgaard
Grækenland, foråret 2016. Jørgen Rosted, tidligere departementschef i erhvervsministeriet, og Christen Sørensen, tidligere overvismand, besøger sammen Grækenland. Christen Sørensen har længe vidst og talt om, at noget er helt galt med det økonomiske og monetære samarbejde i Europa. På rejsen til det græske bliver Jørgen Rosted også overbevist.
I dag – fredag 2. november – udkommer deres fælles bog, ’Fundamentet under EU vakler – Et forslag til genopbygning’. De kalder Stabilitets- og Vækstpagten i ØMU’en, den økonomiske og monetære union, for en fejlkonstruktion, der øger uligheden mellem nord og syd og på sigt – kort sigt, måske – kan føre til ØMU’ens endelige sammenbrud, ja senere måske også hele EU’s sammenbrud.
Magasinet Europa har talt med Christen Sørensen, der er professor emeritus og som allerede i 1990 i bogen ’Danmark – delstat i Europa’ forudsagde, at etableringen af en økonomisk og monetær union ville få negative konsekvenser. Han var allerede dengang meget kritisk overfor beslutningen, som – det anerkender han – både var af politisk og økonomisk-politisk karakter. Han var i den forbindelse meget skeptisk overfor den opgave det var at lave en sammenhængende politik og økonomisk rettesnor for så mange lande med flere forskellige forudsætninger. Finanskrisen for ti år siden og de efterfølgende voldsomme økonomiske kriser flere steder i Europa fik for alvor ham og medforfatter Jørgen Rosted ud på jagten efter svar på og mulige løsninger på problemerne og de både politiske og økonomiske revner på kontinentet.
”Vi gik på jagt efter forklaringen på, at selvom finanskrisen havde sit epicenter i USA, så tog det meget længere tid for euro-landene og de andre EU-lande, herunder Danmark, at komme sig over krisen. Og hvorfor det egentlig kun er de nordlige EU-lande, der har klaret sig, mens de i de sydlige EU-lande stadig lider af en stor arbejdsløshed, særligt blandt de unge,” fortæller Christen Sørensen.
”Det blev besluttet, at finanskrisen skulle imødegås med en sparepolitik, hvilket har vist sig at være en fatal beslutning, som både uddybede og forlængede den økonomiske krise. De nordlige lande fik bugt med arbejdsløsheden, men det er ikke sket i de sydlige lande, som tværtimod er endt i en økonomisk benlås, fordi reglerne simpelthen har været langt hårdere end nødvendigt – som vi så det i Grækenland, da vi to forfattere var dernede,” siger han.
Spillereglerne i ØMU’en står nedfældet i Stabilitets- og Vækstpagten, men den er i bund og grund en fejlkonstruktion og bør skrottes, lyder den markante konklusion og dom i bogen fra de to forfattere.
”Pagten pålægger landene at skabe ligevægt eller overskud i den offentlige sektor, men det er et alt for ensidigt fokus, der er fagligt misforstået og i praksis destabiliserende. Den skaber ulykke og splid mellem nord og syd. Den fører en ’beggar-thy’-neighbour’-politik med sig,” fortæller Christen Sørensen.
Når nogle lande er i vækst, sker det altså på bekostning af andre lande.
Ringenes Herre
Drama kan være godt for at understrege en pointe. Det ved Christen Sørensen godt, så han hiver Tolkiens ’Ringenes Herre’ ned fra hylden.
”Én ring er over dem alle. Én ring kan finde de andre. Én ring kan bringe dem alle, i mørket lænke dem alle. I Mordors land, hvor skygge ruge,” læser han op.
”Vi bruger i bogen kun tre ringe. En ring for betalingsbalancen, en ring for den offentlige saldo, konkret opsparingsoverskuddet, og en ring for det private opsparingsoverskud,” fortæller Christen Sørensen og folder ringenes drama ud, ikke (nødvendigvis) i Mordor, men i ØMU-samarbejdet, som Danmark har knyttet sig til, selvom vi ikke er en del af euro-samarbejdet.
”Ringene er indbyrdes forbundne, idet overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er det offentlige opsparingsoverskud plus det private opsparingsoverskud,” forklarer han og fortsætter:
”Det er desværre det offentlige opsparingsoverskud – den offentlige saldo – der er ringen over dem alle i ØMU’en. Men vi mener, at den gode ring, der muliggør samarbejde og fælles fremgang er betalingsbalancen”.
Argumentet lyder, at det er i betalingsbalancen, at landenes indbyrdes påvirkning først og fremmest kommer til udtryk, ikke mindst gennem eksport og import.
”Hvis der er nogenlunde balance på betalingsbalancen, vil et eventuelt offentligt underskud blive modsvaret at et tilsvarende privat opsparingsoverskud,” siger Christen Sørensen.
”Der er ikke eksempler på, at lande er kommet i økonomiske balanceproblemer, hvis der er nogenlunde ligevægt på betalingsbalancen, fordi et offentligt lånebehov kan dækkes af udlån fra den private indenlandske sektor”.
Kejserens nye klæder
Fra Tolkien til H. C. Andersen. De to økonomer, der faktisk arbejdede sammen i Det Økonomiske Råds sekretariat fra 1971 til 1976, er lige nu de eneste, der bimler med alarmklokkerne. Og de kan ikke forstå, at deres økonom-kolleger rundt omkring i Europa ikke kan se, at kursen er helt gal og truer hele samarbejdet. De føler sig som drengen, der som den eneste påpeger, at Kejseren ingen klæder har på.
”Vi er lige nu de eneste, der sætter ord på, at EU’s grundlæggende politik er forfejlet og skaber lande, der ikke kan rokke sig og som bliver låst i en nedadgående spiral som Grækenland – det er alarmerende. Det truer samarbejdet og det prisgiver den unge generation,” siger Christen Sørensen og fortsætter:
”Og jeg er meget, meget pessimistisk i forhold til om der er vilje til at ændre det. Økonomerne og politikerne – ja, også journalisterne – er fanget i den tyske forståelse af neoliberalismen, den såkaldte ordoliberalisme med krav om ligevægt på de offentlige finanser. Det virker ikke som om de vil – eller tør? – se det. Måske er de meget påpasselige med at kritisere de, der har magt – også over dem. Måske er det et udtryk for åndelig dovenskab. Men jeg vil ikke holde mund. Vi bliver nødt til at tale om det her; at det er den helt forkerte prioritering at tage udgangspunkt i de offentlige finanser”.
Fra Grækenland til Italien
I forhold til budskabet i bogen, der udkommer på Haase Forlag, er timingen nærmest ideel i forhold til det igangværende opgør mellem EU og Italien, der ikke har fået godkendt sit budget.
”Jeg tror ikke, at italienerne lader sig kue så let som grækerne, ” analyserer Christen Sørensen.
”Grækenland valgte at tage EU-sparekuren for at bevare sit euro-medlemskab, men vil den italienske regering også acceptere dette? Det tror jeg er langt mere tvivlsomt,” siger han og uddyber af både (geo)politiske og økonomiske linjer:
”Grækenlands forbliven i euro-samarbejdet er langt mere end et økonomisk spørgsmål. Med landets placering tæt på Mellemøsten er en fast og tæt tilknytning til euro-samarbejdet den bedste garanti for landet. Og det vejede tungest. Men Italien har ikke denne placering, og derfor er det langt mere tvivlsomt, om den italienske regering og flertallet i den italienske befolkning kan kues til at tage EU-sparekuren”.
Christen Sørensen håber, at debatten om Italiens budget (på billedet i artiklens top ses økonomi- og finansminister Giovanni Tria) kan føre til et konstruktivt kompromis – og til ændringer i den måde det økonomiske og monetære samarbejde i Europa fungerer på.
”Når EU-kommissionen kræver opstramninger i det italienske 2019-budget skyldes det således ikke, at underskuddet er over tre procent af BNP, som er den normale øvre grænse for det offentlige underskud i forhold til Stabilitets- og Vækstpagten, men at den offentlige gæld er langt over den tilstræbte øvre grænse på 60 procent. Pointen er, at andre EU-lande har fået godkendt deres budgetter, selvom underskuddet var over tre procent, blandt andet Frankrig, og det har bestemt ikke lettet Italiens forståelse af kravene,” siger Christen Sørensen, der sammen med Jørgen Rosted foreslår en ny pagt.
Samordning og holdbarhed
”Vi foreslår derfor en Samordningspagt, der tager udgangspunkt i det ufravigelige krav, at den økonomiske politik ikke må have negative konsekvenser for andre medlemslande,” lyder forslaget fra de to forfattere i bogens indledende kapitel.
”Samordningspagten skal sikre, at medlemslandene fører en økonomisk politik, der sikrer balancen i samhandlen med andre lande. I stedet for Stabilitets- og Vækstpagtens krav om balance eller overskud på de offentlige finanser, foreslår vi en Holdbarhedspagt, der skal sikre, at medlemslandene ikke opbygger uholdbare offentlige underskud og gæld. Holdbarhedspagten vil også gøre finanspagten overflødig,” lyder konklusionen fra de to forfattere.
Hvis der ikke sker ændringer, vil uligheden mellem nord og syd fortsætte med at stige, og det vil få virkelig katastrofale følger.
”I forvejen er befolkningerne skeptiske overfor EU. Hvis der ikke kommer ændringer, så vil først ØMU’en bryde sammen, senere euro-samarbejdet og siden måske hele EU-samarbejdet,” siger Christen Sørensen.
”Det vil være tragisk, især for den tyske befolkning, hvis Tyskland for tredje gang udløser en europæisk tragedie,” siger han, ”Først ved to verdenskrige og nu ved en ideologisk økonomisk tankegang, der er ødelæggende for det samarbejde, der er nødvendigt for, at en økonomisk og monetær union skal holde mellem så forskellige lander som euro-området. ’Beggar-thy-neighbour’-politik er i direkte modstrid med det”.
Jørgen Rosted & Christen Sørensen: ’Fundamentet under EU vakler – Et forslag til genopbygning’. Haase Forlag. 216 sider. Udgivelse fredag 2. november.
Simon Kratholm Ankjærgaard er journalist, forfatter og moderator. Desuden cand.scient.soc., Historie og Internationale Udviklingsstudier.
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/AP/Riccardo Antimiani/
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 