USA’s forsøg på at udelukke det kinesiske selskab Huawei fra Vestens teleselskaber er udtryk for en ny kold krig, hvor USA vil hindre Kina i dominere på det højteknologiske område. EU kommer i klemme med en ”småstats-politik”
Analyse af Hugo Gaarden
På kun 30 år er Huawei blevet verdens næststørste producent af mobiltelefoner og bliver verdens største næste år. Men det er Huawei’s dominans inden for etablering af tele-systemer, der har ført til de aktuelle kriminelle anklager i USA mod Huawei. USA gentager mangeårige beskyldninger om spionage og kommer med nye anklager. Men det egentlige formål fra amerikansk side er at udelukke Huawei fra 5G-telenettet, der bliver kernen i fremtidens digitaliserede samfund. USA vil hindre Kina i at storme foran og bliver førende inden for den højteknologiske produktion og dermed inden for forsvaret.
Handelskrigen mellem USA og Kina skal ses i samme lys: Den handler kun perifert om at forbedre USA’s handelsbalance. Den egentlige hensigt er at hindre den kinesiske fremgang, f.eks. ved at påvirke kinesisk industripolitik. Det er økonomisk krig, som da USA og Sovjetunionen havde en Kold Krig. Denne gang er det blot langt alvorligere. Det er ikke en militær balance, det handler om. Det er en kamp mellem to civile, økonomiske og militære systemer. Verden kan blive mere opdelt end i Sovjet-tiden.
USA har det seneste års tid advaret sine vestlige allierede mod at lade Huawei etablere det nye 5G telenet, hvor Huawei er langt foran vestlige konkurrenter. Kina begyndte allerede i 2013 at tage de første skridt til den kommende tele-udvikling, så data kan overføres ekstremt hurtigt og i store mængder på smartphones, og så internettet kan udnyttes fuldt ud til kunstig intelligens, computere, selvkørende biler osv. Huawei leverer udstyr til kernen af det nye system. Næste år vil Kina rulle 5G-teknologien ud. I Europa sker det kun som en test på Isle of Guernsey.
Men USA frygter, at Huawei’s teknologi kan bruges til spionage på Kinas vegne, og at Kina i tilfælde af en konflikt kan lamme Vestens kommunikationssystem. Det afviser Huawei og Kina selvfølgelig, og siden Edward Snowdons afsløringer af f.eks. USA’s aflytning af Angela Merkels mobiltelefon og af USA’s hacking af Huawei for at få adgang til selskabets kerneteknologi, er der ikke mange, der tror på, at den ene er værre end den anden. Men flere europæiske lande og selskaber begynder at bøje sig for det amerikanske pres og siger nej til Huawei – eller reducerer Huawei’s andel i de nye 5G-systemer.
Kampen mod Huawei er kulmineret med Canadas arrestation af Meng Wanzhou, der er finanschef og datter af stifteren, Ren Zhengfei. Det skete på USA’s foranledning, bl.a. begrundet i brud på sanktionerne mod Iran. Men Kina svarede barsk igen med arrestation af to canadiere, herunder en diplomat, mens en canadisk narkosmugler har fået dødsstraf. Netop nu har USA optrappet anklagerne og kræver Meng Wanzhou udleveret, og det skete mens Kinas chefforhandler, Liu He, kom til Washington for at forebygge en optrapning af handelskrigen.
Det betragter kineserne som en provokation, og det viser, at sagen ikke handler om et enkelt selskab, men om en global magtkamp mellem USA og et fremstormende Kina. Den amerikanske sikkerhedspolitiske rådgiver, John Bolton, siger, at USA ”vil hindre en ubalance i den politiske og militære magt,” altså hindre Kina i at overgå USA. USA vil forsøge at blokere for Kinas teknologi- og industripolitik, ”Made in China 2025”, der går ud på at få en førende position på 10 nøgleområder. ”Høgene” i både USA og Kina ønsker en konfrontation og er ikke bange for en handelskrig.
Kan USA bremse Huawei? Ja, i USA og delvist i Europa. Men selv store selskaber som IBM er bekymret, for IBM har brug for Huawei’s produkter i sin globale konkurrence. Huawei er den førende leverandør uden for Vesten, hvor det største antal kunder er. USA forsøger at hindre Huawei i at købe chips og chips-producenter, men på det seneste har selskabet selv udviklet chips, og kinesiske virksomheder har købt en avanceret svensk chipproducent. Huawei bruger flere penge end nogen anden på forskning og udvikling, og Kina er ved at udvikle sit eget højteknologiske system, så Kina kan etablere et alternativ til USA’s teknologi. Kina er samtidig ved at udvikle et alternativ til Vestens finansielle system.
Europæerne føler sig i en klemme. EU-kommissionen og tysk erhvervsliv er bange for, at Europa bliver hægtet af i kapløbet om fremtidens kommunikationssystem. Investeringsbehovet for fiber-kabler til 5G i hele Europa er på 500 milliarder euro, mener EU-kommissionen. Det er en økonomisk udfordring, for de europæiske teleselskabers indtjening og børsværdi er faldet kraftigt. Mens Europa har 105 netværk med 337 operatører, har Kina tre netværk og USA fire netværk. Derfor er kundernes teleudgifter i EU langt større end i Kina.
EU med Margrethe Vestager i spidsen som konkurrencekommissær fører en decideret små-statspolitik ved at gå imod massive sammenlægninger og storfusioner, og det gælder også på andre vitale områder, hvor EU er i en direkte konkurrence med Kina. Hun vil ikke lade tyske Siemens og franske Alstom lave en tog-fusion, der kan hamle op med kineserne på det globale marked. Østrigs kansler, Sebastian Kurz, siger, der er behov for grænseoverskridende samarbejde for at kunne klare den kinesiske konkurrence.
Kina har advaret de europæiske lande mod at udelukke Huawei, da det kan få ”alvorlige konsekvenser” inden for samarbejdet om økonomi og videnskab. Ikke mindst tysk industri frygter en anti-Huawei-kurs, fordi det kan svække selskabernes muligheder i Kina, der bliver verdens førende elektrificerede samfund. Hvis tysk bilindustri bliver hægtet af, bliver det en katastrofe for Tyskland og Europa. Europa kommer med andre ord til at vælge side – eller prøve at finde en balance mellem Kina og USA.
Der er ingen tvivl om, at EU må sikre sig bedre regler for sikkerheden i internettet og sikre gensidighed i handelspolitikken med fair adgang til hinandens markeder. Men får EU dét på plads, kan et digitaliseret tilbagestående Europa også få mulighed for at plukke de bedste elementer af den amerikanske og kinesiske udvikling. Det kræver dog, at EU giver plads til etablering af globale giganter. Det mest afgørende er, om Europa vælger konfrontation eller et samspil, der giver plads til et skifte i den globale magtbalance.
Hugo Gaarden er journalist med stor erfaring i erhvervs- og udenrigspolitik. Han har tidligere bl.a. arbejdet på Berlingske og Børsen. Denne kommentar er oprindeligt bragt på hans hjemmeside hugogaarden.dk
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/Dado Ruvic/
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 