Mens Brexit-forhandlingerne kører på fuld fart for at finde et kompromis, indstiller man sig på en “hard” Brexit i den franske by Cherbourg ved Den Engelske Kanal. For denne havneby i udkanten af Frankrig kommer den betydningsfulde geopolitiske begivenhed nemlig til at have enorme konsekvenser på lokalt niveau.
Reportage af Amélie Reichmuth
TEMA: BREXIT | “Cherbourg, det ligger da langt væk,” lyder det tit, når folk i Frankrig spørger mig hvor jeg kommer fra. Det er dog kun i bedste fald, for de fleste af mine landsmænd, især de unge, kender ikke min hjemby i Normandiet, og de få som gør associerer kun stedet med få ting: Biografelskere kender byen for filmen Pigen med paraplyerne, en tragisk kærlighedshistorie med Catherine Deneuve i den kvindelige hovedrolle; søfartsinteressede kender havnen for fiskeriet og militæret, mens amatørhistorikere kender den rolle denne havneby spillede under Napoleon og Anden Verdenskrig.
Der findes dog endnu færre som kender Cherbourg i udlandet, i hvert fald udenfor Storbritannien og Irland. Det skyldes først og fremmest de store udfordringer, byen har været konfronteret med på lokalt niveau i flere år. Udfordringer, som har forhindret kommunen i at udvikle sig og ikke mindst profilere sig, både over for resten af Frankrig og over for udlandet.
Lokale politikere har nemlig travlt i denne lille provinsby i udkants-Frankrig: For det første skal den lokale økonomi genopfinde sig selv og diversificeres for at tilpasse sig til den globaliserede verden. Det skyldes, at de fleste industrier (landbrug, fiskeri, energi, forsvar, osv..), der findes, er meget traditionelle og stadigvæk stærkt forbundne med den franske stat, samtidig med, at arbejdsløsheden er høj, på cirka 7,5 procent i 2018. Dette gør igen, at fattigdom er et udbredt problem. Næsten 15 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen – med alle de sociale konsekvenser som følger med det (alkoholmisbrug, vold, kriminalitet, osv.).
Desuden påvirker denne spændte økonomiske situation det lokale samfund, som bliver nødt til at håndtere en demografisk udfordring: Flere mennesker dør i Cherbourg, end der bliver født, mens mange unge forlader byen for at uddanne sig, uden at komme tilbage efter deres studier.
Politisk kan man også se en ændring: Selvom byen siden 1950’erne, med sin arbejderhistorie, altid har haft en tradition for at være venstreorienteret, kan man observere, lige som på nationalt niveau, at støtten til de to ekstreme fløje i det politisk spektrum vokser, mens nye partier som La République En Marche er ved at etablere sig.
Kort sagt: Cherbourg er et tydeligt eksempel på hvordan en lille havneby ved kysten bliver udfordret, politisk, økonomisk og socialt, som så mange andre små landsbyer i udkanten, både i Frankrig og i udlandet, og kæmper for at finde sig til rette i en globaliseret verden, hvor der er kun plads til metropoler.
Normandiet – et område i tilbagegang
Denne udvikling, på lokalt niveau, i Cherbourg bliver endnu tydeligere, når man analyserer resultaterne af en detaljeret undersøgelse foretaget af forskningsinstituttet Elabe og tænke-tanken Institut Montaigne, som har foretaget en diagnose af udviklingstilstanden i de forskellige regioner i Frankrig.
Normandiet er nemlig præget af et paradoks: Selvom om 75 procent af indbyggerne føler sig lykkelig over at bo i regionen, findes der mange som synes at livet der er hårdt. 49 procent mener eksempelvis at de statslige institutioner (skoler, sygehuser, post, osv.) er ved at forsvinde, mens dårlig offentlig transport, infrastruktur, økonomi, og manglende adgang til internettet bliver set som store ulemper for regionen, med resultater under det nationale gennemsnit.
Når det gælder regionens fremtid, findes der kun 44 procent som er optimistiske, på grund af regions manglende økonomiske perspektiver: 59 procent synes for eksempel, at det er sværere at finde et job i Normandiet end andre steder i Frankrig. Desuden klager mange over en lav købekraft, med 53 procent som erklærer at de har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.
Politisk er det også interessant at bemærke, at folk har en højere tillid til deres lokale politikere (45 procent til borgermesteren fx.), men ikke til Europa, da EU i deres øjne ikke beskytter dem imod de negative sider af globaliseringen (51 procent). Rigtig mange synes desuden at samfundet generelt er uretfærdig (79 procent).
I denne udfordrende kontekst, set fra en fransk perspektiv, kommer Brexit til at have en stor betydning for Cherbourg og Normandiet generelt, uanset om det bliver den hårde eller den bløde udgave.
Cherbourg & Brexit: Chance eller udfordring?
Alle kommunale ansatte har travlt i disse dage, og det er ikke nemt at finde nogen der har både tid og lyst til at snakke om Brexit. Heldigvis lykkedes det mig at få fat på Estelle Tollemer, en projektleder som er ansvarlig for byens internationale relationer.
Overraskende nok for mig, virker hun ret afslappet da vi mødes, og tager hele situationen med sindsro: “Alt har alligevel altid været, og er stadigvæk, kompliceret med briterne, selv på lokalt niveau. Det er nemmere at samarbejde med Bremerhaven, vores partnerby i Tyskland, som ligger 2000 kilometer væk, end med dem, på den anden side af vandet!”
Efter hendes mening, skyldes dette paradoks geografi, fordi “havet har altid repræsenteret både en fysisk og en kulturel grænse, og der har altid været latente problemer pga. dette, så Brexit har faktisk bare endelig gjort det officielt”.
Repræsenterer dette så en lettelse, spørger jeg? “Det er mere stor ståhej for ingenting. Brexit skaber ingen stor ændring i vores situation, selvom vores udvekslinger og samarbejde med Irland kommer til at udvikle sig hurtigt. Fra den første april for eksempel vil vi have færgeforbindelser til Dublin, så mange varer kommer til blive fragtet frem og tilbage denne vej i stedet for at gå igennem Storbritannien,” svarer hun.
Samtidig anerkender hun, at “det er for tidligt for at sige, om Brexit repræsenterer en chance eller en udfordring for byen”, selvom en ting allerede står klar for hende: “Cherbourgs økonomiske udvikling har i virkeligheden kun lidt med Storbritannien at gøre, fordi det er havnen – i det hele taget som driver den lokale økonomi”.
Senere møder jeg Anna Pic, Cherbourgs borgmester for internationale relationer (en slags udenrigsminister på lokalt niveau). Hun skal hun faktisk møde en minister før vi skal lave interviewet: Nathalie Loiseau, Frankrigs minister for europæiske anliggender, som tilbringer hele dagen i byen for at møde de lokale, fiskerne blandt andet, for at tale med dem om Brexit.
Endelig ankommer hun: “Undskyld, men det bliver et kort interview, jeg skal videre om et kvarter til mit næste møde!” Hun fortsætter straks: “Prøv lige og hør… Man skal virkelig være ærlig omkring det, fordi det er det eneste som er ret sikkert: Det her, Brexit, det er bare et kæmpe stort rod, et rod uden ende! Selv i de højeste kredse ved de ingenting, de prøver at forhandle og de venter bare…”
I dette store geopolitiske spil står altså byen i en magtesløs position: “De har ingen strategi, og vi har ingen konkrete informationer, alt kan ændre sig indtil 1. april” klager hun.
Det er dog allerede klart, at Brexit kommer til at have store og konkrete konsekvenser på lokalt niveau: “Der findes to slags konsekvenser. På den ene side vil Brexit have en ekstern indflydelse på vores udvekslinger med udlandet, dvs. Storbritannien og Irland, men på den anden side også interne konsekvenser, da kommunen vil blive nødt til at tage stilling til f.eks. urbanisme, transport og infrastruktur. Det betyder at Cherbourg står overfor umiddelbare udfordringer med konkrete konsekvenser, hvor flow-management bliver det vigtigste spørgsmål i det lange løb.”
Græsenbyen Cherbourgs usikker fremtid
Både de lokale politikere og befolkning venter nu spændt på nyhederne fra både London og Brüssel, og håber på det bedste.
“Folk er bekymrede. Det værste, det er usikkerheden, at være tvunget til at vente, uden at kunne beslutte noget,” bekræfter Nathalie Loiseau, ministeren for europæiske anliggender til den lokale presse efter hendes besøg i Cherbourg.
Der er gode grunde til at være bekymret: Alene i fiskeriområdet eksempelvis hænger 750 direkte og 2250 indirekte stillinger sammen med varernes frie bevægelse og muligheden for at fiske i det britiske vand.
Den lokale landbrugs- og fødevareindustri er også meget afhængig af eksporterne til Storbritannien:
“Der er store risici for vores region, hvis man i fremtiden skal gå igennem og betale for toldangivelse,” siger Arnold Puech d’Alissac, formand af den regionale afdeling af FRSEA, en fagforening for landmænd.
“Der er i hvert fald potentiale for en handelskrig, hvis briterne kører den hårde Brexit på fuld kraft,” bekræfter Anna Pic fra kommunen.
I denne spændte kontekst, hvor det stadigvæk er uklart, hvad kommer til at ske, forbereder alle i Cherbourg sig på “B-dag”, uden at vide, om fremtiden bliver lys eller mørk.
Amélie Reichmuth er kandidat i internationale relationer fra eliteuniversitetet Sciences Po i Paris.
Billede i artiklens top: /Amélie Reichmuth/
Læs hele temaet “Brexit”
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 