Boris Johnson har kastet Storbritannien ud i en forfatningskrise, når han suspenderer parlamentet. Han vil utvivlsomt fremprovokere et valg. Vil EU lege med i hans House of Cards-spil? Eller bør EU tilstræbe at få en ny britisk folkeafstemning? Tilliden til EU og demokratiet er på spil

Analyse af Hugo Gaarden

Boris Johnsons suspension af det britiske parlament i fem uger midt i en national krise har vakt oprør med beskyldninger om en udemokratisk og diktatorisk handling. Hans hurtigere og smarte udspil viser et kynisk magtspil, der ikke står tilbage for House of Cards.

Parlamentets formand, John Bercow, taler om et ”forfatningsmæssigt overgreb.” Den tidligere konservative finansminister, Philip Hammond, kalder beslutningen ”dybt udemokratisk.” Beslutningen kan få United Kingdom til at bryde sammen.

Boris Johnson går utvivlsomt efter et hurtigt valg, enten før Storbritanniens udtræden af EU den 31. oktober, eller umiddelbart efter. Det bliver ikke et valg om Brexit, for det viste sig at være katastrofalt for forgængeren, Theresa May. Boris Johnson vil derimod føre en indenrigspolitisk valgkamp, der på nogle områder bliver socialistisk. Budgetterne skal dramatisk øges for hospitalsvæsenet, skolerne og politiet. Vælgerne er trætte af årtiers nedskæringer under de konservative regeringer. Nu vender den nye konservative premierminister 180 grader!

Boris Johnsons chefrådgiver er Dominic Cummings, der ifølge Financial Times er en ynder af den kinesiske militærstrateg, Sun Tzu, der havde som hovedmål at slå fjenden ud uden kamp, bl.a. ved snedighed og bluf. Boris vil bekæmpe Brexit-modstanderne ved at tie Brexit-debatten ihjel, og så få Storbritannien ud af EU, uden at parlamentet kan hindre det.

Boris Johnson har sagt til EU-lederne, at det helt afgørende for ham er at fjerne backstop, dvs. det arrangement, der skal sikre en åben grænse mellem Irland og Nordirland. Men det er totalt uvist, hvad han vil. Derimod er modstand mod backstop blevet et symbol på modstanden mod EU, og det udnytter Boris Johnson til fulde.

Oppositionen havde ellers lige samlet flertal for en beslutning i parlamentet i næste uge om at hindre en no-deal udtræden af EU – som Boris Johnson er parat til. Oppositionen har dog ikke kunnet få flertal for en mistillidsafstemning mod Boris Johnson, fordi der ikke er flertal for at bakke op bag Labour-lederen Jeremy Corbyn som ny premierminister i en overgangsregering, mens der afholdes valg. Oppositionen har ikke kunnet enes om, hvorvidt der skal laves en ny Brexit-aftale, eller om briterne skal forblive i EU. Der har heller ikke været flertal i parlamentet for en ny folkeafstemning. De britiske politikere hele vejen rundt er smækforvirrede om EU og den proces, der skal skabe en afklaring.

Det har Boris Johnson så udnyttet. Briterne har ikke en nedskreven forfatning med klare regler om håndteringen af f.eks. en regeringskrise. Det er ikke decideret ulovligt at suspendere parlamentet, men det er uhørt, og det hindrer, at parlamentet har god tid til at debattere og træffe afgørelser om Brexit’en. F.eks. kan premierministeren vente 14 dage med at træde tilbage, hvis der bliver en mistillidsafstemning. Dén holdning fører nu til en magtkamp mellem regeringen og parlamentet, især fordi mange siger, at Boris Johnson misbruger den uskrevne forfatning.

Regeringens tidligere øverste juridiske rådgiver, Dominic Grieve, mener, at modstanderne af en no-deal Brexit nu bliver nødt til at trykke på ”atomknappen” og i yderste fald vælte premierministeren, allerede i næste uge, når parlamentet mødes efter sommerferien. (Suspensionen skal først træde i kraft ugen efter parlamentets åbning). Men nogle kilder mener, at Boris Johnson og hans strateger netop er forberedt på den situation. Han vil fremprovokere en mistillidsafstemning, som han måske taber. Han gambler på, at oppositionen ikke kan finde flertal for en afløser, og så slår han slå til med et valg. Tilhængerne af EU får ikke en chance for at spørge befolkningen én gang til. Frank Underwood kunne ikke gøre det bedre.

Boris Johnson slår hele tiden på temaet ”folket mod parlamentet,” og dermed anslår han samme toner som præsident Donald Trump, der gik til valg på en modstand mod eliten i Washington og velhaverne, selv om han kommer fra magtens cirkler. Johnson er uddannet på Eton, Oxford og har været journalist på the Telegraph, så han hører vitterligt til eliten, men som Trump vil han nu tale den ”lille mands” sag for at få magten.

Det er højrisikabelt for Storbritannien, for Skotland truer med at løsrive sig, og det samme kan ske i Nordirland. Men det betyder, at de konservative automatisk står stærkere i Underhuset. Boris Johnson og begge forgængere brugte kynisk briternes EU-skepsis for at bevare magten, og nu er Boris Johnson åbenbart parat til også at droppe imperiet.

Spørgsmålet er, om EU-landene vil spille med i et så udspekuleret magtspil, hvor et medlem af EU sætter et valgt parlament ud af spillet, og hvor befolkningen ikke aner, hvad de har taget stilling til, og som måske ikke får en chance til at tage stilling til fremtidens relation til EU.

Hvis EU vil sikre demokratiet i Europa, må tiden være inde til, at EU-landene lader passiviteten ligge og anbefaler briterne at tage stilling til EU, når der er opnået en afklaring. Det må være afgørende for EU, at fremtidens relation til et medlem baseres på et solidt, folkeligt grundlag.

Hugo Gaarden er journalist med stor erfaring i erhvervs- og udenrigspolitik. Han har tidligere bl.a. arbejdet på Berlingske og Børsen. Denne kommentar er oprindeligt bragt på hans hjemmeside hugogaarden.dk

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/

 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: