Demokratiet og parlamentarismen i Storbritannien vakler, fordi Boris Johnson fører populistisk en kamp om ”folket mod parlamentet”. Men parlamentet har rejst sig i et markant forsvar. Britisk udtræden af EU bliver ekstrem vanskelig. Derfor bliver et kompromis om den irske grænse kernepunktet for en aftale.
Analyse af Hugo Gaarden
TEMA: BREXIT | De kaotiske politiske forhold i Storbritannien er blevet så ekstreme, at mange sammenligner med den tyske Weimar-republik, der brød sammen i 1933 og endte i nazismen. Premierminister Boris Johnson har vist foragt for det britiske demokrati, der er forankret i en stærk parlamentarisme. Han fører en kamp mod Underhusets flertal efter devisen ”folket mod parlamentet” og har forsøgt at få sin politik bekræftet ved et snarligt valg.
Et lynvalg er forpurret af parlamentet, som har gjort det ekstremt svært for Boris Johnson at træde ud af EU uden en aftale. Han har hele tiden talt om en No-deal som en mulighed, og mange tror, at han decideret går efter det. Men det bliver næppe en realitet, og Irland vil gøre alt for at hindre det. Derfor er en revideret Brexit-aftale det mest realistiske. Det eneste uafklarede er, om det bliver Johnson, der gennemfører den, eller om det bliver en ny regering efter en udskydelse af Brexit.
Den britiske politiske borgerkrig er blevet en farce, som afslutningsdebatten i Underhuset natten til tirsdag viste. Men hvad værre er: Borgerkrigen sætter demokratiet i Europa og tilliden til EU på en prøve. Kan EU indgå en aftale med en regeringschef, der har sit parlament imod sig? Som har suspenderet parlamentet i fem uger for at undgå, at det blander sig i hans forhandlinger med EU? Som er parat til at bryde alle regler for at få en aftale med EU eller for at træde ud uden en aftale? Som smider partimedlemmer ud, hvis de går imod ham? Som ikke vil fortælle befolkningen om konsekvenserne ved en No-deal?
Boris Johnson har muligvis bedraget befolkningen og dronningen (der godkendte suspensionen) med sin begrundelse for at lukke munden på parlamentet, og derfor har parlamentet også krævet en undersøgelse af beslutningsgrundlaget for suspensionen, dvs. med offentliggørelse af al kommunikation om den. Undersøgelsen har karakter af Mueller-undersøgelsen af Donald Trump. Samtidig kræver parlamentet, at en regeringsrapport om konsekvensen ved en No-deal offentliggøres.
Problemet for EU er, at en aftale med en populistisk og autoritær leder som Johnson kan vise, at det betaler sig for en leder at suspendere demokratiet for at få magten. EU vil aldrig optage et medlem, der agerer på den måde. Ingen landenavne nævnt.
En af de personer, der kender Boris Johnson bedst, er Max Hastings, tidligere chefredaktør for Daily Telegraph, hvor Boris Johnson arbejdede som EU-korrespondent. Han skrev underholdende, EU-kritiske reportager, men han opfandt også fake news, inden begrebet blev kendt. Han brugte fake news og løgne under Brexit-kampagnen i 2016. Hastings dom er hård: Boris er uegnet som premierminister, da han er en charlatan, som svigter alle, og som ingen kan stole på.
Den britiske kamp mellem parlamentet og regeringen vil få betydning for, hvordan populistiske og autoritære bevægelser og ledere skal bekæmpes. Derfor kommer Brexit til at handle om langt mere end Brexit, nemlig om demokratiet. I USA har det vakt dyb bekymring, at verdens ældste parlamentariske demokrati har fået en enerådig leder, der minder om Donald Trump og andre ”stærke mænd”, der bryder lovene, og som appellerer direkte til vælgerne om at boykotte det traditionelle demokratiske system. En nylig britisk meningsmåling viser, at 54 pct. går ind for en stærk britisk leder, der er parat til at bryde reglerne, mens kun 23 pct. går imod.
Men det overraskende er, at det britiske parlament reagerede særdeles hurtigt og håndfast over for Boris Johnson. Det kan skabe mod til at bekæmpe populister. Det står i kontrast til den amerikanske kongres og de ministre og rådgivere, som har forladt Donald Trump eller er presset ud. Ingen tør tage en direkte konfrontation mod Trump.
Boris Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, ville fremprovokere et valg, så Johnson kunne føre en forførisk valgkamp med økonomiske og sociale overbud uden at tale om Brexit. Det kyniske spil er ikke gået op, fordi nogle sværvægtere hos de konservative turde tage kampen – trods truslen om at miste deres politiske karriere. Parlamentets beslutning om at hindre en No-deal vil gøre det ekstremt svært for Boris Johnson at træde ud af EU uden en aftale. Men han har dog hindret en ny folkeafstemning. Hans løgnagtige argumenter op til Brexit-afstemningen i 2016 har altså haft effekt.
Vil han overhovedet en No-deal? En udtræden uden en aftale ”er statsmandskunstens nederlag,” sagde han under et møde med den irske premierminister, Leo Varadkar, i mandags. Det lyder hyklerisk, men det tyder dog på en opblødning, måske fordi han blev taget i skole af Varadkar, der sagde, at en udtræden uden en aftale ”ikke er en let sag.” I så fald skal der alligevel forhandles – i flere år. Han tilføjede, at Johnson ikke har fremlagt et forhandlingsforslag til en ændret Brexit-aftale.
Fredsaftalen om Nordirland omfatter en åben irsk grænse og gør det reelt umuligt for briterne at forlade EU 100 pct. Derfor forsøger Boris Johnson nu at lave særlige arrangementer omkring den irske grænse, f.eks. omfattende fødevarer. Varadkar vil ikke udelukke, at der kan findes et kompromis. Men det kan få de hårde Brexit-folk, der står bag Boris, til at gøre oprør. Måske vil han snyde dem, som han snyder parlamentet.
Hele affæren er sprængfarlig, uanset løsningen. Og den er sprængfarlig for EU. Hvilken virkning får udfaldet for EU’s fremtid? Nogle politikere i EU antyder, at en barsk udgang er nødvendig for at give briterne en lektion. Men andre politikere som kansler Angela Merkel vil formentlig kæmpe til det sidste for at holde briterne så tæt på EU som mulig – uanset hvor udemokratisk Boris Johnson handler. Hendes kompromisvilje er legendarisk. Boris Johnson har sagt, at EU ofte træffer beslutning i sidste sekund og altid finder et kompromis. På dette punkt ser han rigtigt. Det er ikke fake news. Den folkeforføriske charlatan kan ende med at lave en aftale, ingen i dag tror mulig. For at gå over i historien som manden, der fik UK ud af EU, uanset om der er en solidt britisk opbakning. En aftale á la en dækningsløs check kan blive en boomerang for EU.
Hugo Gaarden er journalist med stor erfaring i erhvervs- og udenrigspolitik. Han har tidligere bl.a. arbejdet på Berlingske og Børsen. Denne kommentar er oprindeligt bragt på hans hjemmeside hugogaarden.dk
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters//Clodagh Kilcoyne
Læs hele vores tema om Brexit
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 