Mennesker kommer stadig i klemme mellem reglerne, når de flytter fra et nordisk land til et andet. Men i løbet af de seneste 18 måneder har Grænsehindringsrådet løst 19 hindringer for den frie bevægelighed.

Af Claes Håkansson, Norden.org

Social- og sundhedsassistenter fra de nordiske lande har haft svært ved at få anerkendt deres kompetencer i Danmark. Her har man eksempelvis vurderet, at norske “hjelpepleiere” har brug for yderligere uddannelse og praktik for at få job.

Og personer, som har ønsket at blive folkeregistreret i Norge, har først skullet bevise, at de både har job og bolig. Dette krav er blevet opfattet som urimeligt af mennesker, som er rejst til Norge for at arbejde.

Ny rapport
Det er to eksempler på irriterende hindringer for den frie bevægelighed, som er blevet indrapporteret til det nordiske samarbejde, og som for nylig er blevet helt eller delvist løst.Det fremgår af Grænsehindringsrådets nye virksomhedsrapport, som redegør for resultaterne for perioden januar 2018 til juni 2019.

Forbindelsesleddene mellem borgerne og Grænsehindringsrådet udgøres af følgende informationstjenester: Info Norden, Grensetjänsten Norge-Sverige, Øresunddirekt og Nordkalottens Gränstjänst. De modtager alle slags spørgsmål og tips om grænsehindringer fra offentligheden.Grænsehindringsrådets medlemmer forsøger at påvirke ministre, myndigheder og brancheorganisationer i de berørte lande for at få dem til at fjerne grænsehindringer.Opgaven er at bidrage til at realisere visionen om Norden som verdens mest integrerede region.

Politisk vilje kræves
“Grænsehindringsrådet presser på, men resultatet af vores arbejde er altid afhængigt af parlamentarikernes, ministrenes og embedsmændenes evne til og interesse for at ændre love og regler. Derfor er det enormt vigtigt, at vi har en stærk fælles vision. Norden skal blive verdens mest integrerede region,” siger Siv Friðleifsdóttir, som har været ordfører for Grænsehindringsrådet i 2019.

Patientrejser og børnepenge
Retten til refusion for patientrejser for grænsependlere, som bor i Finland og arbejder i Norge, er en af de hindringer, som er blevet løst i løbet af de seneste 18 måneder.  Desuden har Finland afskaffet sin “firemånedersregel”. Personer, som arbejder i Finland, har nu med det samme ret til børnepenge, sygedagpenge og forældreydelse. Disse ydelser var tidligere forbundet med et krav om fire måneders ophold i Finland.

Fælles byggebestemmelser
Bertel Haarder, som er kommende ordfører for Grænsehindringsrådet, håber på, at det lykkes at løse nogle større, strukturelle grænsehindringer.– Grænsehindringsrådet har speedet op og løst flere grænsehindringer end forventet. Men nu kommer vi til det svære. Nordboere, som arbejder eller investerer i et andet nordisk land, har brug for et nordisk personnummer og et nordisk e-ID. Vi har brug for fælles byggebestemmelser, og vi skal anerkende hinandens uddannelser, så mennesker kan søge job overalt, siger Bertel Haarder.

Hindringer taget op på regeringsniveau
Arbejdet med e-ID, harmonisering af byggestandarder og at landene automatisk anerkender hinandens erhvervskvalifikationer, er tre større indsatser for nordisk mobilitet, som for nylig er blevet prioriteret politisk af fagministerrådene.

Grænsehindringer i Norden

Arbejdet med at fjerne grænsehindringerne i Norden handler om at skabe et mere åbent Norden. Det skal være muligt at flytte, pendle, studere og drive virksomhed på tværs af grænserne i Norden, uden at man risikerer at havne i en gråzone eller hindres af uklare love og regler. Et åbent Norden gavner alle parter.

Ovenstående artikel blev første gang bragt i Norden.org den 23.10.2019

Billede i artiklens top: Magnus Fröderberg/norden.org/

 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: