Da det kommunistiske regime faldt i julen 1989, og diktator Nicolae Ceaușescu blev henrettet, var der i Rumænien håb om bedre tider. 30 år efter revolutionen kæmper landet dog fortsat med arven fra det kommunistiske styre og især en omfattende korruption. Før det rumænske samfund kan forandres, skal korruptionen bekæmpes. Det er særligt de yngre generationer bevidste om op til præsidentvalget d. 10. november, hvor liberale Klaus Iohannis står til genvalg. Baggrund af Magnus Thers Marquardsen
Baggrund af Magnus Thers Marquardsen
Den 10. november går rumænerne til stemmeurnerne, hvor de skal vælge deres præsident. Alt tyder på genvalg til landets nuværende præsident, den tidligere formand for det konservativt-liberale parti PNL (Partidul Național Liberal), Klaus Iohannis (billedet). Siden han blev valgt som præsident i 2014, har Iohannis forsøgt at gøre op med det indtil for nyligt regerende PSD (Partidul Social Democrat) og deres korruption.
I maj blev den socialdemokratiske frontfigur Liviu Dragnea idømt tre og et halvt års fængsel for korruption. Det er især væsentligt, idet Dragnea er blevet anskuet som at have været dukkefører for den nyligt afsatte premierminister Viorica Dăncilă, mens han afventede sin endelige dom.
Inden den endelige domkendelse forsøgte PSD at vedtage en lov, der skulle gøre det muligt for korruptionsanklagede politikere i regering som Dragnea at undgå straf. Loven blev dog entydigt afvist af rumænerne ved en folkeafstemning.
Ny regering og nye partier
Opgøret med PSD fortsatte efter folkeafstemningen og endte i en mistillidsafstemning i parlamentet i Bukarest. Det var her, at socialdemokraterne og Dăncilă mistede regeringsmagten. Præsident Iohanni gav følgelig PNL-formand, Ludovic Orban mandat til at danne en liberal regering. Denne fik opbakning fra parlamentet d. 4. november.
Den nye regering vil, ifølge premierminister Orban, tage ”drastiske metoder” i brug for at redde den rumænske økonomi og infrastruktur. Derudover agter Orban at bekæmpe PSD’s indflydelse i den offentlige administration og hermed forsøge at genskabe tilliden til den rumænske regering hos borgerne, og ikke mindst i det internationale samfund.
Det er dog ikke kun den nye regering, der er en nyhed i rumænsk politik, men også partiet USR (Uniunea Salvați România), der på dansk kan oversættes til Union Red Rumænien. USR er pro-europæisk og bryster sig– ligesom præsident Iohannis – af at ville bekæmpe korruption. Endvidere er partiet fortalere for meritokrati og håndhævelse af retssikkerhed.
USR’s præsidentkandidat Dan Barna ligger, ifølge flere meningsmålinger, i tæt parløb med netop afgåede premierminister Dăncilă om andenpladsen til præsidentvalget. Andre meningsmålinger peger dog på, at kendte skuespiller og løsgænger, Mircea Diaconu, ender som nummer to. Hvis en anden kandidat end Dăncilă ender på andenpladsen i præsidentvalgets første runde vil det være første gang, at valgets anden runde afholdtes uden en kandidat fra PSD.
Det kan være svært at tro på, at nye politiske aktører faktisk vil eller kan skabe mærkbar forandring. Tudor Ciuculescu er en af de rumænere, der forholder sig både skeptisk og håbefuldt til fremtiden.
Ciuculescu’s perspektiv
”Det kommunistiske regime har efterladt et dybt sår i vores kultur og væremåde.”
Sådan siger 33-årige Ciuculescu, der bor i Brașov i den rumænske regionen Transylvanien. Han har en kandidatgrad i kulturel formidling og arbejder for tiden i en boghandel. Derudover er han politisk aktiv i USR, og Ciuculescu stemmer da også på partiets kandidat ved præsidentvalget:
”Jeg vil stemme på Dan Barna. Han er 44 år, så han er ikke uddannet under kommunismen og han er pro-europæisk. Rumænien har brug for en ny vision og en ny retning, og jeg tror, at Dan Barna kan skabe ægte forandring i Rumænien.”
Mange mener, at Rumænien aldrig for alvor fik gjort op med kommunismen, da man væltede Nicolae Ceaușescu. Det handlede i højere grad om en personlig vendetta mod diktatoren. Den politiske kultur fra regimet formåede dermed at overleve efter revolutionen, noget som Tudor Ciuculescu også mener:
”Tingene løb løbsk i overgangsperioden i 90’erne, hvor andenrangs kommunisterne overtog magten og gjorde sig selv rige. Disse gamle kommunister skabte en paraply, der stadig dækker Rumænien som et slør af silke”.
Præsident Iohannis har ført valgkampagne med sloganet “Sammen for et normalt Rumænien”, der måske kan minde lidt om det ligeledes simple men virkningsfulde ”Make America Great Again”. Logikken er klar: Rumænien skal være korruptionsfri, og Iohannis’ skal sikre normaliseringen.
Ciuculescu giver dog ikke meget for Iohannis’ slogan:
”Iohannis og det liberale parti PNL har selv været en del af korruptionen og minder på mange måder om PSD. Selvfølgelig vil vi alle gerne have et normalt Rumænien, hvor ingen er over loven, men Iohannis er selv fanget i nettet af private interesser”.
Ciuculescu mener dog stadig, at den nye regering med PNL i spidsen vil skabe forandring, da PNL er kompetente og støttet af partier som USR, der vil presse regeringen til at skabe reel forandring. Den tidligere regering har, ifølge den rumænske akademiker, vedtaget love, der har haft til formål at beskytte korrupte og kriminelle venner af partiet. Afviklingen af disse og en gennemgående reformation af det offentlige system samt genopbygning af landets infrastruktur er de vigtigste opgaver forude.
Men det bliver ikke nemt, indrømmer Ciuculescu:
”Det offentlige system er stadig fuld af korrupte individer, og særligt ude i de mindre samfund er der slet ingen penge til at opretholde infrastrukturen. Dertil er der kun et år til parlamentsvalget, så PNL skal derfor implementere store reformer på meget kort tid.”
Den politiske kultur og korruptionen i Rumænien er dybt rodfæstet og er derfor svær at afvikle.
De seneste år har dog været præget af store demonstrationer i rumænske byer som Timisoara og Bukarest. Det er især de unge rumænere, der går på gaden for at udtrykke deres foragt for korruption og bekymring om klimaforandringer. En rapport fra Open Society Foundations viser da også, at den rumænske befolkning er bekymret: hele 58 procent af rumænerne anser således Rumæniens demokrati for at være under pres, mens 54 procent mener, at landets valg hverken er frie og fair.
Ciuculescu forholder sig optimistisk og tror, at der er forandring på vej fra de yngre generationer, især fordi de ikke er børn af kommunismens politiske kultur:
“Der sker allerede forandringer i de unges sind. Ærlige og visionære politikere skal opmuntres og tilskyndes til at fortsætte, så deres ændring i tankegang kan omsættes til politisk forandring i deres hænder.”
Magnus Thers Marquardsen studerer Italiensk sprog og kultur ved Københavns Universitet og følger politiske udviklinger i Europa. Han er for tiden bosiddende i Lissabon.
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/Johanna Geron/
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: