Mange elsker at hade schlagermusik. Det er for kitsch, for trivielt, lyder kritikken ofte. Men faktum er, at schlagergenren har oplevet noget af en genoplivning og er afsindigt populær. Bliv klogere på genren, som deler vandene.

Baggrund af Sebastian Sharif, NabolandsKanalerne

Schlagermusikken er ikke, som de fleste andre populære genrer i dag, affødt direkte af rock- og beatmusikken, men har rødder længere tilbage, nemlig i musikteater og folkelig klassisk musik.

Faktisk kan schlagergenrens rødder spores helt tilbage til operetten, der opstod i midten af 1800-tallet. Operetten var en lystig, ”let” form for opera – let, fordi den typisk var komisk og desuden musikalsk fængende og lettilgængelig (eksempelvis er den danske Erik Balling-filmklassiker ’Sommer i Tyrol’ med Susse Wold og Dirch Passer en filmatisering af en tysk operette).

Det var de samme kvaliteter, der gjorde operetten umådelig populær. Den spredte sig derfor allerede tidligt fra Frankrig til Østrig og senere Tyskland, hvor den lagde grobunden for schlagermusikken.

Lige knap et århundrede senere i efterkrigstiden blev ordet ”schlager” brugt til at betegne en ny type musik, og fra 60’erne til start-70’erne havde den sin guldalder, hvor den toppede hitlisterne og solgte millioner af plader. Derefter gled den ud til fordel for andre genrer.

Bekymringsfri fællessang
Schlagergenren betragtes typisk som en kategori for sig selv. Musikken er kendetegnet ved simple melodier og fængende refræner, skabt til at skråle med på i fællessang. Teksterne er ligeledes skrevet, så de er nemme at gå til. Det er som regel ballader og kærlighedssange, der er sprudlende glade eller hjerteskærende sentimentale. Men selv med store følelser, føles alvorens tyngde sjældent: Der skal skabes en stemning af bekymringsfrihed.

I genrens guldalder var musikken arrangeret flot med storslået instrumentering i form af strygere og blæsere, men efterhånden som genren blev mindre populær og budgetterne mindre, har keyboards i stigende grad overtaget. Siden da har schlagermusikken fulgt med tiden og adopteret elementer fra rock- og popmusik og i særdeleshed elektroniske elementer.

Hansi Hinterseer. – Foto: ARD

Nært beslægtet med schlager er genren Volkstümchlich Musik (”folkelig musik”), der beholder schlagerens bekymringsfri, idylliske univers, men som låner yderligere fra folkemusikken, især den karakteristiske slags fra Alperne. Det er bl.a. denne tradition, som den østrigske schlagerkonge Hansi Hinterseer skriver sig ind i.

Modstand og genopståen
Schlageren har igennem tiden mødt meget modstand og kritik. Ligesom dansktoppen i Danmark har den været genstand for spot og spe og er blevet set ned på for at være både triviel, kitsch og sukkersød.

Oftest har denne kritik placeret rockmusikken som dens mere ”autentiske” modpol. Rock er blevet ophøjet til kunst, mens schlager har været betragtet som lavkultur. Samtidig har man afvist musikken som forældet ”gammelmandsmusik” alene på grund af fordomme om, at hovedpublikummet i gennemsnit skulle være 50+.

Resultatet har været, at etablerede medier, musikmagasiner og radiostationer i høj grad er gået i store buer uden om musikken, der af mange, især unge, betragtes som ”ucool” og derfor irrelevant og uaktuel, uagtet at den falder i manges smag.

Rekorder på hitlisterne
På trods af den store modstand, har schlager inden for de sidste par årtier oplevet noget af en genopblomstring. Schlagermusikken stryger ofte helt til tops på hitlisterne og bliver der gerne meget længe – eksempelvis lå schlagersangerinden Andrea Bergs greatest-hits-opsamling over 7 år på den tyske hitliste og vippede dermed Pink Floyd og Beatles af pinden som de kunstnere, der har ligget der længst.

Samtidig kan de største schlagerartister udsælge stadions med kapaciteter på over 60.000, og her kan publikum sagtens være en broget skare af folk i alle aldre.

Det er altså ikke kun folk godt oppe i årerne, der elsker schlager. Den voldsomme popularitet som den unge schlagersangerinde Helene Fischer – blot 21 år, da hun debuterede i 2005 – har opnået, er et slående eksempel. Med sin sang ‘Atemlos durch de nacht’, har hun ramt mere end 50 millioner visninger på Youtube, der primært er et medie for unge mennesker.

Danmark elsker schlager
Med den saglige forklaring på schlagerens succes, må man konstatere: schlageren kan et eller andet. Schlager er nemlig ikke blot et isoleret, nationalt tysk fænomen, men også en kæmpe eksportvare.

En af de største importører er såmænd Danmark, hvor eksempelvis schlagerstjerner som Hansi Hinterseer og Andrea Berg, uden den mindste støtte fra radiostationerne i Danmark, er strøget ind som nummer ét på den danske albumhitliste med deres respektive såkaldte ”Danish Collections”, hitopsamligner markedsført direkte til et dansk publikum.

En af de varmeste fortalere for genren i Danmark er dansktoppens ukronede konge Keld Heick. Han så gerne, at der blev gjort op med fordomme. Han har i flere omgange kritiseret de etablerede medier for at se ned på genren og radioerne for at ignorere den.

Helene Fischer og Florian Silberreisen.  – Foto: ARD

Florian Silberreisen offentliggjorde i november sidste år, at han har skrevet under på sin kontraktfornyelse, og han bliver derfor hos ARD i mindst fire år endnu. Månedlange kontraktforhandlinger med ARD er endelig afsluttet, og bare i 2020 inkluderer aftalen fem store shows i bedste sendetid lørdag aften (inklusive for eksempel ‘Schlagerbooom’, ‘Adventsfest der 100.000 Lichter’ og ‘Schlagerchampions’.

2019’s adventshow i Suhl, som er kendetegnende for åbning af julemarkederne i Tyskland, fik et af årets største quoter. Det var sågar større end årets Schlagerboom. Hele 5,66 millioner seere havde fundet plads foran tv-skærmene.

Florian var i starten af januar endnu en gang vært for et brag af et show. Årets Schlagerchampions løb nemlig af stablen i Velodrom i Berlin med 3.500 tilskuere og med store stjerner som Andreag Berg, Roland Kaiser, Maite Kelly, Barbara Schöneberger og mange flere.

Artiklen er også blevet bragt d. 09.01.2020 på Nabolandskanalerne.dk

Foto i artiklens top: ZDF

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.