EU-flag blev brændt af, Union Jack vajede i luften, og tonerne af Rule Britannia fik folk til at synge højt i kor, da britiske EU-modstanderne samledes foran parlamentet i London fredag aften for at fejre den formelle udtrædelse af EU.
Reportage af Kristine Nødgaard-Nielsen
TEMA: BREXIT | En mand holder et EU-flag i udstrakt arm, mens flammer æder sig gennem de gule EU-stjerner. Da flaget er ved at være udbrændt, kaster han den blå stofrest på jorden på pladsen Parliament Square i London.
”Det er sådan, vi har det med EU,” siger en kvinde, der har filmet afbrændingen på sin telefon. Klokken har netop passeret 23 London-tid fredag aften, og briterne har officielt forladt EU.
Pladsen er omgivet af Westminster Abbey, en kæmpe Winston Churchill-statue og Westminster-parlamentet, og det er her, at Brexit-støtterne fejrer den symbolske afslutning på Storbritanniens 47 år lange medlemskab af EU.
”Vi er ekstatiske,” siger kvinden.
”Lettede,” siger manden.
”Nu er der tid til at feste.”
Festen begynder med cupcakes og kram
Allerede fredag eftermiddag er festen så småt ved at gå i gang. En lille vogn fyldt med trommer og klokker er blevet kørt ind på Parliament Square, og folk trommer og ringer løs. På toppen af vognen er der lavet et lille interimistisk klokketårn. ”Little Ben,” står der på det med reference til Big Ben, som står gemt bag stilladser på den anden side af vejen.
En kvinde iført et forklæde med Union Jack hilser folk velkomne med ordene ”Happy Brexit Day”. En anden kvinde deler gratis cupcakes og små Union Jack-flag ud til forbipasserende, mens en mand med en mikrofon synger Sweet Caroline med en til lejligheden justeret tekst, der tager afstand til EU.
De fleste tilstedeværende har enten et Union Jack i hånden, eller også er de iført en beklædningsgenstand, hvor flaget indgår, men en enkelt kvinde kommer fra den proeuropæiske lejr. Hun går rundt med et skilt. Giv et kram til en remainer, står der på det.
”Jeg får så mange kram,” udbryder hun.
”Og briterne plejer ellers ikke at kramme hinanden.”
Immigranter og demokrati
En mand iført slips, hvid skjorte og lang frakke bevæger sig henover plænen. Hans navn er Raoul Cerratti, han er underviser ved Oxford Universitetet og kom til Storbritannien i 1979 fra Italien. Han bærer ikke nogen synlige tegn på sin politiske holdning, men han forklarer hurtigt, at han er for Brexit.
”Jeg blev født i Rom, men da jeg kom til Storbritannien, integrerede jeg mig hurtigt ind i samfundet. Jeg er meget stolt af at være britisk, men der er kommet for mange immigranter ind i Storbritannien, som ikke integreres og bidrager til samfundet,” siger han.
Mange af de tilstedeværende fremhæver immigration og en følelse af manglende demokrati som grunden til, at de har stemt for Brexit.
”Jeg ønsker at forlade EU af demokratiske årsager,” siger en kvinde ved navn Julia. Hun ønsker ikke at oplyse sit efternavn, da hun har hørt om folk, der har mistet deres job, fordi de var tilhængere af Brexit. Hun sidder alene iført et Union Jack-halstørklæde og venter på nogle bekendte. Et Union Jack stikker op fra hendes rygsæk.
”I dag føler jeg mig udmattet, men det bliver fantastisk, når vi endelig forlader EU. Det måtte ske. Hvis politikerne så bagefter vil advokere for, at vi igen tilslutter os EU, er det okay, men man kan ikke påstå, at vi lever i et demokrati, hvis ikke vi først forlader EU.”
Hun tror, at der venter et svært år forude, men håber også, at der bliver en ny følelse af frihed.
”EU vil gøre tingene så besværlige som muligt, så vi kommer til at ligne en fiasko. Men forhåbentlig kan vi fortsætte vores globale handel, og politikerne kan nu skabe effektive forandringer.”
Tillid til Boris
Som klokken nærmer sig 11 engelsk tid, begynder folk at stimle sig sammen på plænen. Flere og flere kommer til, men stemningen er afdæmpet. Martin Campbell er kommet til London fra Hastings sammen med sin ven Neil Fidler. De er spændte og lidt nervøse.
”Det er ikke den store fest, er det?” siger Martin Campbell.
”Vi må ikke have fyrværkeri, alkohol og musik. De har virkelig lagt en dæmper på tingene.”
Han henviser til Londons borgmester, Sadiq Khan, der er modstander af Brexit, og som denne aften har inviteret EU-borgere, der bor i London, til at komme til rådhuset for at få rådgivning omkring Brexit.
På trods af alkoholforbud har Neil Fidler alligevel taget en flaske brandy med i sin inderlomme. Han byder de omkringstående en tår.
”Jeg nærer ingen illusioner,” siger han.
”Brexit kommer til at tage mere end et år at få gennemført, men det kan ikke gå værre for landet, end det har gjort de sidste ti år. Vi vil have kontrol over os selv igen. Jeg er 55 år, og hele mit liv har jeg ikke kunnet bestemme noget selv. Sådan skal politik ikke være.”
Mens Martin Campbell og Neil Fidler taler, begynder der at blive vist videoklip på en storskærm ved en scene. Mellem de mange Union Jack-flag, der vajer blandt folkemængden, dukker billeder af britiske politikere op.
Folk buher og råber skældsord, da Tony Blair toner frem på skærmen, mens Boris Johnson får begejstrede tilråb.
”Det hele afhænger af Boris og hans aftale,” siger Neil Fidler.
”Uanset hvad er det en kæmpe lettelse at forlade EU. Det har været meget stressende, men der kommer jo nok ikke til at ske så meget lige foreløbigt.”
Den sidste nedtælling
Lyden fra scenen er dårlig, og folk råber vredt i kor, at der skal skrues op. Forskellige talere kommer og går, uden at særligt mange får fat i deres budskab. I stedet kigger mange i retningen af den store Winston Churchill-statue. Nogle unge mennesker er kravlet derop og vifter med det engelske flag. Bag ved statuen har nogle tændt romerlys, og en rødlig røg stiger op i luften.
Stemningen bliver bedre, da teksten til Rule Britannia ruller over skærmen. Folk stemmer entusiastisk i med højlydte stemmer, og da Nigel Farage dukker op på scenen, kommer der styr på lyden. Folk råber begejstret hans navn.
”For første gang i historien har folket slået etablissementet,” siger Nigel Farage.
Han holder den 50-pence-mønt, som regeringen har sat i omløb for ar fejre Brexit, i vejret, og folk jubler.
”Faktum er, at krigen er slut, og vi har vundet,” siger han, inden nedtællingen til klokken 23 går i gang på storskærmen.
Stemningen emmer af festival på grund af scenen og de mange faner, som folk vifter med, og samtidig er der et element af nytårsaften med den forventningsfulde nedtælling og den lidt uvisse fremtid.
Da klokken slår 11, bryder folk ud i jubel. De krammer hinanden og siger Happy Brexit Day. Et EU-flag bliver brændt af. Og folkemængden synger nationalsangen God Save the Queen.
Efterfesten
På trods af fyrværkeriforbud har en mand alligevel nogle små raketter ned. Han sætter ild til en lunte, mens han holder raketten i hånden og fyrer den af op over folkemængden. Politiet befinder sig længere væk og er på en afslappet måde gået i gang med at konfiskere den alkohol, som mange mennesker har medbragt trods forbud.
”Happy independence!” lyder det fra nogle.
”Merry Brexit!” siger andre.
En ung mand i jakkesæt står og vifter med en fane.
”Jeg er meget glad,” siger han.
”Vi får frihed og uafhængighed, og med tiden vil Storbritannien begynde at få styr på sine love.”
Lidt længere væk står en kvinde, Jane Elliot, med et Union Jack viklet om sine skuldre og med et glas bobler i hånden.
”I aften handler det om at fejre Brexit. Jeg er er bare virkelig glad. Jeg har ventet mange år på, at vi kunne tage vores egne beslutninger. Hvad der end kommer, så vil vi klare det. Vi er et folk, der klarer os med det, vi har, og som kan finde ud af at reparere ting.”
Jane Elliot griner og siger, at hun bliver nødt til at bevæge sig videre, inden politiet konfiskerer hendes alkohol. Hun vifter med sit glas og den Prosecco-flaske, hun har i hånden.
En mand stopper hende og giver hende et kram.
”Føles sejren ikke sød?” spørger han. ”Det er lige før, vi burde have endnu en folkeafstemning, for det er så sjovt at vinde.”
Kristine Nødgaard-Nielsen er freelancejournalist, bosat i London.
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/Simon Dawson/
Læs hele vores tema om Brexit
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: