EU på grøn kurs – men med store udfordringer

Det går rigtig godt med at reducere den kollektive udledning af drivhusgasser i Europa. Men der er stadig et presserende behov for at rykke på energieffektivitet og vedvarende energikilder, hvis europæerne skal have en chance for at leve op til 2030-målene. Det er nødvendigt med en fornyet politisk indsats inden for transport og bæredygtigt byggeri. Samtidig må de nye COVID-19 hjælpepakker indeholde grønne forpligtelser.

Baggrund af Mie Olsen

TEMA: EUROPAS STORE OMSTILLING | ”Vi har reduceret udledningen af drivhusgasser, men vi ser ikke samme fremgang, når det kommer til energieffektivitet og vedvarende energi. Vi har succes på nogle fronter men ikke på andre.”

Sådan siger François Dejean, leder af Det Europæiske Miljøagenturs afdeling for håndtering af klimaforandringer, transport og energi.

Det er nu ti år siden, at EU-Kommissionen lancerede Europa 2020-strategien, som indeholder tre specifikke målsætninger på klima- og energiområdet.

I 2020 skal udledningen af drivhusgasser være reduceret med 20 procent sammenlignet med 1990. Andelen af vedvarende energikilder i europæernes energiforbrug skal være øget til 20 procent. Og energieffektiviteten skal være forbedret med 20 procent.

Mens det helt store flueben kan sættes ud for målet om drivhusgas-reduktion, så står det lidt sløjere til på de to andre parametre.

I 2018 var andelen af vedvarende energikilder nået op på godt og vel 18 ud af de ultimative 20 procent, mens europæernes energiforbrug var 2,2 % for højt i forhold til den forventede progression, ifølge Det Europæiske Miljøagentur.

Transportsektoren: Den store akilleshæl
Her midt i statusopgørelsen over det forgangne tiår er det særligt én klimasyndende sektor, der falder under EU-politikernes og eksperternes radar.

”Transportsektoren er en akilleshæl. Vi transporterer os mere og mere, og selvom køretøjerne er blevet mere brændstofs-effektive, så ædes miljøfordelene op af, at vi kører længere og i øvrigt køber større biler,”  siger Connie Hedegaard, formand for Danmarks grønne tænketank CONCITO.

Det Europæiske Miljøagentur tilslutter sig bekymringen. I ”Trends og projektioner” rapporten fra sidste år advarer det mod transportsektoren, som stadig udleder meget CO2, primært fordi diesel dominerer markedet frem for el.

I 2017 udgjorde diesel næsten tre fjerdedele af al brændstofsalg i EU, mens CO2-udledningen fra fly er steget stødt de senere år grundet den store efterspørgsel på luftrejser.

”Transport er helt klart et område, hvor vi virkelig ikke er lykkedes. Vi belaster flytransport mindre (med afgifter red.) end for eksempel privat transport. Flyvninger uden for EU er jo ikke omfattet af kvoter, så det betyder, at du kan flyve til Thailand eller Tyrkiet for næsten ingen penge. Men hvis du tager bilen til Hamborg, betaler du jo benzinafgift og forskellige andre typer af afgifter,” siger europaparlamentariker Morten Helveg Petersen fra De Radikale.

Han er medlem af Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi for Renew Europe Gruppen. Ifølge Helveg skulle den Internationale Maritime Organisation (IMO) også snart komme med nogle forpligtende målsætninger for shipping-sektoren, der også forurener meget.

Det går for langsomt med energieffektivt byggeri
Kigger man fremad, så er EU ikke på rette kurs i forhold til at nå klimamålene for 2030. Det vurderer Miljøagenturets nye rapport ”Det europæiske miljø – tilstand og fremtidsudsigt 2020.”

Forklaringen skal dog ikke kun findes i transportsektoren. Det går nemlig også for langsomt med den grønne omstilling i bygninger – både når det kommer til renovering og nybyggeri.

“Der er et stort potentiale for energibesparelse i byggesektoren. Her ser vi ikke nok fremgang. Vi behøver omfattende energirenoveringer, og de kræver up-front betaling, mens deres fordele (for eksempel besparelser på energiregningen) kun kommer ind gradvist“, siger François Dejean fra Miljøagenturet.

EU har da også sat flere politiske sejl ind på energibesparelse i form af Bygningsdirektivet og Energieffektivitetsdirektivet, der skal støtte den proces. De forpligter medlemslandene sig til blandt andet statslig investering i energieffektive bygninger, obligatoriske energieftersyn for borgerne og øget brug af energimærkning.

Heldigvis er byggeri også et af de områder, hvor EU kan kombinere jobskabelse og beskæftigelse med den grønne omstilling, mener Morten Helveg Petersen.

”Bygnings- og renoveringssiden er noget, der virkelig batter i forhold til CO2. Der er masser af lokal beskæftigelse i grøn genopretning af skoler, sygehuse og offentlige bygninger for tømrere, murere og hele byggeindustrien. Det er virkeligt et område, hvor der er store muligheder,” siger han.

Bagud med vindenergi og fossile brændstoffer
På Miljøagenturets fortegnelser over de enkelte landes energioptimering tegner der sig et blandet billede. Generelt er det svært at vurdere medlemsstaterne isoleret set på de enkelte parametre.

For eksempel ligger Malta lavest målt på CO2-udledning per indbygger, men det er samtidig det land, der kæmper mest med at leve op til sin nationale målsætning. Siden 2013 har landet ikke reduceret dets CO2-udledning, uddyber François Dejean.

EU-medlemslandene har deres egne individuelle målsætninger. Mens de overordnede rammer for EU slås fast i Europa-2020 strategien, 2030- og 2050-målene, så fordeles ”byrden” med bæredygtig energi og CO2-reduktion forskelligt efter landenes udgangspunkt og velstand.

I dag står dog kun Sverige, Grækenland og Portugal til at nå i mål med deres del inden 2030, vurderer Miljøagenturet. Og nogle lande kæmper åbenlyst mere end andre med den grønne omstilling.

Et eksempel er Irland, som ifølge Det Europæiske Miljøagentur kun var nået op på 11 procent vedvarende energikilder i 2018, hvilket ligger et stykke fra den nationale målsætning på 16 procent i 2020. Irlands strategi var især at sætte ind på vindenergi, men det er gået langsommere end forventet blandt andet på grund af et aflyst samarbejdsinitiativ med Storbritannien om grænseoverskridende offshore vind. Samtidig har landet ikke gjort de nødvendige fremskridt, når det kommer til vedvarende varme i private hjem.

Et andet eksempel er Polen, der med en stor kulindustri i områder som Schlesien skal omlægge en meget væsentlig del af landets energisektor og økonomi for at droppe fossile brændstoffer.

”Mange af østlandene og polakkerne kommer med andre forudsætninger. Man skal ikke tage fejl af, at det er en omstilling. Energiforsyningen er kulsort i mange lande. Siger du til folk, at de skal lukke deres kulmine i morgen, så går de sultne i seng, hvis ikke udviklingen er på plads. Nogle menneskers liv afhænger af de jobs,” siger Morten Helveg Petersen.

Det handler ifølge ham om at have en realpolitisk forståelse for, at grønne forhandlinger i Europa-Parlamentet koster tid og kræfter.

Grøn investering er det eneste fornuftige
Men det er vel at mærke ikke kun Polen, der af og til stiller sig på hælene i grønne EU-forhandlinger, understreger Connie Hedegaard.

”Det er tit Polen, der får skyld for at blokere. Men der er andre lande, der har kunnet gemme sig. De øvrige Visegrád-lande (Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn red.) har været nogenlunde enige om at bakke op om Polen,” siger hun.

For at EU kan omstille grønt på den brede klinge, så skal særligt virksomheder og investorer med på idéen, understreger hun. Det er nemlig især dem, der lige nu render Kommissionen og Parlamentet på dørene for at bremse skift til vedvarende energikilder inden for sektorer som transport, byggeri, industri og landbrug.

”Dilemmaet ved at sætte mål på europæisk plan er, at når det kommer til implementering, så vil en række stærke lobbyvirksomheder argumentere for det bestående. Især så længe flertallet af de store industriorganisationers medlemmer ikke køber ideen med grøn omstilling,” siger hun.

François Dejean understreger også, hvordan det er et absolut must at få både private og offentlige investorer til at indse det smarte i at putte deres penge i vedvarende energi.

”Investorer bør have i mente, at når først de har investeret i en bestemt type af infrastruktur, så hænger de på den i mange år. Investerer man i gas eller kul, som ikke er linje med European Green Deal og EU´s energimål, kan man måske ikke operere den infrastruktur på en indbringende måde. Derfor skal man overveje karbon-profilen, så man ikke ender med såkaldte ”strandede aktiver,” siger han.

COVID-19 og nyt budget kan blive skelsættende
Selvom Europa lige nu befinder sig midt i en økonomisk og sundhedsmæssig krise, så er der også en gylden mulighed for at tænke grøn politik ind i de mange hjælpepakker, der skal holde hjulene i gang i medlemslandene efter slaget fra COVID-19.

”Når vi skal ud af den nuværende jobkrise, vil der være en unik mulighed for at gentænke vores industri- og innovationspolitik. Men man flopper totalt, hvis man om seks måneder har brugt alle kræfter på at genetablere det eksisterende,” siger Connie Hedegaard.

Selvfølgelig skal der være en balancegang, understreger hun. Hjælper det offentlige system hårdt ramte flyselskaber som SAS på fode igen, skal de først og fremmest have lov at komme i gang. Men allerede nu skal der foreligge en plan for, hvordan reduktionsmålene kan nås fra år til år, og hvordan forureningsafgifter skal fases ind.

I samme ombæring bør der lægges vægt på klimakrav ved uddeling af midler i det nye langsigtede budget (MFF’en), hvor godt 25 procent er afsat til klima i de nuværende forhandlinger. Især landbrugsstøtten, som udgør en af de største poster i budgettet, skal være direkte betinget af krav om grøn omstilling hos EU’s landmænd, mener Hedegaard.

”Det handler om ikke bare at give hjælpepakker uden at stille betingelser men at tænke grøn vækst ind i støtten. Man har nu lært, at det er dyrt ikke at lytte til forskningen og være forberedt på kriser,” argumenter hun.

Forandring er nødvendigt, hvis EU skal nå særligt 2050-målet om at reducere udledningen af drivhusgasser til 80 – 95 procent under 1990-niveauet. I skrivende stund har EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen fremlagt et ambitiøst budgetudspil, der blandt andet øremærker 560 milliarder euro i finansiel støtte til grøn og digital reformering.

Fonden for retfærdig omstilling

For at beskytte arbejdere, der udsættes for job-tab inden for den fossile brændstofsektor og de kulstofs intensive brancher, har EU just foreslået en fond for retfærdig omstilling på 47,5 milliarder euro.

Fonden skal understøtte skift i europæiske regioner, der i dag er meget afhængige af forurenende industrier.

 

Mie Olsen har en kandidatgrad i international journalistik og er specialiseret i EU-affærer. Hun har tidligere været trainee i presseteamet ved Europa-Parlamentets Kontor i Danmark. I dag er hun selvstændig freelance skribent.

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/Aris Oikonomou/

Læs hele temaet “Europas store omstilling”

 

 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: