Drømmen om at bo i en fredfyldt osteklokke lever fortsat blandt beboerne i Budapest-bydelen Zugló. De dyrker helst fortid og fremtid, men kan ikke helt lukke nutidens problemer ude.

Reportage af Lasse Skytt

TEMA: EUROPAS FORSTÆDER | Ligesom Valby Bakke markerer en symbolsk skillelinje i København, så forlader man også storbyens ræs og ankommer til et mere tilbagelænet sted i Zugló.

Pulsen daler, støjen forsvinder. Sådan er det, når man træder ind bag forhænget til ’det ægte Budapest’ – omme på den anden side af Heltepladsen og det termiske turistbad Széchenyi. Det siges, at heromme, mellem kommunistgrå betonblokke og aldrende murermestervillaer, her leves det almindelige liv i Ungarns millionby.

Bor man her, bliver man gerne boende. Kommer man udefra, føler man sig nok lidt på mellemhånd.

”Vi er tæt på byens centrum, men samtidig er det som en landsby,” som en 57-årig beboer beskriver det i en reklamevideo for bydelen.

”Zugló har sin egen rytme,” supplerer en ung fyr i videoen.

”Det her er et paradis for børnefamilier,” lyder det fra en yngre kvinde.

Kommunisternes forsømte byplanlægning
Med sine knap to millioner indbyggere er Budapest den eneste egentlige storby i Ungarn – næststørst er Debrecen med blot 200.000. Forskellen er massiv mellem provins og pulserende byliv.

I alt er Budapest og omegn hjemsted for 20 procent af den ungarske befolkning, men hovedstaden bidrager med hele 40 procent af landets vækst. Det skyldes ikke mindst, at selv Budapests forstæder kom i gear rent økonomisk efter systemskiftet i 1989-90. Uden for bykernen ligger i dag både fabrikker og finansvirksomheder. Forstadsborgere kan leve hele liv, uden at de nogensinde behøver at pendle ind til byens centrum.

Zugló fra oven med centrum i baggrunden.- PR-foto fra Zugló kommune

Sådan var det ikke under kommunismen.

Dengang – fra Anden Verdenskrig til Murens Fald – længtes de fleste efter at komme ind til byen, hvor jobmuligheder og levevilkår var væsentligt bedre end i udkanten.

Kommunisterne forsømte at lave en ordentlig byplanlægning ude i forstæderne, selvom de med oprettelsen af ’Storbudapest’ i 1950 på karakteristisk vis forsøgte at sammensætte den ’korrekte’ blanding af arbejdere, bønder og intellektuelle. Men de fleste skulle alligevel transportere sig ind til centrum for at arbejde.

Velkommen til blindgyden
Alting ændrede sig efter kommunismens sammenbrud. I løbet af 1990’erne mistede det indre Budapest 15 procent af sin befolkning, mens forstadsområderne voksede med 20 procent.

Mange middelklasseungarere gik på udkig efter grønnere miljøer, og det nød særligt Zugló godt af. Mange romaer og kinesiske indvandrere slog sig også ned her i oasen.

Som københavnske Valby udgør bydelen i dag knap en tiendedel af befolkningen i den hovedstad, den klæber sig opad. I et miks af middelklasse og arbejderklasse bor her cirka 125.000 mennesker i det, der er Budapests fjortende distrikt – eller som det officielt skrives, med romertal: Budapest XIV. kerülete.

Tilsammen er der ikke færre end 23 distrikter at holde styr på i den ungarske hovedstad. Så for mange udefrakommende er det nemmere at huske – og mere mundret at udtale – bydelens historiske navn, Zugló, som menes at stamme fra ordet szuglyó. I 1800-tallets Ungarn betød det noget i retningen af blindgyde.

I Zugló befinder vi os altså ude i periferien af Budapest, ikke midt i orkanens øje.

Og så alligevel.

Græsplæner og grøn idealisme
For selvom alt umiddelbart ånder fred og idyl, når man slentrer gennem byens små åndehuller, så rummer Zugló samtidig elementer af den dybe politiske kløft i Ungarn, som gør landet til et af de mest polariserede i Europa.

I dag er bydelen først og fremmest grøn. Både når man kigger på parkernes plæner, men også på den politiske farveskala, hvor Zugló betragtes som en slags firstmover i ungarsk forstand.

Zuglós bypark er populær. – PR-foto fra We Love Budapest

Hvor Budapests overborgmester i næsten hele det forrige årti dominerede lokalpolitikken med premierminister Viktor Orbáns højrenationale Fidesz-parti i ryggen, så var Zugló en af de oppositionsdrevne oprørskommuner, der allerede i 2014 lykkedes med at vælte det magtfulde Fidesz-bystyre af pinden.

Det skete i skikkelse af den nu 44-årige Gergely Karácsony – en to meter høj, jovial, lidt kejtet herre (billedet i artiklens top). Han gik ind i politik med en fortid som analytiker hos et meningsmålingsinstitut og sejrede sig til borgmesterposten i Zugló. Navnene på de to grønne partier, Karácsony har repræsenteret – Politik Kan Være Anderledes og Dialog for Ungarn – vidner om den diplomatiske, ikke-konfrontatoriske stil, som borgmesteren efterstræber som kontrast til den mere direkte Viktor Orbán. Dog ikke helt uden at sende jævnlige stikpiller til regeringen.

”Vi har sådan set ikke gjort andet end at bruge knolden og lyttet til de socioøkonomiske eksperter,” udtalte Karácsony eksempelvis, da Zugló som den første ungarske kommune indførte minimumsløn i 2015.

Samme år ophævede han også Orbán-regeringens omstridte forbud mod lade hjemløse sove på gaden.

Borgfreden er forbi
Men på trods af Karácsonys forsøg på at promovere en socialliberal dagsorden med klimavenlige idéer og en borgmester, der tager cyklen på arbejde, så hobede de politiske konflikter sig efterhånden op i den ellers så fredelige Zugló-osteklokke.

Rundt i distriktet begyndte Orbán-venlige organisationer at fylde mere i gadebilledet.

På Róna utca dominerede Ungarns nationale filmfond, Magyar Nemzeti Filmalap, under ledelse af den cigarrygende, hjemvendte Hollywood-producer Andy Vajna – en kontroversiel figur med tætte bånd til Viktor Orbán, der formåede at hente flere Oscar-priser hjem til Ungarn. I nabobygningen brøler det regeringsvenlige mediehus TV2, som Vajna ejede frem til sin død sidste år, før en anden oligark tog over.

Og fra hovedsædet nede på den trafikerede Thököly út bliver Magyar Hírlap, en konservativ avis, stadig mere kritisk over for det lokale bystyre med Karácsony som borgmester. Historier om kaotiske parkeringssystemer og underskud i kommunekassen har trukket store overskrifter.

Besættere i byparken
Konflikten kulminerede med den omstridte byggeplan, som Fidesz-partiets overborgmester iværksatte i Zuglós naturskønne bypark, Városliget. Regeringens plan var at omdanne dele af parken til et turisttillokkende museumskvarter. Ud med den faldefærdige forlystelsespark, ind med ungarsk guldalderkunst. Men da gravemaskinerne rykkede ind i 2016, blev byparken besat af en gruppe miljøaktivister og lokale Zugló-beboere. Under navnet Occupy City Park – Ligetvédők – modsatte de sig byggeplanerne for at bevare den grønne park, og siden da har projektet været sat mere eller mindre på pause.

Zugló-aktivist kæmper mod renovering af byparken. – Foto fra kampagnesiden

Til gengæld har Gergely Karácsony hidtil trukket det længste strå i hovedstadskonflikten. Ved kommunalvalget i oktober 2019 førte han an i oppositionens sejr over Fidesz i en række ungarske byer og blev selv ny overborgmester i Budapest. Det var Viktor Orbáns første valgnederlag i mere end et årti.

Borgmester Karácsony holder imidlertid døren åben for at samarbejde med regeringspartiet trods stridighederne.

”Min politiske filosofi handler om kompromiser og konsensus. Nogle gange ville jeg ønske, jeg var politiker i et nordisk land og kunne lede ud fra konsensus,” som Karácsony sagde på et pressemøde efter valgsejren.

Blink and you will miss it
Tilbage i Zugló går hverdagen stille og roligt videre.

På torvemarkedet på Bosnyák-pladsen kan man få en autentisk oplevelse hver lørdag, anderledes end den man får i den turistede markedshal nede ved Donau. Som et levn fra en fjern tid råber slagtere og frugthandlere i munden på hinanden for at sælge deres råvarer til få hundrede forinter kiloet.

I den anden ende af Zugló hænger unge punkertyper ud på Örs vezér-pladsen for enden af den røde M2-metrolinje. Her kan man også handle i IKEA eller tage bussen videre ud af byen – for eksempel op til den legendariske Hungaroring, når det årlige Formel 1-race løber af stablen.

Midt i bydelen finder man alléer som Gyarmat utca eller Cházár András utca, hvor det vrimler med storslåede villaer fra Ungarns storhedstid i anden halvdel af 1800-tallet. Til at begynde med blev de opført som sommerresidenser for byens overklasse, som ønskede at undslippe centrum på de hede sommerdage. Senere flyttede mange af dem hertil permanent. Men under kommunismen blev de overdådige huse nationaliseret og ombygget til mindre lejligheder eller konsulater, der stadig eksisterer i dag.

Zugló er sådan et ’blink-and-you-will-miss-it’-sted, hvor man skal åbne sanserne og huske at kigge sig omkring på hvert gadehjørne. Ellers kan man være så uheldig at misse unikke arkitektoniske mesterværker som eksempelvis det lyseblå jugendstil-tag ovenpå Geologisk Museum, tegnet af Ödön Lechner (1845-1914) – kendt som ’den ungarske Gaudi’.

Kig op. Ödön Lechner er arkitekten bag det geologiske institut i Zugló. – Privatfoto

Lidt længere nede ad vejen har en anden berømthed, fodboldlegenden Ferenc Puskás, fået opkaldt både det nu nedrevne og det nybyggede stadion i Zugló efter sig. Den nye Puskás Arena er et af Viktor Orbáns nationale prestigeprojekter med 70.000 tilskuerpladser og EM i vente til næste sommer. Men til den udsolgte åbningskamp i november 2019 var der kun færdiggjort 500 parkeringspladser, hvilket Zuglós nyvalgte borgmester måtte ud og beklage.

Tilbage står spørgsmålet, om Zugló tilhører fortiden eller fremtiden? Uanset hvad har bydelen sin helt egen rytme.

Lasse Skytt er journalist, bosat i Ungarn, og forfatter til bogen ’Orbánland’.

Billede i artiklens top: PR-foto fra Gergely Karácsonys kampagneside

Læs hele vores tema om Europas forstæder

 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: