Nordiske grænsependlere, der har arbejdet hjemmefra under coronapandemien, kan blive tvunget til at betale skat i to lande. Det er konsekvensen af, at de nordiske finansministre ikke vil gå med til en undtagelse fra de gældende skatteregler.

Af Matts Lindqvist, Norden.org

Ifølge den nordiske skatteaftale skal man som grænsependler betale skat i det land, hvor man arbejder. Under coronapandemien har mange pendlere på deres arbejdsgivers anmodning arbejdet hjemmefra, hvilket indebærer, at pendlerne for hver dag, de arbejder hjemmefra, skal betale skat i bopælslandet.

Ifølge den nordiske skatteaftale skal man som grænsependler betale skat i det land, hvor man arbejder. Under coronapandemien har mange pendlere på deres arbejdsgivers anmodning arbejdet hjemmefra, hvilket indebærer, at pendlerne for hver dag, de arbejder hjemmefra, skal betale skat i bopælslandet.

I øresundsregionen er der desuden en særlig skatteaftale, Øresundsaftalen, som indebærer, at de normale regler ikke gælder, hvis man i en periode på tre måneder har arbejdet hjemmefra mere end 50 procent af tiden – så skal skatten betales i det land, hvor man bor.

Den 2. juni sendte Grænsehindringsrådets formand Bertel Haarder på vegne af de nationale medlemmer i Grænsehindringsrådet et brev til samtlige nordiske skatte- og finansministre, hvori han påpegede problemet.

I brevet foreslår han en løsning svarende til den, der blev indført for socialforsikring og arbejdsløshedsforsikring, hvor arbejdstageren ses som hjemmehørende i arbejdslandet. En sådan løsning ville indebære, at grænsependlerne stadig ville betale skat i arbejdslandet og ikke i bopælslandet.

Nu har Sverige, Danmark og Finland meldt tilbage, og svarene er entydige: Ministrene ønsker ikke pt. at iværksætte tiltag, som giver dispensation fra den nordiske skatteaftale eller Øresundsaftalen.

Det betyder, at de pendlere, der berøres af dette, skal selvangive og betale skat i både bopælslandet og det land, hvor de arbejder, og i visse tilfælde skal der sendes skattepenge mellem landene, hvilket vil føre til merarbejde for arbejdstageren, arbejdsgiveren og myndighederne.

Håber på positivt svar
“Jeg er glad for, at der er kommet svar fra finansministrene, men jeg havde håbet, at deres svar ville være lige så positivt som det, vi fik fra socialministrene. De løste problemet ved at behandle pendlerne, som om de arbejdede som normalt. Jeg håber, at det sidste ord ikke er sagt i denne sag, for det vil jo betyde, at pendlere kan risikere at få problemer igen i fremtiden. Jeg bliver ved med at presse på,” siger Bertel Haarder.

Landshøvdingen i Skåne, Anneli Hulthén, som også har arbejdet hårdt, for at grænsependlerne skal blive ramt så lidt som muligt af pandemien, var skuffet.

“Det her er mildest talt nedslående. I betragtning af hvor speciel situationen er, havde jeg forventet, at ministrene ville komme med en løsning. Det burde have været muligt. Vores pendlere har lidt rigeligt under coronapandemien,” sagde Hulthén og tilføjede, at hun mener, at der er behov for, at repræsentanter fra grænseregionerne i Norden mødes og arbejder videre på at finde løsninger på fælles problemer.

34 nye grænsehindringer på grund af corona
Skatteproblemet er blot ét eksempel på, hvordan coronapandemien har skabt problemer for grænsependlerne.  Grænsehindringsrådet, som arbejder på at eliminere hindringer for den frie bevægelighed i Norden, har under hele pandemien ved hjælp af de grænseregionale informationstjenester indsamlet informationer om, hvilke grænsehindringer der er opstået som følge af landenes forskellige coronarestriktioner.

I alt har man identificeret 34 nye grænsehindringer i forbindelse med pandemien, hvoraf 18 af disse er blevet løst. Alle hindringer er blevet rapporteret til de nordiske samarbejdsministre og den nordiske samarbejdskomité.

En kortlægning foretaget af Grænsehindringsrådet viser, at de nordiske landes forskellige restriktioner i kampen mod COVID-19 har skabt store frustrationer blandt mange indbyggere i grænseområderne. Af de 1669 personer, der har besvaret spørgeskemaet, angiver 82,5 procent, at coronarestriktionerne har skabt problemer.

Ministre lover at tage ved lære af krisen
Landenes forskellige tiltag i kampen mod COVID-19 og de problemer, som de har medført for den frie bevægelighed i Norden, fik Bertel Haarder og Grænsehindringsrådet til at sende et brev til de nordiske regeringschefer i juni. I brevet opfordres regeringscheferne til at udarbejde en fælles nordisk strategi, så de bedre kan håndtere kriser i fremtiden, samt at underrette nabolandene i god tid, inden de begrænser bevægeligheden over grænserne.

I et svar skriver Danmarks minister for nordisk samarbejde, Mogens Jensen, at de nordiske samarbejdsministre løbende har drøftet situationen på årets ekstraordinære møder.

“Vi er enige om, at vi skal tage ved lære af krisen, så vi står bedre rustet til at håndtere kommende kriser,” skriver Jensen på vegne af samtlige nordiske samarbejdsministre.

Ovenstående artikel blev oprindeligt bragt på Norden.org den 7. september 2020

Billede i artiklens top: Johannes Jansson/norden.org