I november valgte befolkningen i Moldova den 48-årige Maia Sandu som deres nye præsident – og valgte dermed en ny kurs mod EU. Og måske lige så vigtigt: Det demokratiske system bestod en vigtig eksamen

Analyse af Kjeld Erbs

Søndag den 15. november fik vælgerne i Moldova for anden gang direkte mulighed til at vælge deres statsoverhoved, der indtil 2016 er blevet udpeget af parlamentet. Allerede søndag aften blev resultatet offentliggjort med en klar vinder: Den EU-venlige Maia Sandu fra partiet PAS fik 58 procent af stemmerne. Hun stillede op imod den Rusland-venlige Igor Dodon, der fik 42 procent.

Med andre ord en overbevisende sejr for Maia Sandu. Stemmeprocenten blev på 53 procent, hvilket er højt i Moldova. I diasporaen stemte næsten alle (93 procent) på Maia Sandu.

Selvom præsidenten ikke er den vigtigste magtposition i Moldova, får Maia Sandu  nok at se til: Stadig flere i Moldova anser deres land for at være en fejlslagen stat, hvilket ifølge iagttagere får et stigende antal vælgere til at foreslå, at en løsning på krisen kunne være en sammenslutning med Rumænien. (kilde: Eurasia Daily Monitor (EDM) vol. 17, issue 131). Andre vælgere ser dog en tættere relation til Rusland som løsningen. At være den samlende præsident i det scenarie vil kræve sin kvinde.

To politiske blokke
Moldovas politikere står knivskarpt overfor hinanden i to lige store blokke: en russiskvenlig blok i socialistpartiet (PSRM) under ledelse af Dodon, der knebent vandt valget i 2016, på den ene side og en EU-venlig blok (PDM, PAS og Pro Moldova) under ledelse af Sandu på den anden side. I alt otte kandidater stillede op, men alle forventede, at Sandu fra PAS og den siddende præsident Dodon ville gå videre til anden runde den 15. november.

Havde den russisk-venlige blok under Dodons ledelse vundet, ville landet være blevet mere afhængigt af Rusland. Skrækscenariet for den EU-venlige blok var, at landet så risikerede at blive føderaliseret, efter en plan Rusland tidligere har foreslået.

Nu vandt den EU-venlige blok, og derfor vil den såkaldte associeringsaftale med EU fra 2016 formentligt blive aktiveret med henblik på et fremtidigt egentligt medlemskab. Her skal man dog huske på, at Moldovas præsidentembede har relativt begrænsede beføjelser.

Hvem er Maia Sandu?
Det er en erfaren politiker, der nu skal være statsoverhoved i Moldova. Den nye præsident er 48 år gammel og uddannet i administration og økonomi ved Universitetet i Chisinau.

Maia Sandu studerede senere international økonomi på Harvard Universitet, hvilket førte til ansættelse i Verdensbanken, hvor hun i en periode på to år arbejdede med udviklingsproblemer. Hun er ugift og har ingen børn, hvilket hendes modstander Igor Dodon har udnyttet på det groveste i valgkampen.

I 2012 vendte Maia Sandu tilbage til Moldova, hvor hun var undervisningsminister frem til 2015.  Som minister er hun kendt for at være en rationel og konsekvent politiker, der frem for alt ville gøre op med, hvad hun ser som landets fjende nummer ét, nemlig korruptionen. I 2014 grundlagde hun PAS (Partidul Actiune si Solidaritate) med det formål at genrejse og reformere landet. Hendes politiske karriere kulminerede i 2019, hvor hun fra juni til november fungerede som premierminister.

Maia Sandu er proeuropæisk og vil øge samarbejdet med Europa. Men samtidigt mener hun, at der kan og skal findes en model for at gensidigt fordelagtigt forhold til Rusland. Om sammenslutning med Rumænien har hun udtalt, at hun ikke vil modsætte sig en sammenslutning. Hvis der afholdes folkeafstemning om emnet, har hun udtalt, at hun vil stemme ja.

Land i krise
Når Moldova overhovedet diskuterer en sammenlægning med Rumænien, er det fordi, landet står med voldsomme interne og eksterne problemer. Moldova har slet ikke gennemført et regulært systemskifte siden kommunisttiden. Fravær af politiske og økonomiske reformer siden uafhængigheden for 30 år siden har betydet, at landet lider under en langvarig økonomisk tilbagegang, hvor BNP i dag kun udgør en trejdedel af BNP i 1991.

Få nøgletal viser omfanget af krisen: Den økonomiske vækst i 2020 skønnes at falde med 7,5 procent, forbruget falder med 10 procent, eksporten med 20 procent og statens budgetunderskud vil blive på 10 procent af BNP (PIB). Og endelig: Cirka en trejdedel af virksomhederne befinder sig på fallittens rand.

Medvirkende til krisen er en meget stor emigration af arbejdskraft ikke blot til Vesteuropa, men også til nabolandene Rumænien og Ukraine samt til Rusland. Det dræner landet for kvalificeret arbejdskraft. Det skønnes, at en trejdedel af befolkningen har forladt landet, der også er hårdt ramt af COVID-19.

Udenrigspolitisk står det også slemt til. En del af Moldova, nemlig Nistruls (Dniestr) venstre bred, der kaldes Transnistria, har med Ruslands støtte løsrevet sig fra Moldova og har erklæret sig som Republikken Transnistria. Kandidaterne til præsidentvalget gik alle ind for at reintegrere Transnistria i Republikken Moldova – også den siddende russisk-venlige præsident Dodon. Virkeligheden er blot, at Rusland modsætter sig dette. Kreml`s løsningsforslag hedder føderalisering af hele republikken Moldova (inkl. Transnistria), men den løsning er hidtil kategorisk blevet afvist af Chisinau.

Et par demokratiske bump på vejen
Moldova’s to unionspartier (Blocul Electoral Unitatii og Unitatii Nationale), der går ind for sammenslutning med Rumænien, fik ikke i første omgang lov til at stille op til præsidentvalget. Det centrale valgagentur kasserede flere tusinde underskrifter således, at de to partier ikke nåede op på de krævede 20.000 underskrifter. Afvisningen skete dog på et noget tyndt grundlag – for eksempel hvis siderne i listerne med underskrifter ikke var pagineret i den rigtige rækkefølge. De to partier klagede over afvisningen, hvorefter de alligevel fik lov til at stille op.

Et andet problem vedrører diasporaens muligheder for at komme til at stemme.  Dodon har nemlig i samarbejde med Rusland sørget for, at Moldovas russiske diaspora får stillet mange valgsteder til rådighed. Hensigten er, at diasporaen skal stemme på Dodon, for det er velkendt, at moldovenserne i Rusland foretrækker at stemme på socialist-partiet, altså på Dodon.

Diasporaen i Rumænien og Vesteuropa har derimod måttet arbejde aktivt for at få stillet valgsteder til rådighed.

Det politiske system bestod sin eksamen
Igor Dodon truede under valgkampen med at skabe et nyt Maidan – altså demonstrationer som i Kiev i 2014 – hvis han tabte. Befolkningen venter derfor spændt på reaktionerne efter det overbevisende resultat. Forhåbentligt har Igor Dodons meget dramatiske ytringer været en del af hans overdrevne retorik i løbet af valgkampen.

Det klare valgresultat gør det i hvert fald vanskeligt for ham at gøre alvor af truslerne. Der er heller ikke noget, der tyder på, at gaderne vil blive fyldt med vrede og utilfredse demonstranter som i Minsk. Det politiske system i Moldova ser foreløbigt ud til at have bestået en vigtig eksamen. Der har været enkelte episoder med snyd, men generelt set er valget blevet afviklet i god ro og orden. Vælgerne har kunne afgive deres stemmer, som hurtigt er blevet talt og resultatet offentliggjort.

Når den nye præsident overtager embedet ved årsskiftet, venter der hende mange udfordringer. Skal de nævnte kriser med korruption, fattigdom, epidemi og emigration løses, kræver det et samarbejde med parlamentet, hvor PSRM og dets støttepartier har flertallet. Først efter et nyvalg med et andet flertal, vil de alvorlige udfordringer kunne løses. Præsidenten kan kun opløse parlamentet og udskrive nyvalg, når ganske særlige betingelser er til stede.

Kjeld Erbs er uddannet cand.cient.pol og har skrevet om og rejst i Rumænien i mere end 35 år. Han skriver jævnligt om rumænske og moldovanske forhold for Magasinet rØST.

Denne artikel blev oprindeligt bragt i Magasinet rØST den 18. november 2020.

Billede i artiklens top: Wikimedia Commons.