Minister, lagtingsmedlem, afdelingschef i et forsikringsselskab, bankøkonom og eliteidrætskvinde. Kristina Háfoss fra Færøerne har nået meget i sit 45-årige liv. Nu tager hun over som direktør for Nordisk Råd med en stærk tro på et endnu dybere nordisk samarbejde.

Interview af Matts Lindqvist, Norden.org

Kristina Háfoss tiltrådte den 1. februar sin nye stilling ved Nordisk Råds sekretariat i København. Men den første dag på jobbet er selvfølgelig anderledes i disse tider. Coronapandemien raser for fuld kraft, så i stedet for at tjekke ind i Nordens Hus, Ved Stranden 18, står den på hjemmearbejde for den nye direktør.

Nu skal hun, som den højeste embedsmand i Nordisk Råd, bidrage til at føre det nordiske samarbejde ud af coronakrisen. Pandemien har medført store prøvelser for samarbejdet, men Kristina Háfoss vil hellere se muligheder end problemer, og hun tror på, at pandemien kan løfte det nordiske samarbejde.

“Man kan altid se på, hvad der er gået galt, og selvfølgelig skal vi lære af pandemien, men jeg vil se fremad, og jeg tror, at krisen kan styrke samarbejdet. Nu har vi set, hvad der kan ske under en krise, og det kan bidrage til, at vi fremover kan udvikle fælles nordiske løsninger, for eksempel inden for kriseberedskab,” siger Kristina Háfoss.

Væk med grænsehindringer
Kristina Háfoss er en varm fortaler for den frie bevægelighed i Norden, og hun ser gerne, at alle grænsehindringer, der bremser mobiliteten, forsvinder.

“I vores arbejde skal vi have fokus på dem, der ønsker at arbejde, studere og drive virksomhed på tværs af grænserne. De skal føle, at det nordiske samarbejde gør det let for dem at flytte fra et land til et andet eller at bo og arbejde i to forskellige lande. Vi er kommet langt, men vi er ikke i mål endnu.”

Ifølge Kristina Háfoss er digitaliseringen et vigtigt værktøj i dette arbejde, og dette har hun tidligere arbejdet med på nordisk niveau som minister med ansvar for digitalisering og implementering af elektronisk ID og digital infrastruktur på Færøerne. Hun nævner e-ID som et eksempel på digitaliseringens muligheder, når det gælder fri bevægelighed.

“Når vi får de nordiske e-ID-systemer til at tale med hinanden, bliver det muligt for nordboerne at bruge deres nationale e-ID i de andre nordiske lande. Det ville være et stort skridt i arbejdet i med at bekæmpe grænsehindringer. Og vi er ikke så langt fra målet,” siger Kristina Háfoss.

Mere nordisk i skolerne
Háfoss vil også gerne have det nordiske samarbejde ind i børn og unges verden. Hun ønsker sig mere undervisning om vores lande, vores historie, vores kultur, vores sprog og om det nordiske samarbejde. Desuden skal der være endnu mere fokus på at vise, at samarbejdet ikke bare er et politisk projekt, men at det har betydning for almindelige mennesker.

Desuden fremhæver hun Nordens betydning som international frontløber, blandt andet når det gælder klimaspørgsmål, Arktis og demokrati samt kampen mod uretfærdighed og ulighed i verden.

Både økonom og jurist
Kristina Háfoss har haft en succesfuld karriere lige siden hun i 1992 blev interesseret i samfund og politik i forbindelse med det store økonomiske sammenbrud på Færøerne. Hændelsen fik hende til at læse nationaløkonomi på Københavns Universitet. Samtidig læste hun jura, fordi hun ville forstå samfundet bedre, og hun gennemførte to uddannelser på den samme tid, som det normalt tager at gennemføre én.

Háfoss har også været medlem af det færøske lagting. Hun blev valgt for første gang, da hun var 26, som den yngste kvinde nogensinde. Hun har desuden været minister to gange, arbejdet i bankverdenen og været afdelingschef i det største forsikringsselskab på Færøerne.

Og så har hun også været elitesportsudøver, blandt andet på det færøske landshold i svømning, ungdomslandsholdet i volleyball samt færøsk mester i løb. Háfoss har også gået i musikskole som barn og ung, og hun spiller klaver.

I dag prioriterer hun sin familie, når hun ikke arbejder. Hun er gift og har fire børn.

“Jeg holder også af en løbetur eller gåtur i naturen. Og hvis jeg har tid, læser jeg også gerne,” siger Kristina Háfoss.

– Ansættelsen som rådsdirektør løber i 5+3 år. Hvordan ser Norden ud om otte år, Kristina Háfoss?

“Jeg håber og ønsker, at vi har opnået et stærkere nordisk samarbejde end i dag, og at alle de grænsehindringer, som vi kender i dag, vil være væk. Jeg forestiller mig også, at vores e-ID kan bruges i alle nordiske lande, og at Norden som region har et stærkere udenrigspolitisk samarbejde, og at vi har realiseret visionen om Norden som verdens mest bæredygtige og integrerede region.”

Kristina Háfoss efterfølger Britt Bohlin, som var direktør i syv år (2014-2021).

Kristina Háfoss

Født: 26. juni 1975

Bopæl: København og Torshavn

Familie: Mand og fire børn

Uddannelse: cand.polit. og cand.jur ved Københavns Universitet samt CBA-uddannelse (Certificate in Business Administration).

Parti: Tjóðveldi, et venstrefløjsparti, som arbejder for færøsk selvstændighed.

Politisk karriere: Medlem af Færøernes Lagting 2002-2004, 2011-2015 og 2019-2021, minister for kultur, uddannelse og forskning 2008 og finansminister 2015-2019. Parlamentsmedlem i Vestnordisk Råd 2019-2021.

Øvrig karriere: Økonom i Landsbanka Føroya 2004-2005, økonom og projektleder i Føroya Banka 2006, afdeligschef i Tryggingarfelagið Føroyar, Betri pensjón og TF Holding 2007-2011 samt rådgiver og compliance officer 2011-2015. Hun har også været medlem af flere forskellige bestyrelser, blandt andet i det færøske erhvervsliv, og hun har været formand for det færøske jurist- og økonomforbund.

Ovenstående artikel blev oprindeligt bragt på Norden.org den 1. februar 2021

Billede i artiklens top: Charlotte de la Fuente