To søstres kamp for den fælles europæiske samtale

Projektet “Toi d´Europe” (Dig fra Europa) har til formål at skabe en ny måde at informere om Europa på ved at interviewe unge borgere over hele kontinentet. Det blev skabt i 2017 under ledelse af Sophie og Mathilde Hériaud, to unge kvinder fra Frankrig. Vi har talt med de to engagerede søstre.

Interview af Amélie Reichmuth

TEMA: MEDIERNE OG DEN EUROPÆISKE OFFENTLIGHED |

Hvordan kom I på idéen om at starte “Toi d´Europe”?

“I sommeren 2016, efter Brexit-afstemningen, indså vi, at franske medier rapporterede meget lidt om nabolandene og Europa generelt. Vi ledte efter en konkret måde at øge bevidstheden om europæiske anliggender på, og vi fik den idé at lave en webdokumentar ved at interviewe unge mennesker i alle EU-medlemslande. Vi ønskede at forstå, hvad deres perspektiv på europæisk politik var.”

Hvordan gjorde I idéen til virkelighed?

“Denne spontane idé blev hurtigt et kooperativt projekt, da vi bad vores venner i udlandet om hjælp til at skabe kontakter og opbygge et netværk på tværs af grænserne. Vi var også nødt til at finansiere projektet ved at inddrage sponsorer (den lokale Rotary Club o.a), men også igangsætte en indsamling. Til slut udviklede vi forskellige partnerskaber med diverse institutioner (det franske kulturinstitut, Europahusene i Frankrig, osv.) med henblik på at distribuere og vise dokumentaren. Den første fase af projektet foregik over to år – med en biltur gennem Europa og mere end 300 vidnesbyrd indsamlet foran kameraet. Men også med mange interviews, som blev optaget på afstand online eller via online spørgeskemaer.”

Hvad var jeres mål med projektet?

“Vi startede ikke med et foruddefineret mål. Vi ønskede, at denne dokumentar skulle kaste et lys over de unge mennesker, som er fremtidens aktører. Vi ønskede at tale om Europa med – og for – folket. For at sætte gang i en debat om europæiske anliggender. Det handler i virkeligheden ikke om at være for eller imod EU, det handler om at blive informeret.”

“Projektet har faktisk også en meget vigtig uddannelsesmæssig dimension. Vi organiserer regelmæssigt visninger i skoler, biografer, barer eller endda i fængsler. Vi er forpligtede til at præsentere denne dokumentar for at sørge for, at mange mennesker kan se den og også komme til orde i den forbindelse.”

Hvad kan du huske fra udvekslingen med unge europæere under den første dokumentar?

“Vi begyndte at filme i Storbritannien, som efter deres afstemning nu var gået igang med deres ​​Brexit-proces, så folk talte naturligvis meget om dét. De briter, vi snakkede med, talte med os om det franske valg og rådede os til ikke at forlade EU.

Det var virkelig en skelsættende begivenhed for den unge generation af europæere i 18 til 35 års alderen, der ofte tog til Storbritannien på skolerejse eller Erasmus-ophold. Denne langsomme og gradvise start på Brexit har foruroliget mange mennesker, herunder euroskeptikere. Vi interviewede højreekstreme aktivister i Ungarn, og det var tydeligt, at Brexit også havde gjort et stort indtryk på dem, eftersom de sagde, at de ikke måtte forlade Europa for enhver pris, men snarere reformere det indefra.”

“En anden bemærkelsesværdig ting viste sig, da vi rejste til landene i syd. Især, da vi var i Grækenland. Her følte vi virkelig, at Europa var i krise(r). De unge, som vi talte med, sagde til os ‘Det er én ting at tale om nedskæringer, det er en anden at opleve dem!’ Vi kunne se, at de følte sig svigtede både med hensyn til økonomisk politik og migrationspolitik.”

I startede en ny webserie i starten af pandemien. Er der en forskel i måden, de unge taler om Europa på, nu hvor vi er i en tid præget af covid?

“Fra krisens begyndelse fandt vi det samme kommunikationsproblem i de franske medier, som før. Dækningen var kort sagt begrænset til, at situationen i Tyskland var stort set perfekt, katastrofal i Italien, mens der i Sverige ikke var noget lockdown. Man talte slet ikke om situationen i Grækenland, Danmark eller andre steder, og der var meget kommunikationsarbejde at gøre.

Vi tænkte, at vi var nødt til at gøre noget for at informere om – og blive inspireret af – hvad der gøres andetsteds, og som fungerer. Europa har jo brilleret med sin manglende solidaritet og koordinering, for eksempel når vi tænker på konkurrencen om adgang til mundbind.”

“Det, der kom frem via interviewene, var, at mange borgere er kede af dette. De spekulerer på, hvor meget “union”, der rent faktisk er i EU. De ønsker oprettelsen af ​​en fælles sundhedspolitik på europæisk niveau med et reelt samarbejde om blandt andet vacciner. Dette synes absolut nødvendigt for fremtiden.

De er også bekymrede over, hvad der vil ske i forbindelse med genåbningen, og bekymrede for den kommende økonomiske krise, og de opfordrer til en genopretning, men de frygter, at den ikke bliver grøn.”

Hvorfor tror I, at Europa er et vanskeligt emne at diskutere?

“Europa er skræmmende, fordi det er et komplekst emne. F.eks. er det ikke et emne, man taler om i skolen, og der findes så mange mennesker, som ikke ved, hvordan de europæiske institutioner fungerer.

Under vores reportagerejse forsøgte vi at lave en voxpop, men formatet fungerede slet ikke. Ud over, at der var visse sprogbarrierer, indså vi, at mange mennesker ikke turde tale om Europa af frygt for at sige noget vrøvl og af skam over ikke at vide mere om dets organisation. De følte sig ikke forberedte.”

Hvilken rolle spiller de europæiske institutioner og medierne i denne proces?

“EU kritiseres meget, men man ved ikke rigtigt, hvad de europæiske institutioner rent faktisk foretager sig. For selvom der er gjort en indsats for gennemsigtighed fra institutionernes side, skal borgerne selv søge informationerne og navigere gennem de forskellige steder, hvilket især er svært, hvis de ikke har en særlig interesse i europæisk politik. Selv for os i starten var det kompliceret, og vi spildte meget tid på at lede efter de rigtige oplysninger de rigtige steder.

Hvad medierne angår, starter det allerede på journalisthøjskolen, fordi valget af “Europa” som specialisering ikke rigtig får dig til at drømme … Dette forklarer måske, hvorfor de fleste medier har en tendens til at forsømme europæiske emner og foretrækker for eksempel det amerikanske valg, når man burde prioritere at informere om, hvad der sker i Europa.

Arte og Euronews er dog undtagelser, der kommer tæt på det, man kan kalde “en europæisk offentlig tjeneste”. Disse to medier gør et godt stykke arbejde med at demokratisere europæiske emner og giver information på flere sprog om, hvad der sker andre steder i Europa. Andre medier burde lære af det.”

Tror I, at EU vil klare denne nye krise?

“Europa har en lang vej at gå, og der er meget at gøre med hensyn til kommunikation. Personligt håber vi, at EU vil lære af denne krise, selvom dette ikke rigtig er tilfældet i øjeblikket … Vi mister ikke håbet, fordi unionen stadig kan genstarte sig ved at (gen)sætte sig selv i borgernes tjeneste ved at skabe i bedste fald et økologiskt og bæredygtigt Europa.

Under alle omstændigheder ønsker borgerne at blive informeret om, hvad der sker andre steder i Europa og komme til orde. De vil forbedre EU snarere end forlade det.”

Hvordan forestiller I jer fremtiden for projektet “Toi d’Europe”?

“Lige nu vil vi færdiggøre webserien om covid. I nogle lande, inklusive Danmark, mangler vi udtalelser fra lokale vidner til at færdiggøre vores reportage. Vi interviewer altid mindst fire forskellige mennesker i hvert land for at have forskellige visioner.”

“Vores engagement er frivilligt, og vi udfører det i vores fritid, parallelt med vores fuldtidsjobs som journalist og konsulent. Det er en lang proces, vi er ofte trætte, men det er også en meget givende oplevelse, både professionelt og personligt.

Dette er en usædvanlig chance for os, for vi har skabt noget, der giver os muligheden for at tale om EU på en anden måde. Det er noget, som er nyttigt for mange mennesker, og som informerer og danner. Med andre ord, noget der opfylder sin mission.”

Har du lyst til at medvirke i webserien for at fortælle om dine oplevelser under covid fra et dansk perspektiv? Du kan optage kontakt til søstrene Hériaud her: toideurope@gmail.com

Vil du følge projektet og se de første afsnit af webserien? Læs mere på websiden her og på facebook.

Amélie Reichmuth er kandidat i internationale relationer fra eliteuniversitetet Sciences Po i Paris. Hun har tidligere boet i Danmark og bor i dag i Stockholm.

Billede i artiklens top: /Sophie & Mathilde Hériaud – Toi d’Europe/

Læs hele temaet “Medierne og den europæiske offentlighed”