Søde sager og lammekager

I afdelingen for den mere faste føde er det i Norge blevet populært med påskelam de senere år, hvilket vi også kender her i Danmark.

Dog har påsken for mange ældre nordmænd traditionelt været forbundet med blodpølsen, som mange danskere måske nærmere forbinder med julen. I Norge kan den spises med den klassiske norske brunost eller med sukker og sirup, som vi kender det herhjemmefra.

Stegt flæsk og spæk går også igen som traditionelle retter flere steder over landet, og vil du have nogle specifikke norske traditioner at afprøve denne påske, kan du gøre som man tidligere gjorde i Sunndal og i Nordfjord, hvor skærtorsdag var kendt som fotetorsdag. På dagen var det nemlig tradition for flere at spise fåre- eller grisefødder.

Server dine tilberedte fødder med de norske kartoffelkager raspekaker eller med kartofler og den fondbaserede suppe mølje.

Svenske hekse og afholdsbryg
Vender vi blikket mod Sverige, findes der ligeledes unikke madtraditioner, som svenskerne forbinder med påsken.

Smörgåsbordet er en fast påsketradition, og her minder det svenske kolde bord på mange måder om det danske, når vi holder påskefrokost.

Forskellige sild, gravad laks, æg, ost og lignende herligheder indtages i familiens lage, og selv om svenskerne også gerne laver en snaps af dild, blåbær eller citron, findes der også en drik på det svenske påskebord, som vi ikke finder her til lands.

Påskmust er et ikke-alkoholisk alternativ til højtidsdrikke som julebryg og påskebryg, og den drikkes gerne over påsken i Sverige.

Påskmust er sådan set det samme som julmust, som svenskerne også drikker store mængder af over julen, men til påske er flasken naturligvis med påske-etiket og har en lidt anden stemning forbundet med sig.

Indholdet skulle dog efter sigende være det samme i påsk- og julmusten. Begge er lavet på malt og humle og kan bedst beskrives som en sødlig, læskende nisseøl.

Når påskekalorierne skal gås af, sker det for mange svenskere til påskeparader, som finder sted i flere byer landet over.

Børn og forældre klæder sig ud som påskemænd og påskekvinder, kyllinger, hekse og trolde. Årsagen skal med al sandsynlighed findes i gammel svensk folketro, som forbandt skærtorsdag med heksenes rejse til Blåkulla (som vi på dansk kender som Bloksbjerg – som i øvrigt er tysk), hvor de dansede med djævlen.

Derfor går mange svenske børn også påskkärring til nabohusene skærtorsdag. Med medbragte tegninger eller små fine kort banker de på i nabolaget og hilser god påske med et håb om slik og små gaver som tak, lidt som vi kender det herhjemme fra fastelavn.

I Vestsverige er det tradition at tænde store bål – påskefyr eller påskbrasa. De store bål skulle ligeledes ifølge folketroen holde heksene på afstand.

Tyskland og enden på fasten
I Tyskland er påskejagten, hvor børn (og måske også voksne) skal finde gemte chokoladeæg, lige så populær som i Danmark.

Men allerede inden tyskerne går på jagt efter chokoladegemmesteder under påsken, har mange af dem fejret fasten, som leder op til selve påsketiden. I Tyskland er denne del af den kristne fortælling nemlig mere traditionsbundet end i Danmark, og påsken er blot en del af det større billede fra jul, over faste og til påsken.

Allerede i februar afholdes Karneval, nogle steder kendt som Fasching, i tiden op til selve fastens begyndelse.

Store optog med mange tusinde udklædte afholdes i mange store byer rundt i landet, og når maven skal fyldes efter et optog, er der også traditioner for den slags.

Søde fristelser er tradition over hele landet, men der er mange regionale variationer i, hvad der sælger mest.

Berlinere er mange steder den traditionelle spise efter en god gang Fasching, men andre steder er det traditionelle pandekager, der fylder maverne.

Når fasten slutter nogle uger senere, og selve påsken tager over, er det ligeledes tradition for mange tyskere at tænde store bål palmesøndag. Her er ilden ligesom i Sverige et symbol på mørkets bortgang og forårets lysere tiders kommen.

Selve påsken har selvfølgelig også sine madtraditioner, men over det tyske land er der dog store regionale forskelle.

I det centrale Tyskland er det flere steder tradition at spise madtærten Grüner Kuchen, som er lavet på blandt andet flæsk og porre.

Det grønne tema går igen flere steder i den tyske påskegastronomi, skærtorsdag, der i Tyskland kaldes grøntorsdag – Gründonnerstag, byder for mange på grøntorsdagssuppe, der kan laves på blandt andet spinat, persille, porre, purløg og lignende.

Det skal nævnes, at grün i Gründonnerstag ikke med sikkerhed kommer fra ordet for grøn, men at det i hvert fald i dag har fået en vis sammenhæng med at spise sig frisk med foråret, blandt andet med en god, grøn skærtorsdagssuppe.

Påskelammet er også en udbredt spise i Tyskland, men hos vores naboer i syd er det ikke kun kødelige lam, der fortæres.

Mange steder bager man også kager formet som lam. Pyntet med chokolade eller glasur er lammekagen at finde på mange tyske borde under påsken.

Inspiration til den danske påske
I Danmark kommer vi derfor ikke til at mangle importtraditioner. Skulle vi blive trætte af vores egne påsketraditioner, er der rigelig inspiration at hente hos vores naboer over og under vores egne vidder.

Her på NabolandsKanalerne kan du finde både madprogrammer og andre udsendelser om påsken, der kan give et endnu større indblik i vores naboers traditioner.

Vi ønsker en god påske, hvad end den er gjort af danske eller udenlandske traditioner hos netop dig.

Ovenstående artikel blev oprindeligt bragt på nabolandskanalerne.dk den 29. marts 2021

Billede i artiklens top: ULF LUNDIN/IMAGEBANK SWEDEN