Gymnasielæreren Iván Teruel fra Figueres har lige udgivet bogen “Er vi Cataloniens fiasko?” Bogen skildrer situationen i Catalonien, siden de første indvandrere ankom fra andre egne af Spanien for et halvt århundrede siden, og frem til starten af løsrivelsesprocessen i 2012. I anledning af bogudgivelsen har Albert Soler interviewet ham i dagbladet Diari de Girona. Vi bringer her interviewet i Sara Høyrups oversættelse fra catalansk.
Interview af Albert Soler
Du er da vist en rigtig perker.
”Det kan man sige, ja.”
Er du oven i købet stolt af det?
”Jeg skammer mig i alt fald ikke over det. Jeg føler ingen stolthed over noget, som jeg ikke selv har valgt. Men min slægt kommer udefra. Det skammer jeg mig ikke over, og jeg har ikke lagt min oprindelige kultur bag mig.”
Har Catalonien slået fejl med folk som dig?
”Ja – set fra et nationalistisk synspunkt.”
Hvad skulle du have gjort for at blive regnet for en god catalaner?
”Jeg skulle have tilpasset mig. Jeg skulle have opgivet mit modersmål og den kultur, som jeg er rundet af. Det rækker ikke med at tale catalansk – faktisk taler jeg perfekt catalansk. Jeg skulle have opgivet at tale spansk i det offentlige rum og med mine børn. Og jeg skulle også have tilsluttet mig nationalismens principper.”
Indrøm nu bare, at din familie og andre som jer kom hertil for at kolonisere os catalanere og gøre kål på vores tungemål.
”En af separatisternes kandidater sagde i 2015, at Francisco Franco havde ”fyldt togvogne” med migranter. Som om de var kvæg. Udsagnet umenneskeliggjorde migranterne. Det er også blevet sagt, at vi blev brugt til kulturel kolonisering af Catalonien. Det er alligevel vildt nok, at kolonisatorerne boede i barakker.”
Og hvad mener du så om det catalanske sprog?
”At det er et sprog og derfor tjener til at kommunikere på. Men her i Catalonien lader brugen af sproget til at være bompenge, man må af med i afgift for at blive regnet for en god catalaner. Af hensyn til den sociale sammenhængskraft, hvad det så end er.”
Gør man sproget usympatisk?
”Ja, det er mit indtryk. Jeg underviser jo i udskolingen og i gymnasiet. Blandt nogle af eleverne oplever jeg en vis modstand mod den fikse idé om at skulle anvende catalansk konstant. Jeg tror, at dette krav gør, at det catalanske sprog bliver opfattet som usympatisk. I de tosprogede områder flyder de to sprog naturligt.”
Forfatterens familie på mødrenes side. – Privatfoto
Er det i virkeligheden forkæmperne for det catalanske sprog, som gør mest skade på sproget?
”Muligvis. Jeg har hørt fra folk af catalansk oprindelse, at sprogfolk retter på dem, hvis de ikke taler tilstrækkeligt korrekt. En frisør sagde til mig, at en kunde, der var filolog, havde sagt til hende, at ’ih altså, min pige, sikke dårligt du taler, du lyder jo som en perker”.
Har venstrefløjen svigtet?
”Det har den utvivlsomt, men det skete allerede i overgangsfasen fra diktatur til demokrati. I min bog gengiver jeg et fragment af en tale, der blev holdt af det socialdemokratiske parlamentsmedlem [Salvador Sunyer: kan udelades, skønt lokalkendt som en vigtig figur under transitionen.SH] på Cataloniens første fejring af nationaldagen den 1. september 1977. Hans ord lyder som noget sagt i de seneste år af de nationalistiske toppolitikere Junqueras og Torras. Selv tonen er den samme. Det kunne ligevel have været en tale holdt af en separatist.”
Har du overvejet af forlade Catalonien?
”Ja, jeg bad faktisk om forflyttelse til Malaga i Andalusien, og jeg fik da også en plads der. Men så orkede jeg alligevel ikke, så jeg kom ingen vegne. Foreløbigt.”
Oplevede du tingene på samme måde forud for løsrivelsesprocessen?
”Det var som et meget tyndt spindelvæv. Der var situationer, som man havde vænnet sig til og ikke lagde noget synderligt i. Der var dønninger, men vi havde vænnet os til det.”
Nogle vil sige, at du stiller dig an som offer.
”Det er jeg klar over. Og det siger ikke så lidt, at man skal høre det fra nationalisterne. Den catalanske nationalisme er en form for narcissisme, som selv stiller sig an som offer. Også selv om det kan lyde som en selvmodsigelse at blande offerforestillinger med storhedsvanvid.”
Migrantbarakker ved flodbredden af Ter i Gerona. Her boede forfatterens familie, da de ankom til Catalonien. – Privatfoto
Du er jo lærer. Hvilken karakter ville du give løsrivelsesprocessen?
”I undervisningssektoren er det et mindretal, der ikke går ind for nationalismens principper. Den nationaltsindede regionsregering har virkelig nået sine mål blandt funktionærerne: lærere, brandmænd og embedsmænd i regionens forskellige ministerier … Blandt de offentlige ansatte har nationsopbyggerne formået at skabe et samfund skåret til efter deres principper.”
Albert Soler er fuldblodscatalaner og skriver alle sine artikler på catalansk. Han er kendt for sin kritik af regionens magthavere. Hans chef er blevet opfordret af fremtrædende politikere til at “gøre noget ved ham”.
Interviewet med Iván Terruel er originalt udgivet 14.04.21 i sektionen ”Contracorrent” (Imod strømmen) i Diari de Girona (dagblad i provinsbyen Gerona)
Oversat fra catalansk af Sara Høyrup
Er vi Cataloniens fiasko? – af Iván Terruel
- Iván Terruels bog “Somos el fracaso de Cataluña?” (Er vi Cataloniens fiasko?) udkom 12.04.21 på forlaget Lince Ediciones. Bogen udkommer efter planen næste år på dansk i Sara Høyrups oversættelse.
- Salgstal på Amazon 15.04.21: tre trin højere end fordums regionschef Carles Puigdemonts bog La lluita a l’exili (Kampen i eksil)
- Bogens form: kategoriseret som non-fiktion, men reelt auto-fiktion og refleksioner
- Bogens tema: de sociale forskelle mellem den oprindelige catalanske befolkning og tilvandrerne fra fattigere egne i Spanien
- Forfatterens oprindelse: søn af en murer og en rengøringsdame, barnebarn af de oprindelige indvandrere sydfra