Det være positivt, hvis Ursula von der Leyen bruger sin State of the Union-tale på onsdag på at understrege, hvor vigtigt ny teknologi er for Europa, og at vi skal være mere ambitiøse i EU.

Kommentar af Johan Moesgaard og Astrid Bisgaard 

I Europa er vi tidligere kommet snublende ind i kapløbet om ny teknologi, for eksempel 4G-netværk. Den fejl må vi ikke begå igen. Vi skal være først på banen, tage lederskab og sørge for, at fremtidens teknologi bliver made in Europe. På onsdag den 15. september holder Ursula von der Leyen sin State of the Union. Forhåbentlig slår Kommissionsformanden ambitiøse toner an.

Europa-Kommissionen har allerede fremlagt strategien digital compass. Det digitale kompas er Europas springbræt for at komme kraftfuldt videre med digitaliseringen efter et langt tilløb. Hvordan Europa lander efter springet, afhænger af, om ambitionerne og den politiske vilje får nok højde i springet.

Lad os tage et eksempel på, hvorfor det er så vigtigt, at Europa får fart på og får et godt afsæt fra springbrættet: Kvanteteknologien er i disse år under udvikling. Denne form for teknologi vil kunne bruges til alt muligt, for eksempel til at udvikle ny medicin. Teknologien kan simulere kemiske reaktioner, og derfor vil det gå mange gange hurtigere at udvikle medicin. Eller det kan bruges til optiske kvantesensorer, der kan måle utrolig nøjagtigt. Det vil give mulighed for at skabe et billede at underjordiske strukturer i forbindelse med et byggeri, hvilket kan gøre processer både hurtigere og billigere.

Nye teknologier som kvanteteknologi kan få stor betydning for vores muligheder i fremtiden. Men som med så meget andet, er spørgsmålet, hvem der sætter sig på markedet og dermed lederskabet. I sidste ende kan det give europæiske virksomheder konkurrencekraft og skabe mange arbejdspladser. Derfor vil det være positivt, hvis Ursula von der Leyen bruger sin State of the Union-tale på at understrege, hvor vigtigt ny teknologi er for Europa. Hvis vi skal tage lederskab, kræver det, at vi investerer rigtig mange penge, for eksempel i kvanteteknologi, og samtidig sørger for, at lønmodtagerne er uddannet til at bruge den nye teknologi. Så når Kina investerer næsten 8,5 gange så meget i kvanteteknologi, som vi gør i Europa, ja så er det faktisk et problem. For det betyder, at Kina vil have forspringet, ekspertisen og den nyeste teknologi. Det vil gøre kineserne mere effektive og mere innovative end os.

Det samme gælder for 3D-printere. Vi har allerede 3D-printere, der kan printe elementer i metal – faktisk står Nordens største 3D-metalprinter i Danmark i Lindø Industripark på Fyn. Printeren på Lindø kan lave metalelementer, der er op til tre gange én meter og maks. 1 ton tungt. Det er stort, men 3D-printerne til metal er endnu ikke helt klar til at kunne masseproducere dele til Danfoss’ gasfølere eller andre dele til industriens produktion. Det er dog bare et spørgsmål om tid, før vi når dertil – og hvis vi sover i timen, så er der andre områder i verden, som overhaler os, og Europa snubler på springbrættet. Ligesom for kvanteteknologien kan det give mange muligheder, hvis Europa er først til for alvor at producere metalelementer ved hjælp af 3D-printere. Det kræver, at vi gør det muligt at få printerne ud på virksomhederne og finder ud af, hvor stort potentialet ved at bruge dem faktisk er.

Investeringer i de nye teknologier er nøglen til, at springet ind i det digitale årti bliver elegant og med en flot landing. Forhåbentlig lægger Ursula von der Leyen i sin State of the Union-tale op til at vi skal være mere ambitiøse i EU. I Dansk Metal foreslår vi, at EU’s medlemslande bruger øger deres investeringer i forskning og udvikling til 4 procent af BNP. Derudover bør EU-programmerne som Horizon og Digital Europe blive målrettet den teknologiske omstilling. På den måde sikrer vi, at Europa ikke snubler på springbrættet på vej ind i det digitale årti.

Johan Moesgaard er EU-chef i Dansk Metal, og Astrid Bisgaard er EU-konsulent i Dansk Metal.

Billede i artiklens top: /Flickr/News Øresund/