Informationskrig, cyberkrig og store geopolitiske og sikkerhedspolitiske diskussioner. Det har været virkeligheden for EU-parlamentarikerne siden Ruslands angreb på Ukraine for snart to år siden. 2024 bliver året, hvor tryghed og sikkerhed er nøgleordene, siger EU-parlamentariker Morten Løkkegaard.
Interview af Simon Kratholm Ankjærgaard
TEMA: EUROPA-PARLAMENTETS TUNGE ARBEJDS- OG VALGÅR | Krigen i Ukraine og den vestlige verdens konflikt med Rusland har rykket geopolitikken og sikkerhedspolitikken helt ind i kernen af Europa-Parlamentets arbejde. Det mærker blandt andet Venstre-politikeren Morten Løkkegaard tydeligt. Magasinet Europa har sat ham stævne til en samtale om den nye virkelighed for EU-politikerne efter 24. februar 2022, da Rusland tromlede ind over Ukraines grænser.
Vi er i en tid med krig på kontinentet. Rusland har invaderet et land, der kandiderer til EU. På den ene side taler man om et mere forenet EU, på den anden side er der tydelige brudlinjer mellem forskellige EU-landes opfattelse af situationen. Nogle af de østeuropæiske medlemmer af EU har eksempelvis et andet syn på Rusland end et flertal af de andre EU-lande. Hvordan oplever du som dansk europaparlamentariker denne geopolitiske konflikt i parlamentet?
”Flertallet i Europa-Parlamentet bakker helhjertet op om Ukraine og landets forsvar mod Putins invaderende tropper,” siger Morten Løkkegaard og fortsætter:
”Selvfølgelig er der divergerende holdninger, mest på de yderligtgående fløje, men et meget bredt flertal er enige om linjen.”
Det flertal finder man også blandt medlemslandenes regeringer i Det Europæiske Råd, mener Morten Løkkeggard – med en enkelt undtagelse.
”En enkelt regering, Ungarns, er imidlertid mere prorussisk, og det leder til nogle udfordringer med at finde fælles løsninger,” indrømmer han.
”Samtidig har krigen dog også ført til tættere samarbejde på flere områder i EU. Det gælder blandt andet i diskussionen om sanktioner, forsvar og energi. Så man kan ikke konkludere, at Ruslands invasion kun har skabt splittelse internt i det europæiske fællesskab.”
Støtte i milliardklassen
Ifølge Rådets egne oplysninger har EU og EU-medlemslandene samlet støttet Ukraine med i alt 85 milliarder euro – hvilket svarer til lige under 634 milliarder kroner.
Det drejer sig blandt andet om 31 milliarder euro (cirka 231 milliarder kroner) i finansiel bistand, budgetstøtte og humanitær bistand, og 17 milliarder euro (lige under 127 milliarder kroner) i støtte til flygtninge, der kommer til EU-medlemslande.
Militær støtte til den ukrainske hær løber op i 27 milliarder euro (201,3 milliarder kroner), og så er der givet for 9,45 milliarder euro (70,5 milliarder kroner) i tilskud, lån og garantier til Ukraine fra EU’s medlemsstater.
EU’s officielle reaktion på Ruslands angreb i februar 2022 er uændret hér, hvor vi nærmer os årsdagen for krigsudbruddet for to år siden. Den er stadig denne:
”EU står urokkeligt sammen med Ukraine og dets befolkning og vil fortsat yde stærk støtte til Ukraines økonomi, samfund, væbnede styrker og fremtidige genopbygning.”
Energipolitik bliver sikkerhedspolitik
Morten Løkkegaard, på hvilke politikområder spiller den europæiske geopolitik og sikkerhedspolitik ind? Hvilke steder bliver det et issue, når I skal lave politik i parlamentet?
”Det er åbenlyst, at geopolitikken og sikkerhedspolitikken har bredt sig til nærmest alle politikområder efter krigen i Ukraine,” siger Morten Løkkegaard.
”Uanset, om vi diskuterer handelspolitik, klimapolitik eller industripolitik, er sikkerhedspolitikken og geopolitikken helt centrale dagsordener”.
Hvad betyder det konkret for den politik, I vil føre, og den lovgivning, I ønsker at gennemføre?
”Vi bør for eksempel satse endnu mere på at indgå handelsaftaler med ligesindede demokratier for at begrænse autokratier som Ruslands og Kinas indflydelse globalt,” siger Morten Løkkegaard og fortsætter:
”Og så skal vi frigøre os fra russisk gas ved at investere endnu mere i vedvarende energi samt sikre de globale forsyningskæder til europæisk industri, fordi vi i dag er for afhængige af centrale produkter fra blandt andet Kina.”
Cyberangreb er dagligdagen – og var det også inden Ukrainekrigen
Krig på kontinentet handler også om cyberkrig og hackerangreb – noget som traditionelt hører til i den sikkerhedspolitiske eller militære sfære. Hvordan forholder I jer til det i parlamentet? Er det noget, I diskuterer og som I har mulighed for at lovgive omkring?
”Den globale cyberkrig intensiveres, og det kræver selvsagt, at vi forbedrer vores forsvar mod cyberangreb i EU,” siger Morten Løkkegaard.
Men arbejdet mod cyberkrig og cyberangreb begyndte faktisk før Ruslands angreb på Ukraine.
”Europa-Parlamentet oprettede i 2020 et udvalg, der udelukkende fokuserede på at bekæmpe cyberangreb, desinformation og andre såkaldte hybride angreb,” siger Løkkegaard, der selv var næstformand i udvalget.
”Vi har præsenteret hundredvis af forslag til at styrke EU’s moderne forsvarsværker. Derudover har jeg i parlamentet forhandlet om at opdatere EU’s regler for cybersikkerhed og fastlægge cyberkrav til produkter, der kan kobles på nettet. Disse nye regler er færdigforhandlede, men der kommer mere lovgivning i fremtiden, som bidrager til at beskytte europæere og vores virksomheder mod hackerangreb.”
Cyberkrigens følgesvend er misinformation og propaganda
Side om side med hackerangreb og cyberkrig finder man informationskrigen. Krig handler om formidlingen af de store fortællinger – og om propaganda. Det handler om versioner af virkeligheden, versioner af sandheden, politisering af historien og politisering af kommunikationen.
Hvordan opfatter du som MEP’er fra et vestligt land denne strid om sandheden? Er det en kamp, I også mærke i parlamentet – og i så fald hvordan?
”Informationskrigen, kampen om sandheden, er i fuld gang,” erkender Morten Løkkegaard.
”Autokratiske ledere som Putin bruger systematisk internethære til at sprede vildledning og manipulation på sociale medier i et forsøg på at underminere vores demokratiske valg. For fjendtlige stater er det en nem og billig måde at manipulere vælgere i Danmark og andre EU-lande.”
Hvad er jeres muligheder i parlamentet for at arbejde med det politisk?
”Vi er nødt til at tackle problemet forud for valget til Europa-Parlamentet i juni. I parlamentets hybridkrigsudvalg har vi lanceret en lang række forslag til at bekæmpe desinformation, og ét vigtigt skridt er at styrke europæiske, uafhængige faktatjekkere, men der skal meget mere til. Blandt andet skal sociale medier være langt bedre til at detektere systematisk desinformation,” lyder det fra Morten Løkkegaard.
Demokratiet må ikke forbløde i hybridangreb
I midten af december deltog Morten Løkkegaard blandt andet i parlamentsforhandlingerne om den såkaldte pakke til forsvar for demokratiet. Her sagde han blandt andet:
”Vores demokrati er under angreb. I Ukraine falder bomberne konstant. Men i dag er krig som bekendt mere end krudt og kugler. Hackere forsøger hvert minut at ødelægge kritisk infrastruktur som hospitaler, energiforsyning, vandforsyning og så videre. Russerne, ja, de spreder løgne døgnet rundt i EU’s medlemslande. Og for at det ikke skal være løgn, ja, så afslørede Qatargate jo, at fremmede stater forsøger at købe sig til indflydelse i EU.”
Den ’Qatargate’, som Morten Løkkegaard omtaler, handler om det verserende sagskompleks, hvor EU-embedsmænd og lobbyister er mistænkt for at have været modtagelse for korruption og bestikkelse fra regeringerne i Qatar, Marokko og Mauretanien. Politiet i Belgien, Italien og Grækenland har blandt andet beslaglagt halvanden million euro, svarende til lige over 11 millioner danske kroner, samt mobiltelefoner og computere og sigtet en række embedsmænd og andre aktører.
”Hvis ikke vores demokrati skal forbløde i hybridangreb, skal vi forsvare og styrke vores forsvar,” sagde Morten Løkkegaard under forhandlingerne i december.
”Kommissionens nyeste udspil, demokratiets forsvarspakke, er et første skridt. Det anerkender vi, men det er bestemt ikke nok. Vi skal være langt bedre til i fællesskab at bekæmpe disinformation, cyberangreb, korruption og så videre. Heldigvis er vi godt på vej på cyberområdet, men forsvar- og sikkerhedspolitik skal øverst på dagsordenen både nu og efter næste valg til Europa-Parlamentet. 2024 bliver året, hvor tryghed og sikkerhed er nøgleordene.”
Billede i artiklens top: /Philippe Stirnweiss/© European Union 2023 – Source : EP/
Læs hele temaet “Europa-Parlamentets tunge arbejds- og valgår”
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
