Donald Trump forsøger sammen med Putin at undergrave Ukraine og Zelenskyj med en mineralaftale og et nyvalg i utide. Det indikerer hvilket pres, Grønland og Danmark kan komme i, når Trump ”vil have” Grønland

Analyse af Hugo Gaarden

Det er et djævelsk udspekuleret angreb, som både Trump og Putin i denne tid retter mod Ukraine og især præsident Volodimir Zelenskyj, og det sker i ly af Trumps globale tarif-krig. Det er et økonomisk og politisk angreb. Meget tyder på, at nogle af kuglerne er støbt af Putin.

For et par uger siden var der tegn på, at USA og Ukraine havde indgået en aftale om udvinding af mineraler og sjældne jordarter, men den er siden hen blevet justeret, og modstanden mod aftalen tager til i Ukraine. I den sidste weekend i marts beskyldte Trump Zelenskyj for at bakke ud af aftalen, der skal give USA adgang til mineraler som betaling for våbenhjælpen.

Hvis han gør det, vil han få ”store problemer,” sagde Trump, der tidligere har droppet al efterretningsstøtte til Ukraine. USA havde netop fremlagt udkastet til en revideret aftale, som nogle internationale medier og journalister har fået indsigt i. Ukrainske kilder sagde til Financial Times, at den nye aftale underminerer Ukraine, øger afhængigheden af USA og kanaliserer store indtjeninger til USA. Tre topfolk i Ukraines administration finder udkastet så problematisk, at det ikke bliver godkendt af Ukraine. En embedsmand kalder udkastet for ”røveri”. Det nye udkast omfatter samtlige mineraler, herunder olie og gas, og infrastruktur, der vedrører udvindingen af ressourcerne, såsom veje, jernbaner, havne, forarbejdningsfabrikker og rørledninger. USA kræver et fælles udvalg, der skal styre projektet, og USA vil have majoriteten. USA får øjensynlig førsteret til indtjeningen, ligesom USA får vetoret over salget af råvarer, f.eks. til Kina.

En anerkendt og erfaren journalist fra Storbritannien, Andrew Neill, siger, at aftalen viser, at Trump og Putin har til hensigt at dele Ukraine mellem de to lande om mineraler og energi.

De forhandlinger, der finder sted mellem Rusland og USA, handler stort set ikke om krigen eller en våbenhvile, men om råvarer i undergrunden og et fremtidigt økonomisk samarbejde.

Putin har tilbudt Trump at få adgang til de enorme ressourcer i Rusland, herunder i den besatte del af Ukraine. For nylig var Putins økonomiske udsending, Kirill Dmitriev, i Washington for at forhandle med Trump-regeringen. Han er chef for Ruslands statsfond, og han sagde under besøget, at økonomisk samarbejde mellem USA og Rusland bør have førsteprioritet, hvis USA vil standse krigen i Ukraine.

Alt handler om at få Ukraine til at bøje sig for Trumps økonomiske krav, der minder om gravrøveri. Den britiske udenrigsminister, David Lammy, siger, at Putin trækker tiden ud, og et par britiske udenrigspolitiske institutter siger, at den delvise våbenhvile, som Trump fremlagde for nogen tid siden, og som Ukraine anerkender, er ikke-eksisterende. Putin har systematisk brudt våbenhvilen.

Forhandlingerne om undergrunden sker i strid med intentionerne i Zelenskyjs sejsplan i efteråret, og som lagde op til, at EU og USA i fællesskab skulle udnytte de ukrainske mineraler for at skabe en indtjening til Ukraine. Den tidligere danske statsminister og NATO-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, var involveret i udarbejdelsen af planen sammen med Zelenskyjs stabschef, Andriy Yerma.

Men hvorfor gik Zelenskyj så med til at lade USA få eneadgang til mineralerne? Jeg har forsøgt at få en udtalelse fra Fogh, men han har ”ikke haft tid” til at forklare det. Den 4. december sidste år fremlagde han selv en europæisk sikkerhedsplan for Ukraine, hvor han ikke gentog Ukraines plan om en fælles europæisk- amerikanske udnyttelse af råvarerne, men hvor han derimod skrev, at amerikanske firmaer burde have adgang til udvinding af kritiske råvarer. Lagde Fogh sig på Trumps linje?

Nu er råvareudvindingen blevet det vigtigste for Trump, og der hersker betydelig usikkerhed om alt vedr. udvindingen. Officielt tier europæerne. Samtidig har Putin foreslået, at der skal etableres en midlertidig regering under FN’s ledelse, eventuelt med et efterfølgende valg. Putin vil ikke underskrive en fredsaftale med Zelenskyj.

Trump er formentlig på linje med Putin. Han er utilfreds med Zelenskyj, og han påstod under sin nedladende behandling af Zelenskyj i Det hvide Hus, at kun 4 pct. af ukrainerne bakker op bag Zelenskyj. Det var løgn. De seneste meningsmålinger viser et overvældende flertal for Zelenskyj.

Men Zelenskyjs regering føler sig under et så voldsomt pres fra både Putin og Trump, at der er overvejelser om at holde et valg trods krigshandlingerne, når undtagelsestilstanden officieltophører den 8. maj. Den kan forlænges. Et valg kan tidligst ske i begyndelsen af juli – og det kunne være midt under en forventet russisk storoffensiv.

Et valg vil være en gevaldig opgave, selv under en våbenhvile. Hvordan skal der føres valgkamp ved frontlinjen og hos over fire millioner ukrainere, der er flygtet til udlandet? Skal beboerne i den af Rusland besatte del af Ukraine være med? Kan afstemningen ske sikkert? Der har været forslag om at bruge en højudviklet app, Diia. Men mange oppositionspartier er imod at holde et valg under krigen.

Putins hensigt er at destabilisere og skabe politisk uro, og nogle vestlige efterretningsfolk mener, det kan blive et langt større problem for Ukraine end selve krigen. Putins mål er at få en slagen stat, der følger Rusland, og det er øjensynlig samme mål, som Trump har. Vietnamkrigen viste, hvor fatalt det kan være at holde valg midt under en krig. Det viste Pentagon Papirerne, som Daniel Ellsberg afslørede.

Den økonomiske og politiske undergravning, som Trump og Putin er i gang med, gør det endnu sværere at finde en solid fredsaftale. Det er krigsførelse med andre midler.

Det bør få europæerne til at bakke 100 pct. op bag Ukraine for at sikre, at mineraludvindingen ikke ender med amerikansk rovdrift, men som et fundament for Ukraines genopbygning.

EU og Koalitionen af Villige bør også sige nej til et valg under krigen. Det er en troværdig fredsproces, der er behov for. Ingen kan stole på Putins løfter under en våbenhvile. Det viste Minsk- processen for nogle år siden. Ingen kan stole på Trump.

Danskerne og grønlænderne har nu fået anskuelsesundervisning i, hvordan Trump kan forsøge at overtage værdierne i Grønland – selv uden en militær overtagelse.

Det er forståeligt, at der er et voksende flertal mod de tre baser i Jylland for amerikanske soldater. Bliver aftalen om basen mon godkendt?

Hugo Gaarden er journalist med stor erfaring i erhvervs- og udenrigspolitik. Han har tidligere bl.a. arbejdet på Berlingske og Børsen.

Billede i artiklens top: /Daina le Lardic/@ European Union 2023 – Source : EP