Med start fra 1. april 2012 fik EU’s borgere mulighed for fremover at involvere sig i den europæiske lovgivningsproces. Initiativet mødes med glæde af den danske europaminister Nicolai Wammen (S), der tror, at det kan bringe borgerne tættere på EU.

01.05.2012 | EU’s borgerinitiativ | Det sker sommetider, at EU bliver kritiseret for at have et demokratisk underskud. Kritikken går blandt andet på, at borgerne i unionslandene ikke bliver tilstrækkeligt inddraget i de europæiske foretagender, hvorfor EU-borgerne mister interessen for den europæiske politik. Dette skal et nyt koncept dog være med til at ændre på.

Da vi trådte ind i april i år, lancerede EU et initiativ, der har til formål at øge demokratiet og åbenheden omkring EU. Konceptet kaldes ”borgerinitiativet” og indebærer, at alle EU-borgere har direkte mulighed for at involvere sig i lovgivningen i de 27 medlemslande.

Europaminister Nicolai Wammen anser borgerinitiativet som værende en ny og unik mulighed for EU’s borgere, da de via dialog med EU kan præge den europæiske dagsorden.

– Borgerinitiativet kan være med til at bringe borgerne tættere på EU. Nu er det ikke længere kun ministre, kommissærer og europaparlamentarikere, der kan bestemme, hvad der skal være på EU’s dagsorden, forklarer Nicolai Wammen.

Europaministeren fortsætter med at fortælle, at borgerinitiativet skal ses som et supplement til de allerede eksisterende, demokratiske mekanismer i EU.

– Initiativet er ikke et mirakelmiddel, der med et trylleslag løser alle EU’s demokratiske udfordringer, men det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, fortæller Nicolai Wammen.

Samarbejde på tværs af grænser
Borgerinitiativet, som er indført ved Lissabontraktaten, gør det muligt at opfordre Europa-Kommissionen til at foreslå lovgivning på områder, der falder inden for dens beføjelser. Hvis et forslag skal tages op af Kommissionen, er der dog enkelte krav, der skal opfyldes.

Et borgerinitiativ kræver støtte fra mindst én million EU-borgere fra minimum syv af de i alt 27 medlemslande. Samtidig skal der være et minimum af underskrifter fra hvert enkelt af de syv lande. For Danmarks vedkommende er minimumskravet for underskrifter 9.750.

Initiativet lægger op til, at EU-borgere fremover skal kunne samarbejde på tværs af landegrænser. Det er altså op til initiativtagerne at skabe så bred opbakning som muligt til et borgerinitiativ, forklarer Nicolai Wammen. Europaministeren fortæller, at minimumskravene til et borgerinitiativ sikrer en bred forankring på tværs af EU, og at kommunikationen foregår elektronisk.

– Kommissionen har udarbejdet software og en række standardformularer, der skal lette initiativtagernes arbejde med at indsamle underskrifter til et borgerinitiativ. Derudover har Kommissionen også lavet en hjemmeside, hvor initiativtagere og andre interesserede kan finde svar på en lang række spørgsmål, fortæller Nicolai Wammen.

Kommunikationskonsulent hos Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Sanni Olesen, uddyber og forklarer, at alle EU-borgere med adgang til internet kan følge med i samtlige lovgivningsforslag.

– Alle igangværende initiativer registreres og offentliggøres på Kommissionens websted. På den måde bliver det muligt at holde sig ajour med igangværende initiativer, og det sikrer kommunikation og åbenhed, fortæller Sanni Olesen.

Vil løbende blive evalueret
Blandt kritikere af borgerinitiativet har det lydt, at ressourcestærke interesseorganisationer vil kunne udnytte konceptet til egen fordel. Kritikken, med at enkelte sammenslutninger vil misbruge initiativet, er Sanni Olesen dog ikke enig i.

– Det vil ikke være så let for en interesseorganisation at misbruge borgerinitiativet på grund af kravet om borgeropsætning i mindst syv EU-medlemslande samt minimumskravet for støttepersoner fra hvert land, forklarer Sanni Olesen.

Nicolai Wammen påminder, at borgerinitiativet stadig er helt nyt, og at det er vigtigt at se tiden lidt an. Ifølge europaministeren skal EU’s borgere have mulighed for at gøre sig nogle erfaringer med borgerinitiativet.

– Mange interesseorganisationer har allerede deres egne etablerede kanaler til at påvirke EU-systemet, og de vil derfor ikke have behov for at bruge borgerinitiativer til at fremme deres sager. Men borgerinitiativet vil løbende skulle evalueres, og hvis det viser sig, at der er behov for at justere visse dele, så må man kigge på det, forklarer Nicolai Wammen.

Europaministeren fortsætter og fortæller, at formelt set kan organisationer ikke fremsætte borgerinitiativer, men enhver organisation kan dog fremme eller støtte initiativer, hvis den gør det i fuld åbenhed.

Første registreringer på vej
Borgerinitiativet har eksisteret i få uger, og det har allerede oplevet engagement fra de europæiske borgere. Sanni Olesen fortæller, at Kommissionens Generalsekretariat siden 1. april har modtaget flere anmodninger om registrering af borgerinitiativer.

– Forordningen giver Kommissionen to måneder til at tjekke, om betingelserne for at registrere et borgerinitiativ er i orden. Men Generalsekretariatet regner allerede med at have de første registreringer klar i uge 18, fortæller Sanni Olesen.

Politikområderne, som EU-borgere kan fremsætte lovforslag til, kan blandt andet omhandle energi, landbrug og transport. Hvilket område, der først vil blive mødt med lovgivningsforslag, tør Nicolai Wammen ikke spå om.

– Men jeg håber, at mange mennesker engagerer sig i arbejdet med borgerinitiativerne, så vi kan styrke den folkelige dimension af EU-arbejdet. Jeg glæder mig meget til at følge borgerinitiativet i fremtiden, afslutter europaministeren.

LÆS OGSÅ Demokrati i løveburet: Junglelov og åbenhed i EU-lobbyismen og Har EU en fremtid?

Dan Petersen er journaliststuderende, Syddanske Universitet.
Foto: eu2012.dk – Bjarke Ørsted.  Det danske EU-formandskab – markering af EU’s borgerinitiativ i Europa-Huset.