I den sidste måned af det danske formandskab er vækstdagsordenen i Europa i højsædet. Økonomisk ansvarlighed og strukturreformer skal gå hånd i hånd med fælleseuropæiske vækstfremmende initiativer for at få Europa ud af krisen.

07.06.2012 | DET DANSKE EU-FORMANDSKAB | Der er en måned tilbage af det danske EU-formandskab, og nu sætter vi slutspurten ind. For vi skal smøge ærmerne ekstra langt op for at nå i mål med et Europa, der er bedre rustet til at komme ud af krisen, så vi kan bidrage til at skabe ny vækst i Europa og se tilbage på et vellykket dansk formandskab når det rinder ud med udgangen af juni.

I krisens tegn
Siden 2008 har den økonomiske og finansielle krise sat rammerne for det europæiske samarbejde. Udfordringen med at nedbringe de tårnhøje gældsniveauer i de europæiske økonomier efter flere års uholdbart overforbrug har tegnet den politiske dagsorden i Europa. Vi vidste derfor også fra starten, at vi ville overtage formandskabet under vanskelige vilkår. Den økonomiske krise og europæiske gældskrise ville komme til at dominere. Flere sagde da også, at vi som formandskab ikke kunne gøre os forhåbninger om at præge EU’s dagsorden. Når jeg nu ser tilbage her fem måneder efter, synes jeg alligevel, at der er god grund til at være tilfreds.

Det danske formandskab har fra begyndelsen haft en klar ambition om at udstikke en tilgang til økonomisk politik i Europa, der går på to ben: For at komme ud af krisen skal vi for det første genskabe tilliden til økonomien gennem konsolidering af de offentlige finanser. Samtidig skal vi gennem reformer og nye tiltag igen sætte gang i de europæiske væksthjul og skabe nye arbejdspladser.

Med en ekstra indsats i den sidste måned af det danske formandskab tør jeg godt håbe på, at vi kan nå at opfylde vor ambition.

Efter mange tovtrækkerier blev vi i marts enige om finanspagten. Dermed nåede vi en milepæl i det europæiske samarbejde: Vi fik en fælles ramme, så vi fremadrettet kan hjælpe hinanden med at holde styr på finanserne. Med finanspagten bliver ansvarlighed og finanspolitisk disciplin sat i højsædet. Og med det irske “ja” er Finanspagtens ratifikation nu godt på vej i langt de fleste lande.

I en tid, hvor mange stiller spørgsmålstegn ved det europæiske samarbejdes effektivitet, synes jeg også, det er værd at huske, at finanspagten faktisk blev omsat fra tanke til tekst på under fire måneder. Det understreger i mine øjne, at viljen og handlekraften til at løse fælles problemer fortsat er der på europæisk niveau. Det skal vi huske, når vi i den sidste måned af formandskabet også skal bidrage til at nå i mål med en vækstpakke.

For aftalen om Finanspagten skabte ikke bare rammerne for en ansvarlig økonomisk politik i Europa. Den efterlod også rum for, at vi i Europa nu kan fokusere på konkrete initiativer, der igen skal bringe gang i hjulene med vækst og beskæftigelse og styrke den hårdtprøvede europæiske konkurrenceevne.

Senest har stats- og regeringscheferne givet hinanden hånd på, at Europa skal have en vækstpakke til topmødet i slutningen af juni. Det bliver en udfordrende opgave. Men fra dansk side er vi fast besluttede på at arbejde på højtryk, så vi kan få resultatet i hus – helt i tråd med vores ambition for formandskabet.

Men hvad består disse vækstinitiativer af? Lad os prøve at se på nogen af de udfordringer, det danske formandskab skal løse den sidste måned af formandskabet.

Væksten der kommer indefra
For at forstå vækstudfordringen må man forstå det indre marked. Det spiller en helt central rolle både i Danmark og i resten af Europa. Det indre marked fylder 20 år i år, og det har gennem tiden været vores fælles vækstlokomotiv. Siden 1992 har det indre marked skabt 2,75 millioner nye job i EU og omkring 500.000 arbejdspladser i Danmark, der er direkte relateret til samhandlen inden for det indre marked. Vi har derfor også lagt stor vægt på en videreudvikling af det indre marked i vores formandskab. Et af vores fokusområder er tiltag, der fremmer et digitalt indre marked. Det kan nemlig øge væksten i Europa.

Ifølge European Policy Centre kan et fuldtudviklet digitalt indre marked forøge EU’s samlede BNP med helt op til 4%. Der ligger med andre ord et stort uudnyttet potentiale her. I marts fik formandskabet det første resultat i hus på den digitale dagsorden, da vi fik en aftale, der vil sikre billigere takster på mobiltjenester på tværs af grænserne i EU fra den 1. juli. Det er et meget håndgribeligt resultat, jeg håber, vil blive til glæde for mange europæere. Vi satser også på at opnå aftaler, der vil styrke forbrugernes rettigheder og dermed tillid til handel over nettet fra andre EU-lande end deres eget.

Det indre marked kan også bidrage til at fremme vækst og styrke Europas konkurrenceevne på andre områder. For eksempel har vi arbejdet hårdt for at få vedtaget en europæisk patentreform, så det bliver meget nemmere for innovative danske virksomheder at udtage patenter og håndhæve dem i hele EU. I dag skal man igennem en besværlig proces med at ansøge om patent i hvert enkelt EU-land. Et fælles europæisk system vil derfor spare vigtig tid og dyrebare ressourcer for den enkelte lille virksomhed. Vi håber også at opnå enighed om enklere regnskabsregler, så de administrative byrder for små og mellemstore virksomheder bliver mindsket, ligesom vi fortsat forhandler med Europa-Parlamentet om udvikling af europæiske standarder, så vi fremmer innovationen i EU.

Et andet område, der er vigtig for at skabe vækst, er EU’s eksterne handelsrelationer. Øget fri- og samhandel er i vores klare interesse, da vores samlede økonomi er helt afhængig af eksport til tredjelandene.

Som det er blevet helt klart med finanspagten, er der ikke flere penge at bruge af. Derfor må vi anvende vores midler smartere, når der skal skabes vækst. I arbejdet med at nå i hus med en vækstpakke forventer vi, at Kommissionen vil præsentere ideer til mobilisering af forskellige finansieringsmekanismer. Det drejer sig blandt andet om en forøgelse af Den Europæiske Investeringsbanks udlåns- og investeringsmekanismer. Det kan gøre det nemmere for små- og mellemstore virksomheder at finde risikovillig kapital, så de kan sætte gang i de investeringer, der skaber vækst og job.

Derudover kan de såkaldte projektobligationer måske komme til at udgøre et andet element i en vækstpakke. Projektobligationerne vil give mulighed for, at EU kan medfinansiere større infrastrukturprojekter ved at udstede og garantere obligationer til konkrete projekter. Projekter, der vel at mærke kan omsættes til både vækst og arbejdspladser. Og heldigvis har vi allerede her taget et vigtigt første skridt, da formandskabet for nylig nåede til enighed med Europa-Parlamentet om en pilotfase for netop projektobligationer.

Endelig er der den store diskussion om EU’s budget for 2014-2020. Det helt store spørgsmål er, hvordan vi kan bruge pengene på EU’s budget bedre. Det har jeg brugt rigtig meget tid på at drøfte med mine europæiske kollegaer. Jeg forventer, at topmødet i juni vil have en substantiel diskussion af, hvordan vi skaber mest mulig vækst fra EU’s budget på baggrund af et oplæg fra det danske formandskab.

Generelt blæser der i øjeblikket positive vinde for en europæisk vækstdagsorden i Europa. Vores opgave som formandskab er at nå til en fælles forståelse om så mange initiativer som muligt, der ikke gældsætter kontinentet yderligere, men tværtimod gør, at Europa kommer styrket ud af krisen. Der er mange kokke i køkkenet, men jeg tror, at vi kan nå til enighed om en fælles vækstmenu. Der skal i hvert fald ikke være tvivl om, at vi fra dansk side vil arbejde benhårdt for at nå i mål.

Et formandskab der udstikker en fremtidsorienteret kurs for Europa
Dette formandskab har ikke én stor enkeltsag, det bliver husket for. Men under vores formandskab er vi – i tillæg til de mange konkrete resultater – med til at sætte retningen for EU-samarbejdet på de store politikområder for en årrække frem. Det gælder særligt brugen af EU’s midler og indretning af de store politikområder, som bør ske med en helheds- og fremtidsorienteret tilgang, hvor vi skal have mest mulig værdi for pengene. Det vil sige, at vi skal prioritere de områder, hvor Europa i fremtiden kan gøre sig gældende. Derfor fokuserer vi på innovation, forskning og uddannelse og med grønne hensyn, så vores fremtidige vækst er bæredygtig på langt sigt. Det er måden, hvorpå Europa kan gøre sig gældende i den stadigt mere skarpe internationale konkurrence og sikre de kommende europæiske generationer. Den tilgang har regeringen med til forhandlingsbordet, hvad enten det drejer sig om indretningen af EU’s flerårige budget, reformen af landbrugspolitikken og strukturpolitikken, EU’s fremtidige miljøpolitik eller vedtagelsen af EU’s energipolitik frem mod 2050, der alle er store politikområder, som vi forsøger at få bragt så langt som muligt under formandskabet.

Om en måned kan vi gøre regnebrættet op og vurdere det samlede resultat. For mange af vores resultater skal netop opnås i den sidste måned, hvor vi skal høste frugten af den indsats, vi har ydet i hele formandskabsperioden. Men det kræver naturligvis, at vi også her i slutfasen fortsætter det hårde arbejde, så vi den 1. juli kan se tilbage på et dansk formandskab, der har bidraget til at forbedre Europas vækstmuligheder på en professionel, åben, samarbejdsorienteret og effektiv måde.

Nicolai Wammen, Europaminister (S).
Foto: eu2012.dk – Udenrigsministeriet.  Det danske EU-formandskab præsenterer sit program “Europa i arbejde”.