Romaer er Europas største etniske mindretal, og de har for alvor været på EU’s politiske dagsorden siden Østudvidelsen. Men selv om EU har gjort meget, er der lang vej igen, og desværre satte Danmark i løbet af sit formandskab ikke fokus på EU’s måske største udfordring: integrationen af romaer. 

02.07.2012 | ROMAER | ”Afrikanerne kan ikke lide polakkerne, og polakkerne kan ikke lide rumænerne. Danskerne er trætte af, at udlændingene fylder værestederne op. Men alle er enige om én ting: De kan ikke lide ’sigøjnerne’. Så når romaerne er her, vælger mange at gå igen, selv om det betyder, at de skal tilbringe natten på gaden.” Sådan beskriver korshærsleder Annemette Nyfos de hjemløses holdninger i Kirkens Korshærs væresteder på Nørrebro i København.

Beskrivelsen af hakkeordenen blandt de hjemløse i København er blot et af mange eksempler på, hvordan romaer er nederst i hierarkiet. Det gælder ikke kun i Danmark, men over hele Europa.

Undersøgelser fra Amnesty International og andre menneskerettighedsorganisationer har dokumenteret, at romaerne bliver udsat for diskrimination på arbejds- og boligmarkedet, i sundhedsvæsnet og i uddannelsessystemet, og at de i en del lande udsættes for racistiske overfald og sågar drab. Desuden har de europæiske befolkninger  meget negative holdninger til romaerne.

I Danmark har undersøgelser dokumenteret, at mange opfatter romaerne som den mest problematiske minoritetsgruppe. I maj 2011 viste en undersøgelse foretaget af Gallup for Politiken, at romaerne er blandt dem, danskerne nødigst ville have som naboer. 37 procent af de adspurgte svarede, at de ikke ønskede en roma som nabo, mens 28 procent ikke ønskede at bo ved siden af en person, der har afsonet en dom for røveri, er tigger eller alkoholiker. 21 procent ville helst undgå at få en nabo, der havde afsonet en dom for tyveri, mens 13 procent satte kryds ved en muslim.

For lidt kendskab til romaernes situation
Den negative holdning til romaerne er ofte kombineret med meget ringe viden om romaernes historie og kultur. Og det er ikke så underligt, for romaernes historie er ikke velbeskrevet. Til gengæld er populærkulturen fyldt med ’sigøjnerbilleder’ – tænk blot på operaen om sigøjnersken Carmen, Lasse Hallströms film Chocolat med Johnny Depp i rollen som sigøjner, James Bond-filmen From Russia With Love, hvor en lang scene foregår i en sigøjnerlejr i Istanbul, Tintin-historien Det store juveltyveri, hvor en flok omrejsende sigøjnere er de hovedmistænkte, eller den danske sangduo Lis & Pers sang Jeg er sigøjner. Alt sammen underholdende og effektfuldt, men meget med virkelighedens romaer har det ikke at gøre.

Så det er på tide, at både nationale regeringer og EU gør en aktiv indsats for at udbrede kendskabet til romaernes reelle situation. For den er som regel meget langt fra de farvestrålende billeder i fiktionens verden. Det ved mange EU-politikere godt, og EU har faktisk gjort en indsats for at udbrede kendskabet til romaernes situation og for at forbedre den.

EU’s mange initiativer
Siden 1980’erne har Europa-Parlamentet vedtaget en række resolutioner om mindretals rettigheder, og i forbindelse med udvidelsen af EU mod syd og øst (2004, 2007) blev der afsat mange penge til at bekæmpe ghettoer og til at hjælpe romaerne ind på arbejdsmarkedet. De fleste kandidatlande anerkendte romaerne som nationalt mindretal, hvilket betød, at romaerne kunne få støtte til at bevare deres modersmål og kultur.

Men fattigdommen og diskriminationen forsvandt ikke, og i 2005 vedtog et flertal i Europa-Parlamentet en resolution, der opfordrede medlemslandene til at ”bekæmpe roma-fobien i alle dens former,” forbedre romaernes adgang til arbejdsmarkedet, bekæmpe ghettoisering med mere. Det blev desuden slået fast, at det er nødvendigt at integrere romaer i samfundet, så de kan ”leve med samme værdighed som andre.”

Udfordringen er enorm. Antallet af unge romaer, der har brug for uddannelse og arbejde, stiger fortsat, blandt andet fordi romaer i de fleste EU-lande får flere børn end resten af befolkningen. Opgørelser viser, at romaerne i EU har en gennemsnitsalder på 25 år mod en gennemsnitsalder for hele EU’s befolkning på 40 år. Cirka 35 procent af romaerne er under 15 år sammenlignet med cirka 1 procent af EU-befolkningen som helhed, og i Rumænien og Bulgarien er hver femte person i den erhvervsaktive alder romaer.

Nationale handlingsplaner for integration af romaer
For at tage hul på den enorme opgave samlede Europa-Kommissionen og Europarådet i efteråret 2010 repræsentanter for 47 landes regeringer til en konference om romaerne. Man vedtog en række initiativer, blandt andet ville Europarådet med støtte fra EU uddanne flere tusinde advokater og mæglere, som skal rådgive romaer om deres rettigheder. Desuden skulle alle EU-lande inden januar 2012 lave en national handleplan for integrationen af romaer. Handleplanen skulle gøre klart, hvordan hvert land vil bidrage til at nå EU’s 2020-mål for integration af romaer inden for uddannelse, beskæftigelse, sundhed og bolig. Målet er, at romaer skal opnå samme niveau som andre borgere.

Samtlige 27 lande afleverede en handlingsplan ved årsskiftet. Og omend nogle af planerne manglede konkrete bud på, hvordan de skal omsættes til praksis, er det i sig selv et væsentligt skridt, at handleplanerne findes. Det mener den danske jurist Morten Kjærum, der er direktør for EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA, Fundamental Rights Agency), som har fået til opgave at overvåge, om landene følger deres handleplaner: ”Det er et væsentligt skridt, at EU nu har en strategi for at hjælpe de 8-10 millioner mennesker, der lever i ekstrem marginalisering. Især er det opmuntrende, at alle medlemslande skal bidrage,” siger han.

Dansk handlingsplan mangler særlige tiltag
Den danske regerings handleplan består primært af en beskrivelse af de integrations- og socialpolitiske tiltag, der allerede gælder i Danmark, og som romaer er omfattet af. Regeringen skriver i sin plan, at det er dens hensigt at integrere romaerne ved hjælp af den generelle integrationspolitik og ikke ved at lave særlige tiltag. Strategien blev kritiseret af flere høringsparter.

Repræsentanter for webressourcen ”Romnet.dk” påpegede, at foreninger og organisationer med romatilknytning ikke var blevet inddraget i udarbejdelsen af strategien. Institut for Menneskerettigheder (IMR) mente, at det ville være en god idé, hvis regeringen lavede en plan for at indsamle viden om romaerne. I et bilag til planen kommentererede regeringen kritikken og erkendte, at ”der muligvis ikke er tilstrækkelig viden om, hvordan diskrimination af romaer i forbindelse med konkrete for eksempel sociale, beskæftigelsesmæssige og uddannelsesmæssige indsatser undgås.” Regeringen tilføjede, at den vil fordele viden om bedste praksis i andre EU-lande til de danske kommuner.

Og der er faktisk eksempler på vellykket integration af romaer, både på kommunalt plan og i det politiske liv, i kulturlivet og i uddannelsessystemet. Men først og fremmest er der stadig lang vej igen, før disse positive eksempler, som man blandt andet kan finde i Sverige, Spanien, Tjekkiet og Finland, vejer tungere end de mange negative eksemler på fortsat diskrimination og marginalisering.

Fremtidsudsigterne må derfor siges at være dystre, ikke mindst fordi den økonomiske krise rammer de i forvejen fattige romaer hårdt. Mange har ingen uddannelse, ingen papirer, der dokumenterer deres statsborgerskab, EU-borgerskab eller erfaringer på arbejdsmarkedet, og intet kendskab til deres rettigheder. Derfor er de også nemme ofre for udnyttelse og diskrimination.

Romaer udsættes for menneskehandel tværs af EU’s medlemslande
En del af de romaer, der ses på gaderne i København og andre danske byer, er blevet lokket hertil med falske beskrivelser af et åbent arbejdsmarked, men ender efter ankomsten hurtigt som hjemløse, tiggere, flaskesamlere eller avisbude. Og oplever, hvordan de selv i gadens hierarki er nederst. Desuden er eller bliver en del af dem ofre for menneskehandel.

En ny undersøgelse fra European Roma Rights Centre (ERRC) i Budapest viser, at romaer udgør en meget stor del af ofrene for menneskehandlen i Øst- og Centraleuropa. I Bulgarien har 50-80 procent af ofrene for menneske-handel romabaggrund, og det samme gælder mindst 40 procent af ofrene i Ungarn, op til 70 procent i dele af Tjekkiet og 70 procent i Slovakiet. Og det til trods for, at de udgør under 10 procent af befolkningen i de nævnte lande. Især kvinder og børn med romabaggrund er udsat for menneskehandel, som kan bestå i seksuel udnyttelse, slavearbejde, illegal adoption, tvunget tiggeri og  tyveri og husarbejde. Det afspejler sig også i Danmark, hvor politiet vurderer, at en stor del af de rumænske prostituerede i København, har romabaggrund.

Stærkt behov for både kommunale, nationale og fælleseuropæiske tiltag
Problemerne med menneskehandel er et tydeligt tegn på, at EU’s udfordring med romaer bør løses via både kommunale, nationale og fælleseuropæiske tiltag. Det virkede oplagt, at Danmark under sit EU-formandskab havde taget romaernes situation op og med udgangspunkt i de 27 nationale handleplaner havde sat skub i indsatsen for at sikre romaerne samme rettigheder som andre borgere i EU. Det gjorde den danske regering ikke.

Men det ændrer ikke ved, at romaerne fortsat udgør en af EU’s allerstørste udfordringer. Spørgsmålet er, hvordan kommende EU-formandskaber kan finde en konstruktiv og optimistisk tilgang til udfordringen. Det er måske en ide at genkalde sig, hvad Günter Grass sagde for 20 år siden, under indtryk af de politiske og økonomiske ændringer, da de gamle kommunistiske styrer i Øst- og Centraleuropa faldt sammen i 1989 og årene efter: ”Vi behøver dem. De kan lære os, hvor meningsløse grænser er.”

Malene Fenger-Grøndahl er journalist og forfatter.  Hun har skrevet bogen ”Romaer – Europas største etniske minoritet,” som udkom den 10. april 2012. Den er lavet som undervisningsbog til grundskolens ældste klasser. Lærervejledning og elevaktiviteter kan downloades gratis fra Turbineforlage.dk.
Foto: Carsten Fenger-Grøndahl.