Europa-Kommissionen har fremlagt forslag til en bankunion, der vil sikre et fælles tilsyn med eurozonens banker. Landene udenfor euroen – herunder Danmark – afventer indtil videre, hvordan unionen præcist skal fungere.

26.9.2012 | KRISE | ”Den tanke, at vi kan vokse uden reformer eller skabe velstand alene, er forkert. Vi må erkende, at vi er i samme situation og finde en løsning i fællesskab. Det forudsætter en tæt og reel økonomisk union, som bygger på en politisk union.”

Meldingen var klar fra Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, da han på vegne af Kommissionen fremlagde planen for bankunionen. Barroso fastslog, at unionen er en nødvendighed, hvis den europæiske økonomi skal reddes.

EU-Kommissionens forslag går ud på, at at Den Europæiske Centralbank (ECB) skal være øverste tilsynsmyndighed for bankerne i euroområdet. De 17 eurolande, der deler fællesvaluta, vil dermed indtræde i bankunionen og det fælles tilsyn.

Hjælp til banker og skatteborgere
Planen for et fælles og styrket banktilsyn er den rette vej at gå, fortæller Jeppe Gents, der er fungerende pressechef ved EU-Kommissionens repræsentation i Danmark. Han forklarer, at banktilsynet vil være medvirkende til at forebygge fremtidige bankkrak og beskytte skatteborgernes penge.

”Bankunionen er det rigtige skridt, fordi det vil bryde det farlige bånd mellem statskasserne og bankerne, så bankerne i fremtiden ikke vil få brug for skatteyderfinansieret hjælp. I øjeblikket lider eurozonens lande på grund af nødstedte banker, der lægger pres på de nationale budgetter og gør investorerne usikre”, fortæller Jeppe Gents.

Ifølge den fungerende pressechef er det nuværende perspektiv for de 10 ikke-eurolande, at de frivilligt kan tilslutte sig banktilsynet. De lande, der beslutter sig for at gå med i aftalen, vil efter de foreløbige planer kunne få deliberation rights. Det vil sige, at landene ikke skal nøjes med observatørstatus, men også kan deltage i diskussioner og forhandlinger aktivt i samarbejde med ECB.

Dansk interesse med forbehold
Danmark kan som et af EU-landene, der står udenfor eurozonen, frivilligt tilslutte sig banktilsynet. En eventuel dansk tilslutning ligger dog ikke lige for. Forslaget til bankunionen er stadig i sin indledningsfase, og der er flere uklarheder i forhold til, hvordan en dansk tilslutning vil influere Danmark.

EU-ordfører for Socialdemokratiet, Jens Joel, fortæller, at Danmark som udgangspunkt er imødekommende overfor forslaget. Bankunionen vil ifølge EU-ordføreren være et skridt på vejen til en sundere økonomi i Europa.

”Umiddelbart er vi positive overfor forslaget. Vi ser det som et bidrag til at stabilisere bankerne og økonomierne i euroområdet. Det er nødvendigt i den nuværende økonomiske krisesituation, vi er endt i. Vi ved, at uanset om Danmark kommer med eller ikke kommer med, så er det meget afgørende for danske arbejdspladser og dansk eksport, at der er styr på økonomien i resten af Europa”, siger Jens Joel, der har forhåbninger om, at Danmark kan få indflydelse og præge forslagets kommende proces ved at gå positivt og konstruktivt ind i forhandlingerne. 

God, dansk tilsynstradition
I EU-Kommissionens forslag til bankunionen fremgår det, at bankerne får et fælles regelsæt, de skal overholde. ECB, der bliver overdraget ansvaret for tilsynet af bankerne, vil derfor få beføjelse til at kontrollere, om de finansielle virksomheder overholder kravene. Hvis en bank ikke er i stand til at overholde de aftalte kapitalkrav, kan ECB bede banken om at rette op på problemet.

Jens Joel fortæller, at han ikke er nervøs ved tanken om, at en europæisk instans kan gå ind og kontrollere de danske banker. Ifølge EU-ordføreren har Danmark en god tilsynstradition af bankerne. Hvis danskerne derfor vælger at gå med i bankunionen, er det fordi, at et fælles banktilsyn på tværs af Europa vil være bedre end det nuværende alternativ.

”Bankunionen kan være medvirkende til at skabe stabilitet i banksektoren i Europa. Det kan sikre, at skatteborgerne ikke ender med regningen, hvis der er nogle banker, der kører en uansvarlig bankdrift. Det er, hvad det her forslag skal bidrage til”, siger Jens Joel.

EU-ordføreren fortsætter og siger, at han og hans kolleger er konstruktivt indstillet i forhold til de kommende forhandlinger.

”Vi ved at uanset, hvad der sker, så vil det komme til at påvirke Danmark. På den måde er vi positive, men samtidig skeptiske fordi vi også vil være forsigtige med ikke at ødelægge det nuværende tilsyn, som faktisk er meget velfungerende. Det er den afvejning, vi gør. Hvordan den ender, det ved vi ikke noget om endnu”, forklarer Jens Joel.

Mulig nedlæggelse af veto
Selvom EU-Kommissionens forslag i øjeblikket kan virke luftigt, er der allerede fastsat en målsætning for det fælles tilsyn. Bankunionen skal efter planen være vedtaget senest 1. januar 2013 og være tæt på funktionsdygtig samme år. Birgitte Bundgaard Madsen er kontorchef i Finansrådet, og hun mener ikke, at EU-Kommissionens målsætning er realistisk.

”Nej, det tror jeg bestemt ikke. Det kan blive nogle meget vanskelige forhandlinger, fordi en del af forslaget kræver enstemmighed. Det vil sige, at alle lande inklusiv for eksempel England, Sverige og Danmark skal stemme for, at ECB kan få tilsynskompetencen uanset, om de er med i unionen eller ej”, fortæller Birgitte Bundgaard Madsen, der fortsætter med at forklare, at landene udenfor det fælles tilsyn vil have mulighed for at nedlægge veto.

Fare for meromkostning
Modsat banker i andre dele af Europa har de danske selv betalt regningen for finanskrisen. I Danmark har staten lånt penge til bankerne mod en præmiebetaling, hvorimod stater i sydeuropa har reddet banker direkte med skattekroner. Hvis Danmark vælger at gå med i bankunionen, kan det ende med, at de danske banker skal have pengepungen frem endnu en gang.

”Unionen kan blive en meromkostning for de danske banker, hvis man siger ja her og nu til det fælles tilsyn. Det vides endnu ikke, om en tilslutning til det fælles tilsyn betyder, at man også har sagt ja til fælles indskydergaranti og fælles hæftelse. I sådan et tilfælde kan man komme til at betale for andre banker, der går ned i andre lande via betaling til indskydergaranti”, siger Birgitte Bundgaard Madsen.

Kontorchefen understreger, at Finansrådet endnu ikke kan sige, hvorvidt forslaget til en europæisk bankunion er svaret på eurokrisen. Birgitte Bundgaard Madsen fortæller, at Finansrådet i forhold til forslaget fokuserer på, hvordan det stiller de danske banker enten at være inden- eller udenfor bankunionen.

Forsidefoto: Den Europæiske Centralbank (koalie)