Cataloniens tabte generation

Den spanske ungdom er hårdt ramt af arbejdsløshed.  Selv i Spaniens rigeste region, Catalonien, står over halvdelen af de unge uden arbejde, og der er ikke udsigt til, at situationen bliver bedre foreløbig. Magasinet Europa har mødt en ung arbejdsløs fra Cataloniens tabte generation.

24.03.2013 | ARBEJDSLØSHED | Der er en livlig stemning på Bar Lòpez. Ved endevæggen står et par mænd og snakker, mens de spiller på en blinkende flippermaskine. I et hjørne viser et fjernsyn musikvideoer til de spanske og amerikanske sange, der strømmer ud af højtalerne, og fra lokalets borde lyder latter og højrøstet snak fra de lokale, der sidder stuvet sammen og snakker hen over øl og tapas.

Det er en fredag aften i slutningen af februar på en lille bar i Gracia-kvarteret i det nordlige Barcelona. På et bord står en cola, to mineralvand og en skål med fyldte grønne oliven. Ved bordet sidder en ung, mørkhåret mand i en sort sweatshirt. Ferran Peris Serrano er 29 år og ligesom næsten halvdelen af sin generation arbejdsløs.

”Indtil januar havde jeg et job som receptionist i et boligudlejningsfirma, men fordi jeg var den, der var blevet ansat sist, var jeg også den første, de fyrede,” siger han med et melankolsk smil. Siden da har Ferran hver dag brugt omkring fire timer på at søge job både på nettet og ved personligt at troppe op.

”På nuværende tidspunkt søger jeg nærmest hvilket som helst job,” siger han. Han har to mastergrader – en i historie og en, som man i Spanien skal have, for at kunne undervise på gymnasieniveau. Men på nogle måder viser hans høje kvalifikationsniveau sig nærmest at være en ulempe for ham.

”Til visse job er jeg nødt til at lyve for at komme i betragtning og lade som om, at jeg har færre kvalifikationer, end jeg har” siger han, mens han ryster sit hoved let og forklarer: ”De job, der bliver slået op, kræver enten mere erfaring og flere kompetencer, end jeg har, eller også er det dårlige job, hvor jeg er for overkvalificeret.” Ferran trækker på skuldrene, tager en tår af sin cola og fortsætter: ”Selvfølgelig er der dage, hvor jeg bliver lidt frustreret. Men der er jo ikke noget at gøre ved det.”

Usikkerhed som grundvilkår
Ferran Peris Serrano er født, opvokset og bosiddende i Catalonien, og hans historie er langt fra usædvanlig. Selv her, i dét, der i mange sammenhænge betegnes som en af de rigeste og mest velfungerende regioner i Spanien, står det nemlig skidt til for de unge.  ”På trods af, at Catalonien har et højere BNP end resten af Spanien, er der ikke de store forskelle på situationen her og andre steder. De catalanske unge er i samme situation, som man også oplever i resten af Spanien med høj arbejdsløshed og meget lave lønninger til dem, der ellers er så heldige at have job,” fortæller Carsten Humlebæk, der er lektor og ekspert i spanske forhold ved Copenhagen Business School.

Han forklarer, at der er en række grunde til, at situationen er blevet så slem for Ferran og resten af de spanske unge, men at der især er en væsentlig faktor: ”Det spanske arbejdsmarked er ganske enkelt skruet sammen på en måde, der ikke favoriserer de unge. Arbejdsmarkedet sender dybest set et budskab til de unge om, at der ikke er brug for dem.”

Mens vi i Danmark har det såkaldte flexicurity-arbejdsmarked, hvor det er relativt nemt og billigt for arbejdsgiveren at fyre folk, og der til gengæld er et stærk sikkerhedsnet for dem, der bliver fyret, har man på det spanske arbejdsmarked en indretning, hvor det er meget dyrt at fyre dem, der en gang er blevet ansat. Derfor er det svært for de unge at komme ind i varmen.

De store økonomiske kompensationer, der for arbejdsgiveren er forbundet med at fyre fastansatte, har ført til, at mange, især unge, i stedet for at få en fastansættelse får midlertidige stillinger af få måneders varighed, fordi de ikke udløser en nær så stor kompensation ved fyring. Denne type jobs skaber en usikkerhed, som Ferran kun kender alt for godt. Han har selv haft adskillige midlertidige jobs, blandt andet som handyman på et hospital og som opsynsmand med elever i frokostpausen på en skole. Ifølge ham er usikkerheden kommet for at blive, og det er de unge spaniere ganske enkelt nødt til at lære at leve med.

”Min generation ved godt, at vores levevilkår ændrer sig. Vores forældres generation har haft meget stabile jobs, men vi unge må indstille os på, at vores arbejdsliv kommer til at være anderledes. Vi skal være fleksible, for vi kommer til at skifte job ofte, og vi får ikke den sikkerhed, vores forældre havde”, siger Ferran Peris Serrano.

Familieplaner sat på standby
For tiden klarer han sig lige akkurat økonomisk, fordi hans kæreste har job som sygeplejerske og indtil videre kan forsørge dem begge. Men situationen er ikke holdbar, fortæller Ferran med et sørgmodigt glimt i de brune øjne. Og dét lægger pres på deres forhold:

”Når man står i en situation som min, er det jo kæresten, der bestemmer, hvordan fremtiden ser ud,” siger han med et lille smil, der hurtigt forsvinder igen. Parret drømmer om at starte familie inden for en nær fremtid, men indtil videre er alle planer om børn sat på standby på grund af den ustabile situation.

”Hvis jeg ikke får et job i løbet af de næste to år, bliver jeg nok nødt til at tænke mit liv om,” siger han og falder et øjeblik hen i tanker. I værste tilfælde kunne Ferran også finde på at gøre som de 50-60 tusinde unge, der hvert år emigrerer til udlandet i håb om at finde job dér. Men på grund af kæresten er det en udvej, han meget nødig vil benytte sig af. Det er da også langt fra sikkert, at der er jobs at få i udlandet.

”For et par år siden arbejdede jeg i Amsterdam i fire måneder. Det tog mig ikke mere end et par dage at finde job, men situationen har ændret sig meget siden da. Jeg har mange venner, der er rejst til Holland, men som ikke har kunnet finde job.”

Krisen vil fortsætte i ti år
Der er ingen nemme løsninger for Ferran og de andre unge arbejdsløse spaniere. Og der er ikke megen udsigt til, at deres situation vender sig til det bedre i løbet af de næste par år, vurderer Carsten Humlebæk:

”Det er svært for Spanien at komme ud af krisen. Det bliver svært for de spanske politikere at gøre noget alvorligt ved ungdomsarbejdsløsheden, fordi situationen har udviklet sig til det stadie, hvor den er nu. Formentlig vil ungdomsarbejdsløsheden i Spanien stadigt stige og nærme sig op til 60 procent i 2013 og derefter stagnere i et par år, inden arbejdsløsheden begynder at falde igen,” siger han og tilføjer:

”Måske har Catalonien en smule bedre forudsætninger for at komme ud af krisen end resten af Spanien. Især hvis de kan gøre noget rigtigt i forhold til uddannelse og på den måde få øget konkurrenceevnen. Men man skal nok regne med 10 år mere med krise.”

På den lille spanske tapasbar har Ferran spist den sidste af de grønne oliven, og colaen er efterhånden ved at være sluppet op. Det er ikke helt tilfældigt, at det er sodavand, han drikker: ”Jeg forsøger så vidt muligt at lade være med at drikke alkohol, for sådan som det hele er lige nu, kunne det jo være, at det gik hen og blev en vane,” siger han med et alvorligt blik.

Efter at have hilst på nogle af de lokale på sin vej ud af baren, tøver han et lille øjeblik udenfor: ”Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal få aftenen til at gå med. Måske går jeg hjem og søger efter job på nettet,” siger han med et ironisk smil. Når han kommer hjem til lejligheden, er den ihvertfald tom, for hans kæreste har nattevagt på hospitalet.

Foto: Katinka Bundgård Fals og Laura Ginman