Magasinet Europa ændrer struktur på redaktionsgangen.
23.09.2013 | NYE POSTER | Stifter og ansvarshavende redaktør Rasmus Ejsing har valgt at træde ud af chefredaktionen, men er fortsat tilknyttet magasinet.
Ny ansvarshavende redaktør bliver Rasmus Leander Nielsen, der er ph.d. i Statskundskab og underviser på Københavns Universitet. Rasmus Leander Nielsen har hidtil været en af to EU-redaktører på Magasinet Europa.
Magasinet Europas anden EU-redaktør, Ida Hjeltnes Svensen, rykker med op i ledelsen som ny kommunikations- og udviklingschef. Ida Hjeltnes Svensen har en MA i European Affairs og har i en årrække arbejdet med politik, kommunikation og organisationsudvikling.
OLÈ
Det er magasinets fortsatte vision at bringe interessante indspark i europajournalistikken ud fra en OLÈ-filosofi. Det vil sige ’Oplysning til Læserne om Europa’, der ikke kun forstås som EU, men hele Europa. Både kernen og periferien af kontinentet, politik og kultur – og alt ind imellem, så længe det har en europæisk krog.
I nærmeste fremtid bringer vi et tema om Grønland, mens november med fokus på dokumentarfilm og skønlitteratur står i kulturens tegn.
Fra holdet bag Magasinet Europa ønsker vi vores læsere fortsat god læselyst.
Kontaktinfo:
Rasmus Leander Nielsen: e-mail rln@magasineteuropa.dk | telefon 26 25 26 44
Ida Hjeltnes Svensen: e-mail ihs@magasineteuropa.dk | telefon 42 63 48 81