Når det nyeste medlem i EU-flokken går til valgurnerne i slutningen af maj, er det anden gang på blot ét år. 11 kroatiske kandidater skal sendes til Bruxelles, men som det ofte er tilfældet ved EP-valg vil indenrigspolitikken sætte sit præg på valgkampen.
23.4.2014 | EP-TEMA | Siddende ved flygelet. Demonstrativt, kyndigt og stolt. EU-flaget digitalt flagrende i baggrunden til tonerne af Beethoven. Ode an die Freude, helt præcist. En ode til glæden.
Sådan var scenen sat da Kroatiens Præsident, Ivo Josipović, spillede EU’s officielle hymne i en live tv-transmission for omtrent ti måneder siden. Det var i forbindelse med en fejring kort før landets officielle indtræden i EU.
Den 1. juli 2013 var medlemskabet en realitet. Kroatien kunne bryste sig af at være det 28. medlemsland i unionen. Blot tre måneder forinden var 12 kandidater blevet valgt til Europa-Parlamentet. For en kort bemærkning.
Andet EP-valg på godt et år
Nu forberedes det andet valg til Europa-Parlamentet på kun godt et år. Der skal denne gang vælges 11 kroatiske Europa-Parlamentarikere. Men Ode an die Freude kan langtfra stå alene som underlægningsmusik til valgkampen.
Den kroatiske økonomi bløder og er i sit femte år med recession. Det står så skidt til, at landet i slutningen af januar blev underlagt EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud. Og arbejdsløsheden er alarmerende høj. Ved den seneste måling i februar stod 17,6 pct. af landets arbejdsstyrke uden job.
Økonomi og arbejdsløshed er derfor presserende emner. Derudover er frygt for valgsvindel, store korruptionssager, og hvad en politiker i Europa-Parlamentet får i løn, nogle af de øvrige sager, der sandsynligvis kommer til at præge kampagnen.
Valgkampen betragtes derfor af de store partier som en enestående mulighed for at vinde terræn på den hjemlige scene.
Det kroatiske flag svajer side om side med EU-flaget foran parlamentsbygningen i Zagreb
(Foto: Flickr Creative Commons / Martin Deutsch)
Lav valgdeltagelse
Det første kroatiske Europa-Parlamentsvalg var karakteriseret ved en meget lav valgdeltagelse på blot 20,74 pct., hvilket var tæt på at være en kedelig EU-rekord. Men da kun 19,63 pct. af Slovakiets stemmeberettigede mødte op ved stemmeurnerne til EP-valget i 2009, kan de beholde rekorden lidt endnu.
Det er usandsynligt, at den kroatiske valgdeltagelse bliver ligeså lav i denne omgang. Sidst var det svært for både borgere og politikere at se gevinsten i at gøre et større nummer ud af en etårig embedsperiode. Valgkampen var da også kun tre uger lang mod de godt syv uger, der er afsat til dette års optakt. Selvom man stadigvæk må forvente en lav valgdeltagelse, så er der altså mere på spil denne gang. Ikke mindst på den indenrigspolitiske scene.
En styrket regering eller et tidligt valg
For de to største partier i Kroatien vil valget have afgørende betydning for magtkampen på den hjemlige scene. Den socialdemokratisk ledede regering håber på, at vælgerne bakker op om deres politik, og dermed indirekte giver dem mandat til at sidde regeringsperioden ud. Men med den økonomiske situation, landet befinder sig i, er det svært at være optimistisk på regeringens vegne.
I oppositionen håber man naturligvis på en lussing til regeringen. Det var tilfældet ved det seneste EP-valg i 2013. Regeringen havde lovet økonomiske forbedringer, men kunne ikke levere. Hvis man nok engang må se sig slået, kan det konservative centrum-højre parti Den Kroatiske Demokratiske Union (HDZ) kræve et tidligt parlamentsvalg i 2015.
I den seneste meningsmåling fra den 5. april står socialdemokratiet (SDP) til 31,6 pct. af stemmerne, HDZ til 28,8 pct. og de fire øvrige betydelige lister står til mellem seks og ti pct. Men meget kan nå at ændre sig inden den 25. maj. Desuden indgår både socialdemokraterne og oppositionen i valgforbund med andre partier. Ikke mindst HDZ har her skabt en vis furore med sit valg af forbundsfæller.
En euroskeptiker i pro-europæernes fold
HDZ er en del af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (EPP) i Europa-Parlamentet. Den udgøres af en flok pro-europæiske centrum-højre partier fra de forskellige medlemslande. Danmark er repræsenteret i gruppen ved Det Konservative Folkeparti. Derfor vakte det stor harme, da HDZ i 2013 dannede valgforbund med det stærkt nationalistiske og euroskeptiske parti HSP-Ante Starčević (HSP-AS).
Resultatet blev nemlig, at Ruža Tomašić fra HSP-AS blev valgt ind i Europa-Parlamentet, som det sjette mandat på listen. Det resulterede i hård kritik fra Joseph Daul, lederen af EPP, der ikke mente, at en nationalistisk euroskeptiker kan stille op på en EPP affilieret liste.
Tomašić har da også været en del af den konservative gruppe (ECR) i parlamentet siden 2013. Mange har derfor spået, at HDZ ikke ville lade Tomašić stille op på listen i år. Men hun er dog nok en gang at finde som nummer seks på listen. Kritikken har åbenbart været for døve øren.
Kreativ valgkampsførelse
Sagen om Tomašić blegner imidlertid, når den sættes op imod den seneste domsafsigelse i en række korruptionssager, der involverer HDZ og flere tidligere topfolk i partiet.
Mest opsigtsvækkende faldt der i marts dom over Ivo Sanader, Kroatiens tidligere Premierminister og eksleder af HDZ. Han blev idømt ni års fængsel for omfattende korruption. HDZ måtte i øvrigt se sig nødsaget til at tilbagebetale over tre millioner Euro, samt betale en bøde på knap 650.000 Euro.
Sagen rammer et ømt punkt i et land, hvor tiltroen til det politiske system i forvejen kan være på et meget lille sted. Sanader skulle blandt andet have udtalt, at ”valg ikke kan vindes udelukkende igennem brug af regulære midler.” Og som EUobserver rapporterer, findes der mange opfindsomme måder, man kan svindle sig til stemmer på.
Ved det kroatiske valg til Europa-Parlamentet i 2013 oprettede en anonym person siden myvotemymoney.com. Ideen var, at man kunne sælge sine stemmer online. Siden fungerede ved en simpel sms-tjeneste. En hvilken som helst vælger, kunne således oprette sig som bruger, og modtog efterfølgende en sms med instruktioner. Vælgeren blev instrueret til at tage billede af stemmesedlen og uploade fotoet til hjemmesiden. Dernæst blev vælgeren ’belønnet’ for sin indsats igennem betalingssystemet PayPal.
En svær start
Forholdet til EU har ikke været uden problemer siden Kroatiens pro-europæiske klaver- og skakspillende præsident kunne opleves ved flygelet på Kroatisk fjernsyn for ti måneder siden. Først var der en lidet celeber sag med Europa-Kommissionen i efteråret, der drejede sig om mangelfuld implementering af den europæiske arrestordre. Derudover forventer Europa-Kommissionen omfattende strukturreformer og nedskæringer grundet økonomiens tilstand.
Men indtil efter næste valg skal Kommissionen nok ikke gøre sig de store forhåbninger på den front. SDP er godt klar over, at de ikke vinder vælgernes gunst derved.
Hvor længe der går før et sådant valg finder sted vil valget til Europa-Parlamentet give nogle praj om. Spørgsmålet er, hvor stort et åbent sår den netop overståede korruptionssag efterlader hos de midterorienterede kroatiske vælgere hos HDZ. Med en klar sejr til oppositionen ved EP-valget, er det ikke være utænkeligt, at regeringen presses til at afholde et nationalt valg i 2015.
Joakim Quorp Matthiesen og Simon Dahl Kristiansen er journalister på Magasinet Europa
Billede i artiklens top: © European Union 2013 – European Parliament