Et Kreativt Europa er EU’s nye 7-årige rammeprogram for kulturstøtte. Kommissionen har netop uddelt midler fra de første ansøgningsrunder og kulturelle og audiovisuelle samarbejder på tværs af Europa nyder godt af støtte fra EU. De danske film, som vi har set i Oscar-opløbet de seneste år, er ingen undtagelse.

4.9.2014 | EU’S KULTURSTØTTE | De færreste tænker på EU, når de går i biografen, men stort set alle de europæiske film, vi ser i biograferne, som ikke er danske, har fået distributionsstøtte fra EU. Rigtigt mange af de kendte danske film, dokumentarfilm og tv-serier har også fået penge fra EU’s rammeprogrammer for de kulturelle og audiovisuelle sektorer.

Publikumsfavoritter som Jagten, Hævnen og Nymphomaniac har alle fået udviklingsstøtte og EU-midler til eksempelvis at skrive et godt manuskript. På samme vis har tv-serier som Anna Pihl, Broen, Dicte og 1864 og den Oscar-nominerede dokumentarfilm The Act of Killing alle fået EU-støtte til produktion.

Med EU’s nye rammeprogram bliver ambitionerne nu skruet endnu mere i vejret på den europæiske kulturs vegne. Dansk film, tv og computerspil mm. har for nyligt samlet modtaget ca. 20 mio. kroner, viser resultater fra de første ansøgningsrunder i foråret offentliggjort af Kommissionen i slutningen af august.

Et nyt, samlende rammeprogram
Creative Europe – eller Et Kreativt Europa på dansk – er EU’s nye 7-årige rammeprogram for de kulturelle og audiovisuelle sektorer. Det samler det tidligere MEDIA program, MEDIA Mundus og Kulturprogrammet og skal over de næste syv år uddele 1,46 mia. euro til kulturprojekter i hele Europa.

Den kreative sektor står for 3,8 pct. af alle job i EU, så det er et område, man i Bruxelles og omegn tager alvorligt. Man regner med, at det nye program vil skabe både vækst og arbejdspladser. Ved lanceringen af det nye rammeprogram i slutningen af 2013 udtalte EU-Kommissær for Uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom Androulla Vassiliou:

“De kulturelle og kreative sektorer har et stort potentiale for at styrke job og vækst i Europa. EU-støtte hjælper også tusindvis af kunstnere og andre kulturprofessionelle med at nå et nyt publikum. Uden denne støtte ville det være svært eller umuligt for dem at nå nye markeder.”

Ud over at skabe arbejdspladser, anser EU ligeledes Et Kreativt Europa som medvirkende til at styrke den kulturelle samhørighed i Europa – eller ligefrem spille en af hovedrollerne – samtidig med at man hylder den kulturelle diversitet i medlemslandene.

Som et af de eneste EU-programmer, er rammebeløbet øget med 9 pct. i det samlede EU-budget. Pengene fordeles med 56 pct. til MEDIA-delen, 31 pct. til kulturdelen og 13 pct. til en fælles pulje, som blandt andet skal dække udgifterne til kontakt- og informationskontorerne i alle medlemslandende, kaldet Creative Europe Desk.

FAKTABOKS

    • Creative Europe Deskene er de nationale kontaktpunkter og udgør et europæisk netværk, som alle potentielle ansøgere kan gøre brug af.   
    • I Danmark består Desken af en kulturdel, som ligger i Kulturstyrelsen og en MEDIA-del, som ligger i Det Danske Filminstitut.
    • Creative Europe Desk Danmark informerer løbende om ’call for proposals’ og lignende instrumenter via hjemmeside og nyhedsbrev.
    • Creative Europe Desk Danmark rådgiver om ansøgningskrav, ansøgningsskemaer og vurderer om et projekt er stærkt nok til at kunne søge støtte. Desuden
      rådgives om efteruddannelse og internationale netværk. Rådgivningen er gratis.
    • Creative Europe Desk Danmark er med i netværket EUSupport.dk og kan herigennem rådgive om anden EU-støtte end Et Kreativt Europa.

Et Kreativt Europa indeholder også en lånegarantiordning, som vil køre fra 2016. Med den bliver det muligt for kulturelle aktører at få lettere adgang til banklån i EU via EIF (European Investment Fund), der vil stille med en del af garantien, og dermed gøre bankerne mere villige til at låne penge ud til finansiering af kulturprojekter.

Svar på fælleseuropæiske udfordringer i de kreative sektorer
Et Kreativt Europa er endvidere EU’s svar på flere samfundsmæssige udfordringer i de kreative sektorer, herunder et fragmenteret marked, skiftet til digitale formater og manglen på valid data inden for kulturområdet, der som eksempel mangler en samlet statistik over f.eks. salg af billetter og brugere. Der findes en del data på filmområdet, men det mangler for en række andre kreative sektorer.

Det digitale skifte betyder store rettighedsmæssige udfordringer for samtlige aktører i de kreative erhverv. Denne udfordring skal Et Kreativt Europa også gøre noget ved. Endelig er den helt store udfordring, hvordan man når et større publikum – ikke bare lokalt, men også uden for det enkelte land.

Et Kreativt Europa vil med de forskellige ”call for proposals”, rapporter og konferencer gøre noget ved disse samfundsudfordringer. Der er foreløbig 18 forskellige ”call for proposals”, som henvender sig til en bred del af det europæiske kulturliv. Man kan f.eks. søge om støtte til samarbejdsprojekter mellem kulturaktører i forskellige europæiske lande, støtte til udvikling af computerspil samt afholdelse af filmfestivaler og efteruddannelse.

Kulturdelen af Et Kreativt Europa støtter de ovenstående europæiske samarbejdsprojekter. Her skal man være mindst tre samarbejdspartnere fra forskellige lande til de mindre samarbejdsprojekter og mindst seks lande til de store samarbejdsprojekter. Der kan søges om henholdsvis 200.000 euro og 2.000.000 euro til disse projekter.

Desuden støttes europæiske netværk for kulturaktører, europæiske platforme, som skal styrke synligheden af nyt europæisk talent samt litterære oversættelsesprojekter, hvor forlag kan søge om støtte til oversættelser til europæiske sprog.

Støtte til kendte og mindre kendte projekter
Et Kreativt Europa bygger videre på en lang tradition i de foregående EU-programmer. Danmark har været god til at opnå støtten i de tidligere programmer og det forventes at det fortsætter, hvilket resultaterne fra de første ansøgningsrunder på samlet 20 mio. kroner indikerer. Her fik kommende filmprojekter som Tordenskjold og Antboy 2 eksempelvis støtte.

Støtteambitioner gælder således de mere prominente filmprojekter, hvor Danmark i fremtiden forhåbentligt stadig kan være med i Oscar-opløbet og sælge tv-serier til et stort udenlandsk publikum. Men også mindre kendte kulturprojekter, der befinder sig længere væk fra den røde løber.

Og listen over de mindre kendte projekter er lang: 13 af de danske biografer, der viser europæiske film, de såkaldt arthouse-biografer, er EU-støttede. Dansk Komponistforening har fået midler til et stort europæisk samarbejdsprojekt om New Audiences. Den europæiske organisation for jazz med hovedkontor i Danmark, Swinging Europe, har fået støtte og projektet Theatron, med Odense Teater i spidsen, har fået midler til et projekt om publikumsopbygning.

Projekter, der har fået støtte i de seneste ansøgningsrunder, inkluderer BetaDwarf (computerspil), et tværeuropæisk musik- og koncertprojekt til børn og unge ledet fra Aarhus og et teaterprojekt, hvor  teaterværkstedet Madam Bach er dansk partner.

Animations-workshoppen i Viborg er ligeledes en af de institutioner, der nyder godt af EU-støtten. Workshoppen har fået støtte til flere internationale kurser og EU har dermed været med til at gøre workshoppen til en international smeltedigel for spirende animationstalenter. Sidste år var Animations-workshoppen med i opløbet til en Oscarnominering med en kort animationsfilm, og så er der pludselig ikke så langt fra Viborg til Hollywoods røde løber.

Ene Katrine Rasmussen er chef for Creative Europe Desk/MEDIA i Det Danske Filminstitut

Billede i artiklens top: Fra den premiereaktuelle og EU-støttede dokumentarfilm “Så meget godt i vente” (Phie Ambo, DK, 2014)