Ulla Tørnæs (V) vil følge op på diskussionen om velfærdsydelser, der rasede under valgkampen til Europa-Parlamentsvalget. Hun mener, det er urimeligt, at man kan komme til Danmark og modtage velfærdsydelser efter meget kort tid og håber, der kan findes en europæisk løsning på problemet.

30.11.2014 | MEP:TEMA | Det er muligt at få indflydelse, selvom man bare er én ud af 751 parlamentarikere. Det fastslår Ulla Tørnæs, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, som i løbet af de første 100 dage i Parlamentet allerede har fået gennemført nogle forslag.

Velfærdsydelser i fokus
Parlamentet har blandt andet vedtaget at udarbejde en rapport, der skal skabe overblik over, hvordan de sociale systemer fungerer i de europæiske medlemslande – Ulla Tørnæs’ mærkesag.

”Det her ser jeg som første skridt på vejen mod at finde en europæisk løsning. Jeg mener, vi er nødt til at gå efter en bedre balance mellem den fri bevægelighed, som jeg er en varm tilhænger af, og adgangen til skatteyderfinansierede velfærdsydelser,” siger hun og fortsætter:

”Jeg mener ikke, det er rimeligt, at man kan komme til Danmark og have krav på en børnecheck kort tid efter, man er ankommet. Den fri bevægelighed er fantastisk, fordi den bidrager til vores velstand, men vi bliver nødt til at tage højde for, at vores sociale systemer er så forskellige. Den fri bevægelighed er ikke til for de sociale ydelser, men til for at finde et arbejde. Det bliver vi nødt til at erkende, selvom Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne siger, at det ikke er noget problem. Det ér det bare, og vi er nødt til at forholde os til det. Det er ikke omfanget, det handler om, det er princippet.”

Ulla Tørnæs mener, at det nuværende system er med til at skabe den utryghed hos både danskere og andre europæere, som medfører EU-skepsis. Og det ser hun som et stort problem og understreger, at regler, der ikke fungerer, skal laves om, men at man samtidig er nødt til at finde holdbare og realistiske løsninger.

En stærkere liberal stemme
Derfor er hun også ærgerlig over, at Venstre kun fik to mandater ved Europaparlamentsvalget i maj. Hun frygter bl.a., hvad Dansk Folkepartis store indflydelse kan betyde. Det nytter ikke noget bare at sætte sig i et hjørne og sige nej, understreger hun, og peger igen på debatten om fri bevægelighed versus lukkede grænser:

”For mig handler det om, at vi ikke skal genere helt almindelige lovlydige borgere, når de krydser grænsen, men derimod bruge ressourcerne på at besværliggøre og helst hindre dem med kriminelle foretagender. Jeg synes, vi skal styrke bekæmpelsen af den grænseoverskridende kriminalitet og sætte ind med flere forskellige midler – f.eks. mere personale og de nye nummerpladescannere.”

Hun ser også gerne en folkeafstemning om retsforbeholdet, og hellere i dag end i morgen, for Danmark risikerer at glide ud af det Europol-samarbejde allerede i starten af 2015, hvis vi ikke snart ophæver forbeholdet. Rigspolitiet har understreget, at det udenlandske samarbejde er altafgørende i flere sager om grænseoverskridende kriminalitet, påpeger hun.

”Det er vigtigt, at der er en stærk liberal stemme i Europa, så vi sikrer, at EU kun beskæftiger sig med det, der gør os stærke, når vi træffer beslutninger i fællesskab. Vi skal ikke – som Socialdemokraterne og nogle konservative gerne vil – ned i detaljer og regulere på alle områder. Vi skal holde os til ’the big things’.”

Bjørg Damgaard Rask Andresen er elev på journalislinjen på Vallekilde Højskole