Et vindmølleeventyr er ved at udfolde sig i det ellers kriseramte middelhavsland, Portugal. På blot otte år er landet gået fra, at vindmøller var ikke-eksisterende til, at de i 2013 dækker næsten en fjerdedel af det samlede strømforbrug.
1.3.2015 | PORTUGAL | Når man hører om de sydeuropæiske lande, er det oftest relateret til økonomisk stagnation, besparelser og gældskrise. Men der hænger ikke kun sorte skyer over de kriseramte lande. Over de seneste ti år har Portugal eksempelvis haft stort fokus på at blive selvforsynende med vindenergi, og er allerede kommet langt med denne ambition.
En ihærdig indsats har således resulteret i, at landet er gået fra at importere 90 pct. af sin energi i 2005 til i 2013 kun at importere 78 pct. af al energi. Dette er et fald i energiimporten på hele 12 procentpoint over små otte år. Og det vidner om et land, der tror på en grøn og energiuafhængig fremtid.
Energi- og miljøminister Jorge Moreira da Silva var da også tilfreds, da han til en paneldebat om Portugals energiuafhængige fremtid i juni måned sidste år udtalte:
”Vi opstillede et mål og fik teknologien og produktionen til landet. Sektoren eksporterer i dag 80 pct. af sin produktion.”
Vindmølleenergien er dermed blevet det nye grønne guld i Portugal.
Portugisisk energikonsensus
Portugal har længe været meget afhængig af energiimport fra andre lande, hvilket de seneste ti år har medført bred konsensus om den nye energipolitik i det portugisiske parlament. Den brede enighed er samtidig blevet styrket af den positive udvikling af vedvarende energikilder i Portugal, der netop har reduceret importen af energi betragteligt. Og dertil kommer de mange vind-, sol- og vandressourcer i form af floder, som endnu ikke er blevet udnyttet tilstrækkeligt.
Derfor vil den nuværende konservative regering med energi- og miljøminister Jorge Moreira da Silva i spidsen investere yderligere i vind-, sol- og vandenergi. Visionen for energiprojektet er en fordobling af produktionen af vedvarende energi. Dette skal føre til øget eksport til det kontinentale Europa og en yderligere reducering af importeret energi.
Ved føromtalte paneldebat fortalte Jorge Moreira da Silva, at man har store ambitioner med det grønne projekt:
”Vi kan producere vedvarende energi fra vand, vind og sol billigere end de fleste andre lande. Og billigere end fossil energi. Det er en win-win-situation: Vi får eksportindtægter og kan tiltrække investeringer og jobs. Og forbrugerne i importlandene får billigere strøm.”
En del af energien kommer fra vindmøller, og centralt i projektet står udbygning af vindmøllefarme. Men modsat Danmark, skal det i Portugal foregå på land. Her er vindenergien billig, og samtidig undgår man, at ødelægge det rige dyreliv, der findes langs Portugals kyster.
Grønne udfordringer
Men før regeringens drøm om et eksporteventyr kan udfolde sig, er der mange udfordringer, Portugal først må overkomme.
El-nettet mellem Den Iberiske Halvø og det kontinentale Europa er nærmest lig nul. Kun 1,6 pct. af el-produktionen kan komme gennem Pyrenæerne til Frankrig.
Den portugisiske energibranche medgiver på dette punkt deres skepsis over for det grønne projekt. Branchen mener, at der er potentiale for succes. Men hvis visionen skal blive til virkelighed, bliver man nødt til at finde en løsning på de manglende kabler til udlandet.
”Forbindelsen til Frankrig er elendig, og det vil vare længe, før det bliver bedre. At få tilladelse til at anlægge en højspændingsforbindelse gennem Pyrenæerne kan tage mange år,” sagde produktionsdirektør i EDP Renewables, Joao Paulo Costeira, da han blev interviewet af Politiken tilbage i juni måned. EDP Renewables er et af verdens største producenter af vindenergi, og har en markedsandel på 14 pct. i Portugal. Virksomheden er dermed en af de helt store spillere, når det kommer til udvikling af fremtidens vedvarende energisektor.
EU havde ellers som mål, at alle EU-lande skulle være koblet på et fællesnet, svarende til ti pct. af det pågældende lands el-produktion. Dette betyder, at hvert land har mulighed for, at eksportere 10 pct. af det pågældende lands el-produktion til andre EU-lande. Men problemet med de manglende el-forbindelser har ikke stået særlig højt på EU’s klima- og energipolitiske dagsorden, og derfor er man ikke kommet videre med dette mål.
Energi- og miljøminister Jorge Moreira da Silva har tidligere indrømmet denne væsentlige udfordring:
”Vi ønsker, at EU opstiller et mål om, at alle EU-lande i 2030 skal have forbindelser til udlandet, der svarer til 25 pct. af deres el-produktion.”
Da Det Europæiske Råd mødtes i oktober, og fik sat rammen for klima- og energipolitikken frem til 2030, lykkedes det til dels Portugal at få sat energinetværket på dagsordenen. Til mødet blev der nemlig lagt op til, at energinetværket skulle udbygges, således at alle lande i 2020 har en el-sammenkobling på mindst 10 pct. Derudover vil man efterstræbe, at el-sammenkoblingen kommer på mindst 15 pct. i 2030.
Det lykkedes imidlertid ikke regeringen at komme igennem med de ønskede 25 pct. i 2030, da Det Europæiske Råd mødtes. Men til gengæld vil el-sammenkoblingen blive prioriteret i højere grad frem til 2030.
Fra fossile brændstoffer til vedvarende energi
For ti år siden fremlagde den daværende statsminister José Sócrates sin grønne vision for landet: Portugal skulle blive mindre afhængig af importerede fossile brændstoffer. Da Sócrates fremlagde sin storstilede plan i 2005, fik landet kun 17 pct. af sin elektricitet fra vedvarende energiressourcer.
Allerede fem år efter, i 2010, udgjorde de vedvarende energiressourcer 45 pct. af al elektricitetsforbrug i landet. Og i første kvartal 2013 kom landet helt op på 70 pct. af det samlede strømforbrug.
Alligevel har transformationen til vedvarende energi været udfordrende.
For at tvinge Portugal til at udnytte de vedvarende energiressourcer, som landet har en stor naturlig forekomst af, restrukturerede og privatiserede Sócrates-regeringen tidligere statslige forsyningsselskaber inden for energisektoren. Dette var med henblik på at få et bedre greb om de vedvarende energiressourcer, at effektivisere energiområdet samt for at få udenlandsk kapital og teknologi til landet.
Da regeringen gerne ville lokke private firmaer til det nye marked i Portugal, lovede den, at man gennem subsidiering ville give en fast elpris over de næste 15 år. Dette var et lukrativt statstilskud, der varierede alt efter teknologi. Tilbuddet tiltrak de ønskede private investorer, og med tiden vil subsidierne gradvist blive aftrappet.
Den massive satsning på bæredygtig energi har dermed båret frugt. Afhængigheden af importerede fossile brændstoffer er reduceret drastisk, og landet står stærkt til at kunne indfri sin målsætning om, at 60 pct. af al elektricitet i 2020 vil komme fra en bred vifte af bæredygtige energikilder i landet.
Den markante udvikling vidner om et land, der på trods af økonomisk stagnation, besparelser og gæld alligevel har formået at gøre en grøn drøm til virkelighed. Og dette på kun otte år.
André Borges-Nielsen er journalist på Magasinet Europa
Billede i artiklens top: Flickr Creative Commons / Domiriel