City of London er et af Europas største finansielle knudepunkter, men det kan ændre sig ved et britisk farvel til EU. Dansk Erhverv forudser ligeledes omkostninger for Danmark ved et Brexit. 

28.4.2015 | BREXIT:TEMA | Hvis Brexit bliver en realitet, vil britisk erhvervsliv have en lang og knoldet vej forude uden nogen garanti for grønnere græsgange på den anden side. En bumlet tur, hvor både britiske og udenlandske virksomheder kan risikere at blive rystet af undervejs.

I dag etablerer mange virksomheder fra ikke-EU-lande en afdeling i London som springbræt til resten af Unionen. Vælger Storbritannien at forlade EU, ville det imidlertid betyde, at en London-afdeling ikke længere giver automatisk adgang til det Indre Marked.

Internationale banker ville være nødsaget til også at åbne en afdeling i enten Frankfurt eller Paris, da det kræver en hovedafdeling inden for EU for at kunne åbne underfilialer i de øvrige medlemslande. Det kan på sigt true Londons internationale position over for en by som Frankfurt, der allerede er et betydningsfuldt finanscentrum i Europa og samtidig huser den Europæiske Central Bank.

Magneten London
Siden 1600-tallet har London været at finde blandt Europas mest betydningsfulde byer, hvad angår økonomi og handel. Ikke mindst i kølvandet på landets fortid som imperium med kolonier over hele verden. Siden 1960’erne har byen udviklet sig til et globalt finanscentrum, der dækker hele paletten af finansielle serviceydelser med over 2 mio. beskæftigede over hele landet, heraf en tredjedel i London.

At London har fået så stærk en position internationalt, skyldes ikke mindst landets politiske stabilitet og forudsigelige retssystem, som gør the City til et attraktivt finansmarked. Desuden har den britiske hovedstad altid været åben og tiltrækkende for udenlandske firmaer og banker. Her spiller det engelske sprogs status som globalt lingua franca også en væsentlig rolle.

I kraft af sit gode finansmæssige renommé og lave sprogbarriere tiltrækker London et betydeligt antal højtuddannede fra både tredjelande og de øvrige EU-lande. Imidlertid har et gennemgående tema i Brexit-debatten netop været den interne EU-indvandring, som der en voksende, negativ holdning til i befolkningen, og som især partiet UKIP bruger en del kampagnepenge på.

Så længe Storbritannien er en del af EU, vil det dog ikke være muligt at lægge noget loft over den frie bevægelighed for den vandrende arbejdstager. Uden for EU er det imidlertid en anden sag. En sag som, hvis den køres til ende, ville mærkes kraftigt af City of London, som netop nyder godt af den veluddannede europæiske arbejdskraft.

Finanskæmpen uden for eurozonen
Bankerne i London råder over mere end en fjerdedel af alle EU’s bankaktiver og står for den primære ”clearing” af handler fortaget i euro – selv om Storbritannien står uden for eurozonen. En clearingcentral er en tredjepartsinstitution, der beskæftiger sig med afvikling af handelskonti samt regulering af finansielle handler og handelsdata.

Dette medfører allerede nu en række gnidninger mellem briternes interesser, hvad angår det Indre Marked og eurozonens ønske om øget finansiel stabilitet. Senest har man ligget i strid med den Europæiske Centralbank om clearingcentre uden for eurozonen og deres ret til at cleare handler fortaget i euro.

Sagen faldt i sidste måned ud til britisk fordel og ifølge Bloomberg med karakter af en saltvandsindsprøjtning for premierminister David Cameron op til valget efter en stribe EU-retslige nederlag. Men ender Storbritannien helt uden for EU, er det svært at forestille sig, at London fortsat vil have samme muligheder til at dække så store dele af den finansielle euro-aktivitet.

Storbritannien er i dag det land i Europa, der tiltrækker flest udenlandske investeringer fra EU og USA. Som trækplaster for disse investeringer er finanssektoren også helt uundværlig for den britiske stat, da sektoren udover at genere et betydeligt skattegrundlag også er med til at sikre overskud på den britiske handelsbalance. Træder man ud af EU vil alt dette dog være i fare og yderligere medføre negative eftervirkninger for erhvervslivet i form af tab af arbejdspladser og investeringer.

Brexit vil kræve nye handelsveje
Kasper Ernest, chef for Dansk Erhvervs EU- og internationale afdeling, vurderer, at et Brexit-scenarie vil have negative konsekvenser for Storbritannien og det britiske erhvervsliv.

”For det første vil britisk erhvervsliv ikke længere have adgang til det Indre Marked, for det andet vil der opstå problemer i forhold til frihandelsaftaler med tredjepartslande, og sidst vil der muligvis opstå en stor usikkerhed omkring Storbritanniens gøren og laden både i forhold til en afstemning såvel som et Brexit-resultat,” siger han til Magasinet Europa.

Helt konkret vil de primære konsekvenser være en afskæringen af Storbritannien fra EU’s Indre Marked for arbejdskraft, kapital, varer og tjenesteydelser. I stedet vil man ende uden for EU’s ydre toldmure, hvilket giver to mulige alternativer.

Det første vil være at forsøge at fastholde sin adgang til det Indre Marked igennem det europæiske økonomiske samarbejde (EØS) på linje med Norge, Island og Liechtenstein. Det vil dog være uden nogen indflydelse på EU’s interne beslutninger og reguleringer på området, herunder blandt andet produkt- og produktionsstandarder.

Som en anden mulighed vil man på egen hånd skulle forhandle bilaterale handelsaftaler hjem med de 27 resterende medlemslande. Hertil kommer handelsaftaler med alle lande uden for EU. Hvert enkelt tilfælde vil være en tidskrævende juridisk proces, hvor der ikke vil være nogen garanti for at kunne indhente lige så fordelagtige aftaler, som dem man på nuværende tidspunkt har igennem EU.

I mellemtiden vil udsigten til nye handelsregler og langvarige forhandlinger af nye aftaler være vedhæftet med en vis usikkerhed, der vil skabe øgede omkostninger og vil risikere skræmme både nuværende og fremtidige investorer og virksomheder væk.

Til gengæld vil Storbritannien få mulighed for at skabe sine egne nye rammer for handels- og finansliv, hvilket ifølge Kasper Ernest åbner andre muligheder.

”Sektoren vil muligvis kunne operere under mere lempelige vilkår uden for EU, hvilket kan ses som en potentiel fordel. Men sektoren kan som det øvrige erhvervsliv også blive ramt af at stå uden for det Indre Marked for kapital og et eventuelt generelt faldendende investeringsniveau vil også ramme sektoren. Så nogen samlet fordel bliver det næppe.”

Uanset hvilken løsning man vil vælge, vil briterne i sidste ende alligevel være tvunget til at skulle forholde sig til en række EU-regler. Brexit eller ej.

Brexit får også betydning for dansk erhvervsliv
Kasper Ernest fra Dansk Erhverv vurderer samtidig, at udfaldet af en britisk EU-afstemning kan være ”af særlig interesse for Danmark og dansk erhvervsliv, da Storbritannien i meget høj grad er et af de lande, som ofte står tæt på Danmark på grundlæggende politiske og ideologiske punkter.”

Et exit fra et af EU’s store ’nordlige’ lande, vil kunne rykke på styrkeforholdet imellem EU’s medlemmer i de sydlige landes favør, hvilket i sidste ende kan få betydning for Danmark.

”Særligt vigtigt for Danmark er det selvfølgelig at et af de store ikke-euro lande vil forsvinde. Dermed vil der også i nogle sammenhænge blive taget mindre hensyn til landende uden for Eurozonen – og dermed mindre hensyn til Danmark,” forudser Kasper Ernest.

Andrej Lawaetz Bendtsen og Kirsten Glennung er journalister på Magasinet Europa

Billede i artiklens top: Flickr Creative Commons / Paolo Margari