Det britiske valg og spørgsmålet om Brexit fylder ikke meget i de tyske medier. Det gør til gengæld et muligt græsk exit, et såkaldt ”Grexit”. Tyskland vil dog fortsat beholde Storbritannien i EU. Bare ikke for enhver pris.
6.5.2015 | BREXIT:TEMA | Spørgsmålet om Storbritanniens fremtid i EU har ikke fyldt mange tyske avisforsider. Dertil er briternes modvillige holdning til EU for velkendt. I stedet sætter en anden exit-kandidat, nemlig Grækenlands udtræden af Euroen, dagsordenen i unionens største medlemsland.
I lyset af den igangværende fejde mellem den græske regering og den tyske finansminister – med alt fra verbale beskyldninger til uheldige håndtegn – er spørgsmålet om Storbritanniens EU-kurs rykket i baggrunden.
Kun langsomt har de store medier taget fat på spørgsmålet om et muligt ”Brexit”. Og oftest er det de økonomiske konsekvenser, der er løbet med opmærksomheden.
Tysk regning på 2,5 mia. ved Brexit
Gentagne gange har europæiske finansmedier luftet deres bekymring for den betydning, en britisk udtrædelse af EU vil få for finanscentret London. Den europæiske finansbranches konsekvensanalyser havner dog sjældent på den almindelige tyskers morgenbord.
En del mere medievenlig er spørgsmålet om, hvordan det tyske bidrag til EU vil udvikle sig, hvis briterne forlader unionen. Ifølge magasinet WirtschaftsWoche har den renommerede tænketank Bertelsmann Stiftung regnet sig frem til, at Storbritanniens udmeldelse vil øge Tysklands EU-regning med 2,5 mia. euro. Et dejligt konkret tal der glædeligt er blevet taget op af en række andre medier.
Men det er langt fra kun økonomien, der styrer det tyske syn på ”Brexit”.
Politisk had-kærligheds-forhold
Forholdet mellem Tyskland og Storbritannien er på mange måder det, som The Telegraph kalder et had-kærligheds-forhold. Alligevel har den tyske regering givet udtryk for, at man gerne vil holde briterne i EU.
Men ikke for enhver pris.
Den tyske Brexit-debat blussede kortvarigt op, da magasinet Der Spiegel i slutningen af 2014 citerede Angela Merkel for, at hun så Storbritanniens exit fra unionen som et muligt scenarie. Ifølge kansleren var briterne med deres vedvarende kritik af unionens basale principper nået tæt på et ”point of no return”, hvor det ville være det bedste for landet at forlade fællesskabet.
Udtalelsen kom efter, at Storbritannien atter en gang havde krævet en delvis indskrænkelse af princippet om fri bevægelighed i EU for at forhindre fattigdomsmigration.
Merkels kolde skulder blev prompte besvaret af britiske politikere, som så udtalelserne som et eksempel på den tyske herredømmementalitet i EU.
Tyskland har brug for Storbritannien
Den skarpe retorik til trods er der dog gode grunde til, at Tyskland er interesseret i at holde på briterne.
For det første har man en indflydelsesrig alliancepartner i Storbritannien. Som EU’s næststørste økonomi giver Storbritannien unionen som helhed såvel som de nordeuropæiske lande en mere vægtig stemme.
Observatører peger på, at i tilfælde af en britisk udtrædelse, så vil magtbalancen i den Europæiske Union blive forskudt hen imod de sydeuropæiske lande, der ofte har vist sig utilfreds med den tyske sparepolitik.
Alt i alt dårlige nyheder for den tyske regering og dens tilstræbte finanspolitiske reformkurs.
For det andet frygter mange, at en udtrædelse ikke blot vil svække unionen, men sætte spørgsmålstegn ved hele dens struktur og selvforståelse. Argumentet lyder, at en britisk udtrædelse vil kunne ende med at være en glidebane hen imod andre landes udtrædelse.
En udvikling, som den tyske regering igennem de seneste år har lagt mange kræfter i at forhindre.
Vil hr. og fru Müller et EU med Storbritannien?
Det er imidlertid ikke kun politikerne, men også hr. og fru Müller, der håber på et britisk ”yes” til et fortsat EU-medlemskab. I en rundspørge gennemført af Forsa i 2013 for magasinet Stern svarede tre ud af fire, at de gerne så, at Storbritannien forblev en del af EU.
Til sammenligning var det i marts 2015 ifølge Der Spiegel kun 40 pct., der ønskede et fortsat græsk EU-medlemskab.
Det er dog usikkert, hvor langt tyskerne og sidenhen deres regering vil strække sig, når det kommer til at give Storbritannien flere ”Extrawürste” i form af indrømmelser, rabatter og fritagelser fra europæiske forordninger.
Mens flertallet gerne vil beholde Storbritannien i EU, svarede kun en tredjedel i 2013, at de troede på, at Brexit ville have negative konsekvenser.
Boy Repenning er journalist på Magasinet Europa
Billede i artiklen top: Flickr Creative Commons / World Economic Forum