Aldrig har flygtningestrømmen til Europa været større. Hundredvis af bådflygtninge er druknet i Middelhavet i forsøget på at komme til Europa. Generalsekretæren i European Council on Refugees and Exiles, Michael Diedring, giver et indblik i, hvordan en interesseorganisation arbejder i en krisesituation (artiklen bringes i samarbejde med Askov Højskole).

28.6.2015 | FLYGTNINGE | Billederne af syriske og afrikanske flygtninge, der i overfyldte både forsøger at passere grænsen til Europa, fylder stadig mere i nyhedsbilledet. Michael Diedring er generalsekretær i paraplyorganisationen European Council on Refugees and Exiles, ECRE, der repræsenterer 87 organisationer fra hele EU.

ECRE og underorganisationerne har siden 1974 arbejdet for at forbedre flygtninges vilkår i Europa samt for en mere fair europæisk asylpolitik, der er i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning. Askov Højskoles udsendte mødte generalsekretæren i Bruxelles til en snak om den nuværende flygtningekrise og ECRE’s indflydelse i EU.

Legal adgang til Europa
Askov Højskole: Hvad er ECRE’s fokus på nuværende tidspunkt?

Michael Diedring: Lige nu er vores fokus på det faktum, at folk dør i Middelhavet. Så det, vi prøver at gøre nu her i Bruxelles, er primært at sørge for, at flygtninge og asylansøgere bliver behandlet med respekt og i overensstemmelse med international og europæisk lovgivning.

AH: I den forbindelse har ECRE, ligesom EU, også udarbejdet en plan for, hvordan EU bør løse situationen i Middelhavet – hvad indeholder den?

MD: Første punkt i vores plan er, at vi arbejder på at sørge for, at der er en robust europæisk redningsaktion i Middelhavet.

Derudover kigger vi på årsagerne til, hvorfor folk flygter, og hvad vi skal gøre, når de kommer til kontinentet. Et andet af punkterne i vores plan er derfor, at menneskesmuglere vil miste deres indtjening, hvis Europa vil tillade sikker og legal adgang til de flygtninge, der frygter for deres liv. Mange af de mennesker ender i de usikre både, fordi de ikke har et andet valg.

De er ikke i stand til at søge visum eller købe flybilletter, så de kan rejse, som du og jeg gør. Den sidste udvej er at rejse med menneskesmuglere i ulovlige og livsfarlige situationer.

ECRE imod Dublinforordningen
AH: Hvad er ECRE’s holdning til Dublinforordningen?

MD: Vi er imod forordningen, men er nødt til at arbejde med den og ikke imod den. Vi mener, at der bør være solidaritet, og at Europa er bygget herpå. Der er nødt til at være et system, så de mennesker, der kommer til Europa, bliver behandlet på en europæisk måde. Med det mener jeg, at alle de europæiske lande bør bidrage.

Når det så er sagt, støtter vi heller ikke et kunstigt system, der kun er baseret på statistiske beregninger for, hvor flygtninge bliver sendt hen. Det støtter vi ikke, da det er mennesker, vi har med at gøre. Vi fragter ikke computere eller kvæg rundt.

Vi mener derfor, at hvis en flygtning har relationer til et europæisk land, om det så er familie, eller vedkommende mestrer sproget i et givent land, er det ting, der bør tages med i overvejelserne for, hvor de skal hen.

Det er vigtigt for de flygtninge, der bliver integreret ordentligt i samfundet og kan blive skatteydende borgere. Vi ønsker også, at de kommer og bidrager til samfundet, og undersøgelser viser, at når de får de muligheder, udnytter de dem.

Faktaboks: Dublinforordningen
– Aftale mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein
– Skal fastslå hvilken medlemsstat der har ansvaret for behandlingen af asylansøgere
– Kriterier for hvem der bærer ansvar for behandlingen i prioriteret rækkefølge
1. Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie opholder sig.
2. Det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøgeren.
3. Den første medlemsstat, som ansøgeren ulovligt er indrejst i.
4. Det land, hvor ansøgeren først har søgt om asyl.
Hvis det viser sig, at asylansøgeren allerede får en asylansøgning behandlet i et
andet EU-land, vil pågældende blive tilbageført til dette land.

AH: Hvad er ECRE’s holdning til det europæiske grænseagentur FRONTEX i den sammenhæng?

MD: FRONTEX er en europæisk operation, som ofte bliver sammenlignet og sat i samme bås med Dublinforordningen. Og derfor ser folk sommetider ned på FRONTEX.

FRONTEX er meget aktive for at beskytte grænserne i Europa og sikre, at det ikke er alle og enhver, der krydser grænserne. Det, politikerne gør forkert, er, at de kun koncentrerer sig om, hvordan man sikrer grænserne uden en forståelse for, at flygtninge har rettigheder til at søge asyl. Ifølge politikerne skal grænserne lukkes helt.

Men det stemmer ikke overens med de behov, flygtningene har, når de kommer til landet. Politikerne er ikke sporet ind på behovene for menneskene i nød. De har kun fokus på at sikre grænserne.

AH: Hvad skulle gøres anderledes?

MD: Retten til asyl i Europa er en grundlæggende rettighed anerkendt af Chartret om Grundlæggende Rettigheder i Den Europæiske Union. Den europæiske lovgivning anerkender også ret til at indgive en ansøgning om asyl på europæisk jord og retten til, at ansøgningen bliver kigget igennem og at man ikke bliver smidt direkte ud af landet.

I øjeblikket er EU ikke gode nok til at sikre, at udlændinge kan komme ufarligt til Europa for at søge asyl, da de har forseglet mange landegrænser. Vi mener, at med sikre og lovlige kanaler til Europa, vil desperate mennesker ikke være tvunget til at bruge menneskesmuglere og tage livstruende rejser til forseglede grænser.

Flygtningenes vagthund
AH: Har I nogen indflydelse i EU?

MD: Det mener jeg, at vi har. Det afhænger af, hvilken problemstilling der er tale om. Hvis vi taler om lovgivning, og hvilke muligheder vi har her, så undersøger vi internationale forpligtelser og europæiske love for at se, hvor der er problemer. Altså hvor det kan gøres bedre i forhold til flygtninge og udsatte grupper. Derefter har vi diskussioner med forskellige medlemmer af parlamentet for at få indflydelse på lovene, der bliver vedtaget.

Det er et stort arbejde, hvor formuleringen af lovene bliver diskuteret ned til mindste komma for at undgå, at lovene ikke kan tolkes på forskellige måder. Når det lykkedes, har vi indflydelse.

Derefter undersøger vi implementeringen af loven. I den del af processen forsøger vi at undersøge, hvordan loven egentlig virker i praksis, og hvordan folk bliver påvirket direkte af loven. I nogle tilfælde vil vi sige: ”det her virker ikke,” og vi må ændre loven igen. I andre tilfælde er det et medlemsland, som ikke overholder loven, og så må vi gøre opmærksom på det, så de kan stilles til ansvar.

Til det bruger vi AIDA. Her kan man sammenligne 18 af medlemslandene med hinanden ud fra forskellige parametre. Hvis vi forventer at have ét fælles europæisk asylsystem, hvordan kan det så være, at tingene er gjort på 18 forskellige måder i stedet for at sigte efter en fælles europæisk vej. For eksempel hvordan kan nogle være i detention i 18 måneder i et land og slet ikke i detention i et andet land.

Faktaboks: AIDA
Database for asylinformation, som ECRE har udarbejdet,
der dog ikke omfatter alle 28 medlemslande.
Landene er udvalgt strategisk efter de problemer, der opstår på baggrund
af de praksisser, der er i landene og antallet af asylansøgerne i landet.

Derudover prøver vi at bringe informationerne videre til beslutningstagerne her i Bruxelles. Men også i højere grad til befolkningen, fordi det er politiske problemstillinger. Så vi vil også præsentere problemerne for befolkningen, så de har en indvirkning på deres folkevalgte repræsentanter.

AH: Har du et konkret eksempel på, hvor I har haft indflydelse på lovgivningen i EU?

MD: I langt over et år har ECRE og vores medlemmer anmodet om en europæisk redningsaktion i Middelhavet, som nu er førsteprioritet på Europa-Kommissionens nye dagsorden om migration. EU’s medlemsstater har reageret ved at bidrage med yderligere finansiering og ressourcer for at redde liv. Så det har vi ført igennem.

AH: Hvad bringer fremtiden for ECRE?

MD: Flygtningestrømmene bliver kun større og større. Derfor bliver Europa nødt til at lukke flere flygtninge ind. Ingen tvivl om det. EU er nummer ét på den humanitære front, og det skal vi blive ved med. Derfor vil ECRE fortsætte sit arbejde med at forbedre og sørge for, at EU lever op til de krav og løfter, de har lovet.

Emilie Jensen, Nana Juul og Jens Betak er elever på journalistlinjen på Askov Højskole

Dette er den femte og sidste i en artikelserie, hvor elever fra Askov Højskole skriver om samhørighed i Europa