Korruption, kontrol og ineffektivitet kvæler den russiske forskningsverden. Det har konsekvenser for demokratiets udvikling i Rusland, mener videnskabshistoriker.

Baggrund af Jesper Gormsen

24.8.2015 | RUSLAND | 66 pct. eller 11,2 mia. kroner. Så meget er tilsyneladende forsvundet ud i den blå luft for det russiske rumfartsagentur Roskosmos sidste år. Det fremgår af en rapport udarbejdet af den russiske rigsrevision.

Ser man udelukkende på agenturets forskningsmidler ser det endnu værre ud. Her fandt rigsrevisorerne ikke tilfredsstillende dokumentation for, hvordan 8,7 mia. (89 pct.) ud af de afsatte 9,8 mia. var blevet anvendt.

Rigsrevisionens rapport bekræfter, hvad man har hørt i kulisserne længe nemlig, at korruptionen indenfor den russiske forskningsverden er enorm. Det er foruroligende af flere årsager. Det udsulter langsomt grundforskningen, men på længere sigt kan det også forringe demokratiets fremtidsudsigter og den russiske økonomis muligheder for at komme ud af sin store afhængighed af indtægter fra olie og gas.

Frit fald
Hvad angår føromtalte Roskosmos, så er amerikansk og europæisk rumfart stadig meget afhængig af den russiske rumindustri, men de russiske raketter er mestendels udviklet i tresserne og halvfjerdserne. Enkelte rakettyper produceres slet ikke mere, fordi ingeniørerne er gået på pension og al know-how er gået tabt. Indtil videre er to ud af Roskosmos’ ni opsendelser i 2015 mislykkedes.

Den russiske flyindustris eneste nyhed i de sidste mange år, Sukhoi Superjet 100, har haft en del børnesygdomme og sælger dårligt. Bilbranchen står også i stampe. Nogle vejrede morgenluft, da oligarken Mikhail Prokhorov i 2010 lancerede sin hybridbil Jo-mobil, men den endte med kun at blive produceret i fire eksemplarer…

Der er også langt mellem nyskabelserne i den russiske forsvarsindustri, der længe har levet højt på eksport af bundsolide våbensystemer udviklet i sovjettiden. Den nye kampvogn Armata, som det russiske forsvar stolt viste frem til paraden på Den Røde Plads 9. maj, er foreløbigt kun bygget i 20 eksemplarer, og det er uvist, hvor mange eksemplarer den vil blive bygget i, da den er dyrere end dens konkurrenter.

Fordoms storhed
Den ringe grad af innovation i russisk økonomi står i grotesk kontrast til Ruslands stolte videnskabelige traditioner. Det var her, at Mendeleev udtænkte det periodiske system og Pavlov beskrev den betingede refleks. Russisk forskning står stadigt stærkt, men der er langt mellem historierne om spin-off mellem videnskabelige landvindinger og lanceringer af konkrete produkter.

Således er både laser- og frackingteknologien udviklet i det, der i dag er Rusland, uden at det er kommet den russiske økonomi til gavns. Tværtimod har netop frackingteknologien haft en negativ økonomisk effekt, da private amerikanske firmaer har forfinet og anvendt teknologien så massivt, at det har sat olieprisen – og dermed det russiske statsbudget – under pres.

Forklaringerne på den russiske forsknings deroute er mange. For det første har Rusland arvet et nedslidt og utidssvarende produktionsapparat efter den planøkonomiske Sovjetunion, der i praksis ikke havde noget patentsystem, og hvor store dele af industrien og forskermiljøet arbejdede for forsvaret under krav om total hemmeligholdelse af alle resultater.

For det andet har den russiske stat op igennem nullerne haft enorme indtægter fra eksport af olie og gas, og Rusland har derfor ikke haft de store incitamenter til at satse på forskning og uddannelse. Samtidigt har de store indtægter holdt den russiske rubelkurs høj og hæmmet eksporten af andre varetyper.

Bortset måske fra den russisk udviklede telefon Yotaphone, der som den første er udstyret med to skærme – en almindelig strømslugende AMOLED-skærm på forsiden og en super-økonomisk e-ink-skærm på bagsiden – så er det så som så med innovationen i den russiske industri.

Modernisering ovenfra
Ifølge professor i videnskabshistori ved MIT, Loren Graham, skyldes det manglende spin-off mellem forskning og industri imidlertid først og fremmest, at den russiske ledelse begår den fejl at tro, at nøglen til modernisering ligger i teknologien selv.

Det skorter nemlig ikke på ambitiøse statslige forskningsinitiativer, der skal diversificere den meget råstofafhængige russiske økonomi. I 2007 stiftede den russiske stat RosNANO – et statsligt aktieselskab, der skulle forsøge at hive den russiske økonomi ind i den højteknologiske fremtid.

Tre år senere tog man udenfor Moskva første spadestik til, hvad der skulle blive Ruslands svar på Silicon Valley, forsknings- og innovationscenteret Skolkovo. Året efter indgik centeret en samarbejdsaftale på 300 mio. dollars med Grahams arbejdsgiver, den amerikanske forskningsgigant MIT.

Den massive satsning på store statskontrollerede projekter, har imidlertid ikke båret frugt. RosNANO har indtil flere kuldsejlede projekter bag sig. I 2009 bekendtgjorde chefen for RosNANO, at man var ved at udvikle en tablet, der ville erstatte papirbøgerne i den russiske folkeskole.

Tableten er imidlertid aldrig kommet på gaden, ligesom RosNANOs investeringer i russisk-producerede chip og solceller har indbragt gigantiske tab. Koncernen kunne for første gang fremvise et lille overskud i 2014, men modtager stadig store subsidier fra staten.

Fiktiv forskning
Meget bedre ser det ikke ud i præstigeprojektet Skolkovo. Ifølge den hollandske arkitekt Evert Verhagen, der blev konsulteret omkring udformningen af forskningscenteret i 2010, var det som om, at den nyudpegede ledelse havde besluttet sig for at bruge flest muligt penge på de dyreste arkitekter i verden, og først bagefter begyndte at tænke over, om det ville blive bekvemt at studere eller arbejde med innovation der.

Ingen af de dyre arkitekters oprindelige projekter er imidlertid blevet bygget, da højtstående embedsmænd i Kreml fandt dem for monumentale. I dag står kun to bygninger færdige og de er fortsat ikke tilsluttet kloaknettet. Faktisk har Skolkovo stadig ikke penge til at købe hele det område, som den russiske regering har udset til at skulle lægge jord til Ruslands nye innovationsby.

Men som den russiske rigsrevision gennemgang af Roskosmos’ regnskaber viser, så er det ikke kun satsningen på nogle få store statslige aktører, der hæmmer forskning og innovation i Rusland, men også den gamle kending: korruptionen. Således endte det med sagsanlæg mod en række medarbejdere og fyringer af 60 pct. af ledelsen, da den russiske rigsrevision i 2013 så RosNANOs regnskaber efter i sømmene.

Samme år kom de også i myndighedernes søgelys for et mistænkeligt højt pengeforbrug. Ifølge avisen RBK greb præsidenten for Skolkovo-fonden, oligarken Viktor Vekselberg, ind og lukkede hullet i regnskabet med sine egne penge for at undgå en skandale. Det ændrer imidlertid ikke ved, at de fleste af hans og de øvrige oligarkers penge et gået til byggeri, ikke forskning.

Konsekvenser for demokratiet
Ifølge Loren Graham kan det få alvorlige konsekvenser, hvis udviklingen fortsætter. I et interview til Boston Globe i januar udtalte Graham, at i stedet for store statsfinansierede projekter skal der gennemføres reformer indenfor det russiske retsvæsen og patentsystem, så private investorer får mulighed for at oversætte videnskabelige resultater til anvendelige produkter.

”Der er folk i Rusland, som siger, at Rusland bare er Saudi-Arabien med atomvåben — det er en overdrivelse, men en fair udtalelse (…). Jeg vil sige, at Ruslands manglende evne til at bruge sine videnskabsfolk og ingeniørers talenter, er en af de vigtige årsager til at Rusland ikke har været i stand til at klare transitionen til demokrati,” lyder advarslen fra Loren Graham.

Jesper Gormsen er fast skribent på Magasinet Europa

Billede i artiklens top af den nævnte Jo-mobil: wikipedia.org