Danmark skal deltage i det europæiske samarbejde og deltage aktivt ved forhandlingerne om europæernes retssikkerhed. Derfor anbefaler vi et ”ja, men” 3. december. Et ”ja”, fordi vi går ind for afskaffelsen af retsforbeholdet, og et ”men”, fordi asyl- og flygtningepolitikken også burde være til afstemning. Og fordi forligspartiernes politiske aftale er for uigennemsigtig.
22.11.2015 | TEMA OM RETSFORBEHOLDET | Alternativet har fra dag ét haft en positiv-kritisk tilgang til EU. Mange af nutidens største problemer er grænseoverskridende og kræver internationalt samarbejde – tag bare klimakrisen og flygtningekrisen. Her spiller EU en vigtig rolle. Dermed ikke sagt, at EU er perfekt.
Ligesom vi er kritiske over for den politiske kultur og lovgivningen i Folketinget, er vi også kritiske over for EU. Men frem for kun at kritisere samarbejdet, ønsker vi at trække EU i en mere grøn, socialt balanceret og demokratisk retning.
Et ja giver dansk indflydelse
Den 3. december skal danskerne afgøre, om vi skal ophæve retsforbeholdet og indgå i en tilvalgsordning, hvor vi i samme ombæring tilvælger 22 retsakter. Det, mener Alternativet, er positivt, fordi det giver Danmark mulighed for at påvirke samarbejdet, og fordi det bl.a. skaber bedre betingelser for iværksætteri samt bekæmpelse af social dumping.
Vi anbefaler derfor et ”ja”, men vi tillader os også at tilføje et ”men”. Det er nemlig for os helt uforståeligt, at danskerne ikke får mulighed for aktivt at stemme om asyl- og flygtningepolitikken, som er det, der fylder allermest på den politiske agenda og i mange vælgeres bevidsthed. I de kommende år vil vi endvidere opleve endnu flere flygtningestrømme som konsekvens af klimakrisen.
Derfor bør asyl- og flygtningepolitikken indgå i en folkeafstemning. De lange politiske linjer for EU’s arbejde med asylpolitikken fastlægges gennem femårige arbejdsprogrammer. Medlemsstaterne diskuterer lige nu udviklingen for de kommende fem år. Her burde Danmark deltage aktivt.
Effektiv bekæmpelse af social dumping
Udover, at Danmark får indflydelse, anbefaler vi et ja, fordi det vil styrke bekæmpelsen af social dumping. Et stort problem i sager om social dumping er, at det er svært at inddrive betalingspåkrav på tværs af grænserne. Det gælder f.eks. krav fra fagforeninger, hvis overenskomster er blevet brudt.
I tilvalgsordningen til retsforbeholdet indgår en række forordninger, der gør det lettere at løse grænseoverskridende problematikker. Har en fagforening et betalingspåkrav til en udenlandsk virksomhed, vil forordningerne lette processen med hensyn til sagernes afgørelse, udbetalingskravene og selve tvangsfuldbyrdelsen heraf.
Det harmonerer med Alternativets ønske om at skabe et socialt bæredygtigt samfund, og det bakkes desuden op af LO, 3F, FTF, Akademikerne og andre.
Bedre betingelser for iværksætteri
Vi anbefaler også et ja, fordi det giver bedre betingelser for iværksætteri. Alternativet ønsker, at Danmark skal være det bedste land for iværksættere. Vi skal blive endnu bedre til at gribe de muligheder, vi har for at sætte i værk. Det kræver, at vi skaber de bedste rammer for samarbejder på tværs af Europas grænser.
Den 3. december har vi mulighed for at stemme ja til EU’s konkursforordning. Danmark har indtil nu ikke været med i aftalen og har endda fået afslag på en parallelaftale. Dansk deltagelse i konkursforordningen vil gøre det nemmere at være iværksætter på tværs af grænser uden at skulle gå fra hus og hjem på grund af inddrivelsesproblemer.
Tilslutter vi os tilvalgsordningen, vil det blive lettere for danske virksomheder at anmelde krav i insolvenssager, og det vil give et større udbytte for kreditorer.
Ikke et naivt ja til mere EU-magt
For Alternativet er det vigtigt at oplyse om grundlaget for afstemningen. Vi er bevidste om, at afstemningen den 3. december handler om mere end 22 retsakter. Den handler om en fuld afskaffelse af retsforbeholdet, hvormed suverænitetsafgivelse til EU fremover bestemmes af et simpelt folketingsflertal. Det er vigtigt, at vi er åbne og ærlige omkring dette.
Vi mener, det er meningsfuldt at afgive suverænitet, når det giver os bedre mulighed for deltagelse i det europæiske fællesskab. Et ja den 3. december vil give medbestemmelse og indflydelse på et område, hvor det giver mening at samarbejde, fordi vi taler om grænseoverskridende problemer. Samtidig giver et ja os mulighed for at bidrage til at påvirke og demokratisere beslutningerne.
Selvom vi som sagt er positiv-kritiske over for EU, er det også vigtigt at huske på, at suverænitetsafgivelsen ikke bare er et blindt ja til mere centralisering af magt i Bruxelles og Strasbourg. EU bygger for det første på normer og rettighedsstandarder, vi fuldt ud kan stå inde for. For det andet – og måske vigtigst af alt – er der mange andre progressive kræfter i EU, som vi kan støtte og meget gerne samarbejder med.
Sammen kan vi skabe et bedre Europa
Vi skal arbejde for et gøre EU mere demokratisk. Ligesom med Folketinget ønsker vi at gøre det indefra. Som vi har påpeget ved flere lejligheder, vil vi arbejde for, at Europa-Parlamentet får mere magt. Vi synes, initiativretten til at fremsætte lovforslag bør flyttes fra Kommissionen til Parlamentet, for i et stadigt mere overstatsligt samarbejde er det vigtigt, at de folkevalgte kommer tættere på beslutningerne i EU.
Vi vil også kæmpe for, at EU bliver grønnere. EU skal gøres fri for fossile brændsler, have fælles miljøregler efter højeste standard og en grøn landbrugspolitik. Vi ønsker, at EU beslutter, at transnationale selskaber skal betale skat, hvor pengene er tjent. Og vi vil arbejde for, at alle møder om EU-lovgivning bliver åbne, og at EU laver mål for miljø, demokrati og social balance.
Vi har kort sagt masser af visioner for EU-samarbejdet, og vi vil arbejde hårdt for at påvirke både EU og den danske EU-politik.
Vi kan ikke se, at der er nogen alternative internationale institutioner til EU, som på samme måde bygger på forpligtende samarbejde om grænseoverskridende udfordringer. Derfor anbefaler vi et ”ja, men” den 3. december.
I mellemtiden vil vi gerne minde om, at alternativet til det nuværende EU er et EU kendetegnet ved fuld åbenhed, nærhed, demokrati og en langt mere progressiv tilgang til udviklingen af et bæredygtigt Europa, der er til gavn for alle medlemsstater og deres borgere.
Rasmus Nordqvist er EU-ordfører for Alternativet
En oversigt over temaets andre artikler opdateres løbende med links her