Brexit-afstemningen på torsdag har ført til heftig debat både i og uden for Storbritannien. Men debatten mangler visioner for, hvordan vi kommer ud af den krise, som EU befinder sig i. Ifølge professor og samfundsdebattør Steve Keen kan EU sagtens eksistere uden en fælles møntunion

Interview af Anna Damgaard Nissen

20.06.2016 | TEMA: BREXIT? | ”Hvis vi ikke opløser den europæiske møntunion, er EU dødsdømt”. Sådan lyder det fra britiske Steve Keen, økonom og forfatter til bogen Debunking Economics, der giver et indspark til, hvad der også burde blive diskuteret, uanset om briterne ved folkeafstemningen på torsdag den 23. juni stemmer sig ud af EU eller ej.

Sammen med en række andre økonomer forudså Steve Keen i 2005 en snarlig økonomisk krise, og han har sidenhen rettet en stærk kritik af finanssektoren. Han er sammen med den kontroversielle, tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis kendt for at opponere mod EU’s økonomiske gældspolitik over for Grækenland og andre sydeuropæiske lande og har fra sit professorat i London ytret stærke meninger om den europæiske finanspolitik.

Møntunion ikke det vigtigste
Overordnet mener han, at EU uvægerligt vil falde fra hinanden, hvis ikke man tager de nødvendige skridt ud af den fælles møntunion og ændrer det nuværende økonomiske fokus væk fra besparelse og suverænitetsafgivelse. Europas ledere har ifølge Keen mistet fokus. I stedet for at snakke om visioner for fremtidens Europa, holder de stædigt fast i en økonomisk besparelsespolitik, som gør mere skade end gavn.

”En fælles møntunion er ikke det vigtigste aspekt i fremtidens Europa. EU kan sagtens eksistere uden en fælles møntunion. Men hvis der ikke bliver taget hånd om de nuværende økonomiske problemer, kan det let føre til yderligere radikalisering, spænding og splittelse i vores samfund,” siger han.

Er det ikke et meget pessimistisk syn på EU?
”Set fra et økonomisk perspektiv, har jeg tilbøjelighed til at have et meget negativt standpunkt over for EU. I den forstand at EU næppe kunne have ageret værre end vi har set. Ikke bare den seneste tid, men lige siden Maastricht-traktaten og den økonomiske sammenslutning. Problemet med Maastricht-traktaten er det ensidige fokus på at styre nationalstaternes budgettering, således at nationale regeringer ikke har et underskud på mere end tre procent af landets bruttonationalprodukt. Når man tænker på det forbrug, som er nødvendigt for at holde hjulene i gang i et moderne kapitalistisk samfund, så er det et helt urealistisk krav, som giver EU’s ledelse en forkert rolle i forhold til, hvad der burde være deres rolle i EU-samarbejdet.”

Fokus på infrastruktur
En mere positiv måde at se på tingene ville ifølge Keen være at fokusere på de ting som i sandhed er vigtige for Europa. Et godt eksempel kunne være infrastruktur. Bedre infrastruktur imellem lande i EU er af kolossal vigtighed for regionen. Grundet den manglende profit og det store geografiske omfang er det en af de ting, som den private sektor slet ikke kan administrere, hvilket ville gøre infrastruktur til et oplagt emne i EU.

En paneuropæisk infrastruktur, hvor man brugte en procentdel af det beløb som nationalstaternes burde tjene ind, ville være et langt mere fordelagtigt fokus. På den måde ville et bedre Europa, være et Europa hvor den politiske og økonomiske union er designet til at varetage de opgaver, som Europa rent faktisk har brug for.

Misforstået forhold mellem stater og EU
Men i mange henseender burde økonomi slet ikke være så vigtigt et aspekt i den europæiske union. Det vigtigste formål med EU vil og har altid været at reducere de politiske og etniske spændinger, der altid har defineret kontinentet. Problemet er bare, at det vi har skabt i forbindelse med Maastricht-traktaten har forværret disse spændinger. Spændinger som ville have været mulige at fjerne i 1950’erne og 1960’erne efter nazisternes rædsler er nu på vej tilbage. Mange af disse spændinger er ifølge Keen kun blevet forværret på grund af det misforståede forhold mellem staterne og EU.

”Hvis vi ser på historierne om de dovne grækere eller de grådige østeuropæere, som tager alt vores arbejde, så har det alt sammen at gøre med en misforstået opfattelse af EU. Og det har været med til at at skabe en helt unødvendig racisme i vores samfund. Efter min opfattelse skulle EU’s rolle være at reducere frem for at fremprovokere disse spændinger. Men desværre har den nuværende økonomiske politik gjort situationen værre.”

Betyder dette, at hele ideen med et forenet Europa er en fejltagelse?
“Nej, ikke nødvendigvis. Hvis vi kigger på hele ideen bag skabelsen af en fælles møntunion for eksempel, så giver ideen om et forenet Europa god mening. Når man sammenligner den individuelle nationale økonomi i EU med den amerikanske eller kinesiske, så giver en europæisk sammenslutning god mening. Ideen om at skabe en europæisk møntfod var at blive i stand til at konkurrere bedre med de store økonomier. Dette er stadig en udmærket ambition,” siger Keen.

Mere fleksibilitet
”På den måde tror jeg stadig, at vi kan have en eller anden form for fri bevægelighed af arbejdskraft i Europa. Især i den forstand, at virksomheder skal være i stand til at agere under samme vilkår og betingelser i de forskellige lande. Men du vil være nødt til at give en vis fleksibilitet til de enkelte stater i forhold til, hvad de ønsker at bruge på velfærd, national sundhedsvæsen, uddannelse og social infrastruktur,” siger han.

“Et sådant system ville sagtens kunne lade sig gøre som led i det nuværende europæiske finanssamarbejde. Men som Yanis Varoufakis ofte har nævnt, ville dette kræve en anden økonomisk distributionsaftale. Og som vist i tilfældet med Grækenland er den mulighed desværre gået tabt. Efter Anden Verdenskrig var tingene anderledes. Synderbombet af krig, var der konsensus om genopbygningen af Europa, hvilket betød at nogle lande måtte betale mere i skat end andre. Nu er det desværre umuligt at forestille sig, at Tyskland ville acceptere, at grækerne fik flere subsidier fra staten end tyskerne. Der er ikke længere den samme gavmildhed i samfundet, så desværre er denne mulighed væk.”

Hvilken betydning har udviklingen for eurozonen?
”Jeg tror, at eurozonen er dødsdømt. Og den eneste mulighed for resten af EU’s overlevelse vil være en ophævelse af eurosamarbejdet og ideen om en fælles europæisk møntfod. Hvis EU fortsætter samarbejdet under de nuværende omstændigheder, vil et eller andet højrenationalistisk parti i et eller andet land på et eller andet tidspunkt bryde sørge for, at landet brød med unionen, nægtede at betale sin gæld eller noget i den stil. Og så ville hele EU-sammenholdet være ødelagt,” siger Keen.

Valutabørsen tilbage
“En mulighed for fremtidens Europa vil være at gå tilbage til det, som tidligere var. En eller anden form for europæisk valutasammenslutning. En slags europæisk valutabørs som fortsat vil kunne lette handlen mellem de forskellige lande i Europa,” siger han.

”Jeg håber virkelig, at Europa kan komme igennem de nuværende problemer. Komme tilbage på sporet og samarbejde om at skabe rammer for de initiativer, som Europa desperat har brug for. I stedet hænger de fast i en økonomisk politik som har været irrationel fra begyndelsen. Og det kan gå hen og blive EU-samarbejdets undergang.”

Anna Damgaard Nissen er freelance journalist bosat i London og arbejder desuden for den britiske organisation Compas.

Billede af Steve Keen i artiklens top: youtube.com