Klumme af Andreas Bach Mortensen
06.01.2017 | BREXIT-KLUMME | I avisen The Times læste jeg for nylig, at LEGO nu hæver priserne på deres legetøj i Storbritannien. Den danske legetøjsfabrikant er blot den seneste i rækken af store udenlandske virksomheder, der har hævet priserne på det britiske marked. Tidligere har eksempelvis Apple og Unilever gjort det samme.
Det fik mig til at tænke over, hvor illusorisk et blufnummer premierminister og partileder Theresa Mays forsøg på at modernisere det konservative parti, meget vel kan ende med at blive.
Indtil videre kan Theresa Mays politiske filosofi bedst opsummeres med to budskaber:
- Brexit var et fuldstændigt berettiget oprør fra et negligeret folkedyb mod en elite, der alt for længe har ignoreret dem.
- Mays regering skal omfavne oprøret og sikre, at den økonomiske politik i fremtiden kommer folk med lav- eller middelindkomster til gode.
Førstnævnte budskab synes i høj grad at være af analytisk karakter og er den gængse evaluering af folkeafstemningen. Det andet budskab er selvsamme analyses logiske konsekvens: et fikspunkt for den nye regerings økonomiske politik.
Til anledningen har May og hendes ministre opfundet et nyt navn for den befolkningsgruppe, de gerne vil tilgodese i fremtiden. Navnet er Jams, som står for Just about managing, hvilket dækker over de familier, der kæmper med at få deres hverdag til at hænge sammen på grund af stigende husleje og den realindkomstnedgang, som mange af dem har oplevet siden finanskrisen.
Jams skal have bedre livsvilkår. De skal have en lettere hverdag. Dét er et afgørende succeskriterium for May – og syretesten på, om hendes politiske projekt er levedygtigt.
Den egentlige ironi ligger derfor i Brexits konsekvenser for netop the Jams. Det kan nemlig meget vel blive dem, der bliver ramt allerhårdest. Det er vi allerede begyndt at se klare tegn på.
Siden afstemningen den 23. juni er pundet faldet markant. Det har gjort britiske virksomheder mere konkurrencedygtige, styrket eksporten og derfor umiddelbart været godt for den britiske økonomi.
Problemet opstår, når der skal betales for den forbedrede konkurrenceevne. Her vil helt almindelige briter, der forbruger udenlandske produkter, opleve faldende købekraft. LEGOs prisstigninger er bare ét eksempel på en større tendens på et højere inflationsniveau.
Theresa May vil måske kunne iværksætte initiativer, der kan modvirke inflationens effekter. Sammen med sin finansminister Philip Hammond har hun allerede annulleret sin forgængers balancepunkt for de offentlige budgetter i 2020. Det giver dem lidt mere finanspolitisk albuerum.
Problemet er bare, at der næppe er plads til andet end lappeløsninger, da en stor del af det økonomiske råderum allerede er brugt på blandt andet skattelettelser og infrastrukturprojekter.
Det synes at være en helt særlig ironi, at denne stigende inflation, som blandt andet The Economist forventer vil sætte ind med intensiveret kraft i 2017, netop vil ramme Jams særligt hårdt.
På den måde risikerer Brexit at udhule middelklassens købekraft og undergrave privatøkonomien for denne så vigtige befolkningsgruppe – uden at nogen kan gøre noget ved det politisk.
I så fald vil det ikke blot betyde færre LEGO-mænd under juletræerne de kommende år, men også at Mays politiske filosofi bliver overflødig.
Billede i artiklens top: Kirsty Wigglesworth/AP/Polfoto