Uafhængige og kritiske medier er en vital del af et velfungerende demokrati, og en forudsætning for at kunne tage del i en europæisk offentlighed. Belarus (Hviderusland) har med præsident Aleksandr Lukasjenko i spidsen gennem de sidste 27 år haft svært ved at lægge sin autoritære fortid under Sovjetunionen fra sig, og efter sidste års præsidentvalg, som medførte de største protester i landets historie, slår Lukasjenko nu ned, hvor det gør mest ondt på den demokratiske bevægelse: De sidste frie medier.

Baggrund af Linus Folke Jensen

TEMA: MEDIERNE OG DEN EUROPÆISKE OFFENTLIGHED | I maj fik Belarus’ største uafhængige medie, TUT, sin hjemmeside blokeret af belarusiske myndigheder grundet anklager om deling af information ulovligt hentet fra et statsejet nyhedsagentur. Samtidig fik mediets redaktør, Maryna Zolatava, samt flere medarbejderes deres kontorer bopæle ransaget grundet påstået skattesnyd. TUT, der blev grundlagt for over tyve år siden, var blandt de største medier, der i 2020 grundigt dækkede protesterne mod landets politiske top. Efter ransagningerne blev Zolatava sammen med flere andre medarbejdere arresteret og sigtet for skatteunddragelse – noget, der i Belarus straffes med op til syv års fængsel. Både pressefriheds- og menneskerettighedsorganisationer har tydeligt proklameret, at såvel blokeringen af TUT som anholdelserne af dets medarbejdere er politisk motiverede.

TUT er langt fra et enestående tilfælde. Blot tre dage efter TUT’s blokering og Zolatavas anholdelse blev Belsats studie i Minsk stormet af belarusiske myndigheder. Belsat er en underafdeling af Telewizja Polska, Polens statsfinansierede TV-station, og blev grundlagt med et proklameret mål om at sikre belarusere uafhængig dækning af deres lands affærer. Selv om kanalen transmitteres gennem både satellit og kabel er den utilgængelig i Belarus grundet en statslig bandlysning, og ses derfor hovedsageligt online. Ifølge Belsats egne tal så 13% af belarusere i 2019 kanalen.

I ugerne op til ransagningen havde TV-stationens journalister gravet i en sag vedrørende Lukasjenkos svigerdatters forretningsaftaler, og også under demonstrationerne i 2020 var medarbejdere fra Belsat i frontlinjen og dokumenterede arrestationer og politivold som følge af disse – ikke noget, der just højnede deres popularitet hos statsmagten.

Oppositionsstemmen
Mens de to førnævnte medier er uafhængige og tør kritisere Lukasjenko og hans folk er intet medie så inkarneret og aktivistisk Lukasjenko-fjendtligt som mediet Nexta. Det blev grundlagt i 2015 af den dengang 17-årige blogger Stepan Putilo som en YouTube-kanal med fokus på musik, men indholdet udviklede sig over tid i en politisk retning, og i 2018 udvidede mediet til hvad der skulle vise sig at blive deres mest populære medium: En kanal på det krypterede sociale medie Telegram.

Gennem de næste år opbyggede Nexta en følgerskare så stor, at de formåede at spille en afgørende rolle i oppositionens planlægning af demonstrationer i kølvandet på præsidentvalget i 2020, navnlig gennem netop Telegram. Telegram er unikt på den måde, at det, som nævnt, er krypteret, og det derfor er sværere for myndigheder at blokere end andre sociale medier som Facebook og Twitter. Det var også grunden til, at Telegram formåede, som stort set det eneste medium, at forblive online under den statslige blokering af internettet i dagene efter valget, og brugere dermed fik muligheden for at monopolisere og centralisere koordinationen af protestaktioner derpå.

I 2019 blev bloggeren og aktivisten Roman Protasevitj ansat som chefredaktør for mediets Telegram-kanal, og sammen med en lille redaktion udarbejdede han og Putilo indhold til kanalen fra et politibeskyttet kontor i Polens hovedstad, Warszawa, hvor Putilo år forinden var gået i eksil.

Centralretten i Minsk erklærede i oktober 2020 mediets indhold som værende ”ekstremistisk”, og i november krævede det belarusiske udenrigsministerium Putilo og Protasevitj udleveret fra Polen. Ydermere erklærede det belarusiske indenrigsministerium i slutningen af oktober 2021 Nexta og dets underafdelinger, Nexta Live og det satiriske Luxta, som værende ”ekstremistiske organisationer” – noget, der ifølge Reuters kan koste borgere op til syv års fængsel for blot at abonnere på disses Telegram-kanaler.

I maj i år blev Protasevitj, der få måneder forinden havde skiftet jobbet som redaktør for Nexta ud med rollen som redaktør på en anden Telegramkanal med base i Litauen, hovedperson i den internationalt overvågede sag om Ryanairs fly nr. 4978 på vej fra Athen til Vilnius, hvor flyet blev omdirigeret til Minsk på grund af en påstået bombetrussel, og han og hans kæreste blev ført væk og anholdt ved landingen.

Han er anklaget for at forårsage civile uroligheder – en handling der er strafbar med op til 15 års fængsel. Få uger efter anholdelsen stod han frem på belarusisk stats-TV og undsagde Nexta, beklagede sin kritik af regeringen samt roste præsident Lukasjenko for at ”gøre det rigtige” i landet. Protasevitjs familie og menneskerettighedsorganisationer mente, at hans tilståelse var tvungen, og at to tydelige sår på hans håndled, der var synlige under dele af interviewet, kunne tyde på, at han blev tortureret.

Uklare fremtidsudsigter
Uafhængige og kritiske medier er en vital del af et velfungerende demokrati, og derfor er det ingen overraskelse, at den belarusiske regering slår så hårdt ned på dem, da Lukasjenko blot gentager, hvad generationer af autoritære ledere før ham har gjort.

Mens forfølgelser af uafhængige belarusiske medier har stået på i flere år har myndighederne skruet op for blusset efter det sidste år blev klart, hvor stor en indflydelse, medierne kan have. Alene under sidste års protester steg antallet af abonnenter på Nextas Telegram-kanal på få uger fra få hundrede tusind til næsten to millioner – dette vel at mærke i et land med knap ni en halv million indbyggere.

Efter omverdenens store, omend kortvarige, bevågenhed på Belarus under de massive protester sidste efterår, er verdenspressens fokus efterhånden rykket videre, og når de uafhængige nationale medier bliver censureret på stribe, er det svært for alvor at danne sig et sandfærdigt overblik over situationen i landet. For hvis man skal tro de statsejede og regeringstro medier vil man til enhver tid høre, at Lukasjenko er stærkere end nogensinde.

Linus Folke Jensen er freelancejournalist med fokus på Nord- og Østeuropa, og skriver blandt andet for det paneuropæiske medie Europe Elects. Han har tidligere boet i Letland og skrevet for det lettiske public-service medie LSM.

Billede i artiklens top: Wikimedia/Commons

Læs hele temaet “Medierne og den europæiske offentlighed”