De EU-lande, der er bedre kørende, skal tage ansvar overfor de lande, der er sendt til tælling af en ny krise. Det siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i dette interview om finanskrise, coronakrise og Europa 2020-strategien, hvis mål skulle have været indfriet i år.

Interview af Simon Kratholm Ankjærgaard

TEMA: EUROPAS STORE OMSTILLING | Panderynkerne er dybe hos beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Covid-19-pandemien – også kaldet coronakrisen – kan aflæses direkte i statistikkerne over arbejdsløsheden i Danmark, såvel som resten af EU. Krisen har ramt lige præcis i dét år, hvor de konkrete mål i den store Europa 2020-strategi, der blev vedtaget, præsenteret og igangsat i 2010, skulle være indfriet.

Europa 2020-strategien havde blandt andet som mål, at 75 procent af befolkningen i EU mellem 20 og 64 år i 2020 skal være i arbejde. De seneste tal fra Eurostat viser, at det på papiret sådan set går i den rigtige retning, selvom målet ikke helt er nået. Den samlede beskæftigelsesprocent i EU er ifølge Eurostat på 73,2 procent. Men tallene dækker over et efterslæb hos kvinderne og så den del af arbejdsstyrken, der er mellem 55 og 64 år. 79 procent af mændene er i arbejde, siger de seneste tal fra Eurostat, mens tallet for kvinder er på 67,4 procent. De ældre medlemmer af de arbejdsduelige – dem mellem 55 og 64 – oplever ikke den samme stigning i beskæftigelse, som de yngre aldersgrupper.

Og så er det vigtigt at bemærke, at Eurostat-tallene er fra før 2020 – og altså fra før pandemien rullede hen over det europæiske kontinent og lagde gader øde og økonomier i ruiner. På beskæftigelsesområdet er Grækenland, Spanien og Italien hårdest ramt. Tyske Statista har fremskrevet arbejdsløshedsprocenterne i EU med baggrund i den igangværende coronakrise.

Grækenland har en arbejdsløshedsprocent på 16,8 og står til at have 19,9 procent arbejdsløse i 2021. I Spanien er forholdet henholdsvis 17 procent og 18,9. I Italien 10,7 procent overfor 11,8. I Danmark er arbejdsløshedsprocenten her i 2020 på 5,7 procent, mens fremskrivningen til 2021 taler om en arbejdsløshedsprocent på 6,4. I tørre tal ligger antallet af arbejdsløse i Danmark omkring 50.000 – og det er primært de kortuddannede, der er hårdest ramt.

Sværest for lande, der ikke har rejst sig fra finanskrisen
”Jeg synes, at der er al mulig grund til bekymring,” siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til Magasinet Europa.

”De lande, der er hårdest ramt lige nu af coronakrisen, er de lande, der endnu ikke rejst sig ovenpå finanskrisen tilbage i 2007-2009. Det var lige nøjagtig de lande, man ville hjælpe op og frem med Europa 2020-strategien. De har turisme som deres helt store indtjeningsgrundlag, og derfor bliver de ekstrahårdt ramt. De kigger virkelig ned i en afgrund af dobbeltcifrede arbejdsløshedsprocenter,” fortsætter han.

Inden Peter Hummelgaard blev minister i Mette Frederiksens første regering, sad han blandt andet i Folketingets Europaudvalg. Der har han beskæftiget med strategien, der – med daværende EU-kommissionsformand José Manuel Barrosos ord – skulle ”være begyndelsen på en ny start” og som skulle sikre, at Europa kom ”stærkere ud af den økonomiske og finansielle krise”. Paradokset er tydeligt; strategien blev til som reaktion på en krise – men nu, her hvor strategien skulle være indfriet, har en ny og voldsom krise lagt sig over EU.

”Det er meget bekymrende, at de lande, der ikke nåede at rejse sig, nu bliver ramt igen. Det øger risikoen for konflikter, for øget opsplitning, øget fattigdom, øget social ulighed. Alt det, som strategien skulle modvirke,” siger Peter Hummelgaard og fortsætter:

”Jeg synes, at strategien var vigtig – og at indholdet af den stadig er vigtigt. Det handler om solidaritet. Det handler om, at de lande, der er forholdsvis godt kørende – stadigvæk – skal tage et ansvar overfor de lande, der stadig kæmper med konsekvenserne af finanskrisen og som nu bliver ramt hårdt igen.”

Når sundhedskrise bliver til økonomisk krise
”Det hele kompliceres af, at det her starter som en sundhedskrise,” mener Peter Hummelgaard.

”Der er en masse hensyn til strategier og minimering af smittespredning, der skal tages. Der er hele spørgsmålet om, hvordan samfundene skal genåbnes: I hvilket tempo? Hvilke sektorer? Hvordan minimerer man risikoen for smitte, samtidig med at man minimerer de negative økonomiske konsekvenser? Dér ligger også nogle centrale spørgsmål, som vi på EU-plan skal forholde os til. Hvad er de europæiske løsninger? Er det fælles gældsstiftelse? Er det SURE – den europæiske nødpakke på 100 milliarder euro, der skal afbøde den voldsomme stigning i arbejdsløsheden,” siger han.

I første omgang er det vigtigt, mener Peter Hummelgaard, at alle lande i EU udtrykker solidaritet med hinanden og med de lande, der er hårdest ramt. Når først solidariteten er etableret, bliver det nemmere at finde frem til de politiske instrumenter, der skal iværksættes for at løse den nuværende krise. Og fokus bør være mere på lønmodtagerne end tidligere, siger ministeren.

”For mig at se gælder det nu om at lave politik for lønmodtagerne. Det skal handle om ’Main Street’ i stedet for ’Wall Street’, hvis jeg må bruge et amerikansk udtryk. Altså de, der arbejder, i stedet for de store virksomheder. Det er en stor opgave – og det bliver da megasvært, for vi er mange lande med mange forskellige interesser, der skal blive enige, men det er efter min bedste overbevisning den vej, vi skal gå,” siger Peter Hummelgaard.

Kvinder i klemme
Før covid-19 udviklede sig til en pandemi – og før den ramte det europæiske kontinent – stod det allerede klart, at der på beskæftigelsesområdet var nogle efterslæb i Europa 2020-strategien. Færre kvinder end mænd kommer på arbejdsmarkedet – og den ’modne’ del af arbejdsstyrken oplever stadig en højere ledighed end yngre aldersgrupper. Hvad har ministeren tænkt sig at gøre ved det i en dansk kontekst?

”Vi skal øge de private og offentlige investeringer for at få flere i arbejde. Og så har vi en udfordring i forhold til kvinderne og de 55- til 60-årige. Det skal adresseres,” siger han og fortsætter:

”Vi må erkende, at vi har været for dårlige til at integrere de, der kommer til landet udefra. Og det gælder altså især kvinderne. Dem har vi ikke fået på arbejdsmarkedet i tilstrækkelig grad, og dét skal vi altså have løst. Det er en omfattende udfordring, der kræver at vi sætter ind fra flere forskellige sider – ikke kun fra beskæftigelsesministeriet”.

”Paradoks-arbejdsløshed”. Det er det ord, Peter Hummelgaard bruger om det efterslæb, der er på at knække arbejdsløshedskurven hos de 55- til 60-årige.

”Det er jo nærmest lige meget om du er journalist eller industriarbejder – du er i højere risiko for at blive fyret eller have svært ved at få arbejde, hvis du er over 55 år, end hvis du er yngre. Paradokset ligger i, at virksomhederne skriger på erfaren arbejdskraft. Det er altså noget kulturelt ude på arbejdspladserne, i virksomhederne, som vi skal have ændret. Dét er naturligvis ingen nem opgave, men det er dét, der er behov for,” siger han.

Opgaverne med Europa 2020-strategiens efterslæb er efter Peter Hummelgaards mening klart definerede, også selvom vejen derhen kan være lang og snørklet. I første omgang har han fokus på at få knækket den eksplosive ledighed i Danmark som konsekvens af pandemien.

”Der skal handles lige så snart det kan lade sig gøre – og i takt med at samfundet åbner igen,” siger han.

Simon Kratholm Ankjærgaard er journalist, forfatter og moderator. Desuden cand.scient.soc., Historie og Internationale Udviklingsstudier.

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen/

Læs hele temaet “Europas store omstilling”

 

 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: