Den 8. september var der valg til borgmesterposten i Moskva, hvor den Putin-støttede Sergej Sobjanin blev genvalgt. Efterfølgende blev valghandlingen anklaget for svindel af modkandidaten Aleksej Navalnyj, der undervejs er blevet chikaneret af den siddende elite og sågar idømt en fængselsdom.

30.09.2013 | VALG I MOSKVA | Samfundsrevseren Aleksej Navalnyj stillede op til borgmestervalget i Moskva tidligere på måneden under mottoet ”Forandr Rusland, begynd med Moskva”.

Den 37-årige jurist og blogger er ikke en hr. hvem-som-helst. Det er om noget hans klapjagt på korrupte embedsmænd og politikere, der i brede kredse har diskrediteret landets altdominerende parti, Единая Россия (Edinaja Rossija eller Forenet Rusland). Og at man i januar 2012 genindførte direkte valg til borgmesterposten i Moskva, var i høj grad en indrømmelse til Navalnyj og de 100.000 andre vrede russere, der havde demonstreret mod valgfusk ved parlamentsvalget en måned forinden.

Grotesk retssag
Over en årrække har Kreml haft held til at køre den etablerede liberale opposition helt ud i ligegyldighedens mørke. Med Navalnyj har det været vanskeligere. I modsætning til Ruslands aldrende liberale er han ung, karismatisk, veltalende og populær.

Da bloggeren i marts blev anklaget i en gammel bedragerisag, mente mange, at Navalnyj ville gå i eksil i Vesten ligesom skakgeniet Kasparov og vennen, økonomen Sergej Guriev. Men Navalnyj tog ingen steder, og da der i juni blev udskrevet valg til borgmesterposten i Moskva, stillede bloggeren op.

Den 6. juli blev han som ventet kendt skyldig og idømt fem års fængsel til øjeblikkelig afsoning. Det russiske aktieindeks reagerede med et fald på flere procent og i flere større russiske byer gik folk på gaden i protest.

Samme aften blev der skrevet russisk retshistorie, da kendelsen blev kæret af anklageren. Strafafsoningen blev udsat til efter valget, og Navalnyj kunne forlade detentionen mod ikke at rejse ud af Moskva.  Løsladelsen var ifølge de fleste kommentatorer et resultat af en magtkamp mellem høge i Ruslands retsvæsen og kredsen omkring borgmesteren i Moskva, Sergej Sobjanin, der ønskede at give borgmestervalget et skær af legitimitet.

Mere end bare et lokalvalg 
Siden løsladelsen har Navalnyj ufortrødent fortsat sit korstog mod urent trav i blandt andet de russiske jernbaner RZD, Moskvas bystyre og senest selve borgmestervalget, som han mente burde gå til en anden valgrunde på grund af valgfusk. Sergej Sobjanin sikrede sig her officielt 51.37 procent af de afgivne stemmer, altså akkurat nok til at komme over den 50 procents tærskel der forhindrer, at valget skal ud i en anden valgrunde.

Navalnyj har efterfølgende indsendt en begæring om at omstøde hele valget samt 951 begæringer til retten i Moskva om at annullere valgresultaterne i bestemte valgdistrikter. Den første begæring har retten afvist. På sin blog anklager han desuden Sobjanin for en række lovovertrædelser, herunder at have købt stemmer med madkurve til en værdi af over 2 mia. rubler, have modtaget uforholdsmæssig høj eksponering i medier og samtidigt at have begrænset de øvrige modkandidaters adgang til samme.

Navalnyjs modstandere har løbende svaret igen med en voldsom pressehetz og nye søgsmål. Angiveligt skal Navalnyj både have begået underslæb i en spritfabrik og have et ikke-deklareret firma i Montenegro. Også selveste præsident Vladimir Putin blandede sig i valgkampen, hvor han mere end antydede, at bloggeren ikke har rent mel i posen og udtrykte samtidig sin uforbeholdne støtte til den siddende og nu genvalgte borgmester Sergej Sobjanin.

På trods af det spegede forløb – eller måske netop derfor – var der i Navalnyj-lejren en stor entusiasme under hele kampagnen. Blandt de frivillige herskede der en stemning af, at borgmestervalget ikke bare var et lokalvalg, da det er første gang i årevis, at en reel oppositionspolitiker var blevet opstillingsberettiget til et valg i Rusland. Flere fremtrædende regimekritikere i provinsen opfordrede ligeledes åbent moskovitterne til at stemme på oppositionskandidaterne på vegne af de 130 mio. russere, der ikke har noget valg.

Velsmurt valgmaskine

Navalnyjs stab var på over 10.000 frivillige, heriblandt flere topchefer indenfor IT- og reklamebranchen, der havde taget ferie for egen regning for at støtte Navalnyjs valgkamp. Flere gav under valgmøder udtryk for, at de så det som et samvittighedsspørgsmål for dem at bakke op bag en mand, der er parat til at gå i fængsel for sine holdninger.

Kampagnestaben skabte ligeledes hype omkring Navalnyj blandt de unge på de sociale medier ved at spytte lækre fotos, tekster og videoer ud, mens Navalnyj selv dagligt deltog i 3-5 valgmøder i Moskvas søvnige forstæder, hvoraf flere har et opland på omkring 100.000 indbyggere. Her var målgruppen primært de ældre vælgere, der hovedsagligt får dækket deres nyhedsbehov på de statskontrollerede tv-kanaler, hvor Navalnyj ikke fik nogen nævneværdig sendetid.

Navalnyjs modkadidat, Moskvas genvalgte borgmester Sergej Sobjanin, fik derimod masser af sendetid. Statsligt tv kunne blandt andet berette, hvordan Sobjanin havde hjulpet sine modkandidater med blive opstillingsberettigede. Ifølge Navalnyj er Sobjanin imidlertid alt andet end storsindet, da han skulle have beordret Navalnyj-bannere fjernet fra private balkoner.

”Jeg har lagt en video ud, hvor man kan se en af Sobjanins usbekere i bjergbestigerudstyr fire sig ned fra taget. Sobjanin og hans folk tænker slet ikke over, at den her stakkels usbek for det første ikke er forberedt til arbejde i højderne – han kan dratte ned og slå sig fordærvet. For det andet: når man får trænet alle usbekere til at kravle rundt på altaner, så vil de ikke gøre andet. Så vil antallet af lejlighedstyverier stige,” udtalte Navalnyj til et vælgermøder i august op til borgmestervalget.

Visumtvang og gennemsigtighed
Mange moskovitter er oprigtigt bekymrede over kriminaliteten og den massive indvandring fra Kaukasus og Centralasien. Ifølge Navalnyj er der en sammenhæng mellem kriminalitet og indvandring. Også Ruslands enorme heroinforbrug tilskriver han indvandring:

”Så længe indvandrere uden nogen form kontrol kommer hertil fra Centralasien, så vil de have narkotika med, for det er en måde at tjene til billetten på og have penge til de første par uger,” sagde han under samme vælgermøde.

Problemet er ifølge Navalnyj, at man kan tjene penge på gæstearbejderne. Arbejdsgivere betaler ofte kun arbejderne en brøkdel af den løn, de i henhold til russisk lovgivning har krav på. Navalnyj vil uvæsnet til livs ved at gennemtvinge øget gennemsigtighed i byggesektoren, forbud mod udenlandsk arbejdskraft i offentlige anlægsarbejder samt visumpligt overfor de centralasiatiske lande.

Et forslag, som går stik imod Kremls ambition om et tæt militært og økonomisk samarbejde med de centralasiatiske lande. Og et forslag som Navalnyj langt fra står alene med.

Politikerlede i Moskva
Navalnyjs til tider radikale syn på indvandring afskrækkede muligvis mange fra at stemme på ham til valget den 8. september. Men en større udfordring var imidlertid den generelle politikerlede og afmagten i Moskva, hvor stemmeprocenten til borgmestervalget var nede på 32 procent.

Til føromtalte vælgermøde sagde Navalnyj:

”Hvem er de ondskabsfulde mennesker som har taget magten i Moskva? Det er 200 familier, der af en eller anden grund endte med at sidde i vigtige stillinger. Og det er jo ikke fordi, de har maskinkanoner rettet imod os. De udnytter, at vi er passive. Vi trækker hele tiden på skuldrene og siger, ja de stopper milliarder i lommen på et vejprojekt hist og her — sådan er livet. Men sådan bør livet ikke være! Jeg er fuldstændigt overbevist om, at vi kan ændre det. At jeg gennem jer når ud til andre. Magten ligger i jeres hænder. Jeg er sikker på at vi sammen kan bygge en dejlig by for jer og for jeres børn. Tak!”

Missionen om at overtage magten i Moskva lykkedes som bekendt ikke, og mens han venter på en endelig afklaring på sin fængselsdom, fortsætter Navalnyjs kamp mod statslig korruption og magtmisbrug.

Jesper Gormsen er cand.mag. i russisk og samfundsfag.

Billede i artiklens top: Aleksej Navalnyj til vælgermøde i forstaden Borisovo i Moskva d. 5. august 2013 – © Jesper Gormsen.