Bosnien-Hercegovina er på randen af opløsning, og 2022 kan meget vel blive året, hvor landets fremtidige skæbne afgøres. Ustabiliteten og de etniske spændinger får tilført godt med brændstof fra nationalister, opportunistiske lokale politikere og større regionale aktører, som har interesser i situationen og dens udvikling. Fronterne trækkes op, og brikkerne rykkes frem på spillepladen i disse måneder.

Analyse af Frederik Kirst Müntzberg

Bosnien-Hercegovina blev en selvstændig nationalstat efter Dayton fredsaftalen i 1995, som afsluttede den tre og et halvt år lange bosniske krig, som var en af de krige, der fulgte i kølvandet på ex-Jugoslaviens sammenbrud. Landet blev herefter inddelt i to administrative enheder – en serbisk enhed og en bosniak-kroatisk enhed. Man bandt dermed tre stridende etniciteter sammen i én nationalstat. Republika Srpska og Føderationen Bosnien-Hercegovina, som er de to regionale enheder, nyder en stor grad af autonomi, men de er bundet sammen og underlagt en paraply af statslige institutioner. Af disse institutioner kan nævnes præsidentskabet (som deles af tre medlemmer – et bosnisk, et kroatisk og et serbisk), parlamentet, ministerrådet, det fælles forsvar, det fælles retsvæsen og den fælles skatteadministration. Bosnien-Hercegovina er en selvstændig, forenet og suveræn nationalstat, samtidig med at landet er splittet i etniske strukturer, som har en stor grad af selvstyre.

Det kompromis som serbere, bosniakker og kroater i sin tid indgik i 1995, er nu kommet gevaldigt under pres. Lederen af den serbiske regionale enhed og det serbiske medlem af præsidentskabet, Milorad Dodik, har siden november taget alvorligt tilløb til at løsrive Republika Srpska fra Bosnien-Herzegovina. Milorad Dodik har visioner om, at Republika Srpska kan få sin egen hær samt et suverænt skattesystem og retsvæsen. Han overvejer lige nu, hvordan han kan foretage de træk, der kan muliggøre hans visioner og dermed gøre Republika Srpska til en uafhængig og suveræn nationalstat.

Nationalistiske drømme om selvstændighed
I flere år har bosnisk-serbiske nationalister drømt om at løsrive Republika Srpska, og skridt for skridt kommer de tættere og tættere på, at kunne opsplitte Bosnien-Hercegovina og bryde ud. De interne etniske spændinger i Bosnien-Hercegovina bobler under overfladen, og eksperter frygter, at de snart når kogepunktet. Siden ex-Jugoslaviens sammenbrud har nationalistiske bevægelser og tendenser på Balkan fået stadig større tilslutning. Der bliver lagt større vægt på forskellene mellem de folk og nationer, som tidligere hørte sammen i Jugoslavien. Nationale symboler og myter bliver fremhævet, og bruges til at grave kløfter og lægge afstand til naboerne, samtidig med at man opbygger selvstændige nationale identiteter.

I begyndelsen af januar fejrede serbere i den serbiskdominerede region Republika Srpska en serbisk nationaldag, som ellers har været dømt ulovlig ved Bosnien-Hercegovinas forfatningsdomstol. Fejringerne fandt sted i de større byer i Republika Srpska samt i grænsebyer i Serbien. Under fejringerne blev der sunget serbiske nationalistiske sange og hyldestsange dedikeret til Ratko Mladic – en krigsforbryder dømt for hans meget aktive medvirken under Srebenica-massakren. I den største by i Republika Srpska, Banja Luka, var der endda en officiel fejring, hvor den regionale politistyrke gik i optog og sang nationalistiske sange til ære for Milorad Dodik, den øverste politiske ledelse i Republika Srpska samt delegationer fra Serbien, Rusland og Kina. Der har derudover været mindre og mere umotiverede hændelser, hvor serbiske nationalister eksempelvis har truet bosniske muslimer, affyret skud nær moskeer eller malet graffiti til minde om serbiske krigsforbrydere. Man leger således med ilden, og der skal måske kun en lille gnist til for at antænde krudttønden på Balkan.

Indblanding udefra
Presset på Bosnien-Hercegovina kommer ikke kun indefra. Kroatiens præsident Zoran Milanovic har udtrykt sin støtte til Milorad Dodik, hvilket kan synes paradoksalt. Hans opbakning til Dodik skyldes dog, at kroaterne håber at kunne ændre Bosnien-Hercegovinas valglovgivning, således at muslimske bosniakker, som er majoriteten i den bosniak-kroatiske region, ikke længere kan stemme på bosnisk-kroatiske kandidater til det tredelte præsidentsæde. Dermed vil en større etnisk opdeling af den bosniak-kroatiske region måske også være på vej.

Milorad Dodik får også støtte fra Rusland og Serbien samt Viktor Orban i Ungarn. Rusland og Serbien har historisk set været tæt forbundne allierede, og nationalister drømmer sandsynligvis om at kunne indlemme Republika Srpska i et Storserbien og samtidig styrke Serbiens og Ruslands indflydelse på Balkan. Viktor Orban, som er en tæt forbundsfælle af den serbiske leder Aleksandar Vucic, ønsker også at gøre sin indflydelse gældende. Han kan komme til at nyde godt af en situation, hvor hans serbiske venner styrker deres position på Balkan syd for den ungarske grænse. Derudover har Milorad Dodik også bejlet til Marine Le Pen og hendes parti Front National, hvorfra repræsentanter deltog i de føromtalte nationalistiske fejringer. Håbet for Dodik vil være, at Le Pen vinder det forestående franske præsidentvalg, så han kan få en magtfuld allieret i Vesteuropa.

EU er nemlig yderst bekymrede for situationen, og observerer den tæt for at undgå at konflikten optrappes. Derudover har FN også udtrykt bekymring over udviklingen i området, og man må forvente at man i EU, NATO og FN gør sig nogle grundige overvejelser om, hvordan man skal forholde sig, hvis situationen eskalerer yderligere.

Frederik Kirst Müntzberg har en kandidatgrad i filosofi og økonomi fra Copenhagen Business School med speciale i virksomhedens idéhistorie. Han skriver om og interesserer sig for politiske og sociale bevægelser i Europa.

Billede i artiklens top: /Flickr/Peter Malovrh/