Selvom mange troede, at Brexit ville blive det altafgørende tema op til det britiske valg den 8. juni, så har andre mere hjemlige spørgsmål domineret dagsordenen. Årsagen er blandt andet, at de 48 procent, der stemte “Remain”, er skrumpet ind til 22 procent, fordi en stor gruppe “omvendte”, der sidste år stemte for at blive i EU, nu føler en pligt til at respektere flertallets ønske.

Klumme af Andreas Bach Mortensen

30.05.2017 | BREXIT-KLUMME | Tilbage ved den britiske folkeafstemning den 23. juni sidste år stemte 48 procent af vælgerne for at blive i EU, mens 52 stemte for Brexit. Ikke længe derefter begyndte diskussionen om, hvem der skulle fiske i det store vælgerhav af utilfredse, EU-positive vælgere.

Det stærkt pro-europæiske parti De Liberale Demokrater, som ellers kun er en skygge af fordums styrke, blev anset som den naturlige vinder. Labour derimod ville tabe vælgere på deres uafklarede og forbeholdne holdning i Brexit-spørgsmålet.

Men denne tilgang til Brexit har vist sig at være forkert og forsimplet. En ny vælgeranalyse af Marcus Roberts fra Financial Times viser, at billedet er langt mere nuanceret end som så.

I dag – næsten et år efter afstemningen – kan vælgerne i stedet deles op i tre grupper:

  • “De Stålsatte”, som stemte for at forlade EU og stadig ønsker det. De udgør 45 procent af vælgerne.
  • “De Omvendte”, som godt nok stemte for at blive i EU, men nu har skiftet holdning. De udgør 23 procent.
  • “De Modvillige”, som stemte for at blive i EU og stadig mener, at resultatet af afstemningen skal gøres om. De udgør 22 procent.

Tre tendenser præger billedet
Målingen har sendt chokbølger gennem de pro-europæiske grupper, der begynder at ane, at løbet er kørt. Men den forklarer også tre vigtige tendenser, som vi har set i denne valgkamp:

For det første er Brexit blevet skubbet i baggrunden. Selvom mange troede, at det ville være det altafgørende tema, så har andre mere hjemlige spørgsmål domineret dagsordenen – også før de seneste terrorangreb. Det skyldes en nærmest stoisk erkendelse hos “De Omvendte”. De stemte godt nok for at blive i EU, men føler samtidig en pligt til at respektere flertallets ønske. Set ud fra et pro-europæiske perspektiv kan “De Omvendte” måske vindes tilbage, men det vil kræve to ting. Dels en stærkere opposition, som vil skitsere et reelt alternativ til Mays nuværende strategi. Den findes ikke på nuværende tidspunkt. Og dels, at de økonomiske konsekvenser begynder at blive tydeligere for den enkelte brite.

For det andet har De Liberale Demokrater haft skuffende meningsmålinger. Lederen Tim Farron troede nok ligesom mange andre, at hans partifæller kunne bruge Brexit-spørgsmålet til at vinde en række af de pro-europæiske velhavervalgkredse, som traditionelt har tilhørt den mere liberale del af Tory-partiet. Men, som målingen viser, så fisker Farron i et skrumpet vælgerhav.

For det tredje har man set et tvetydig ageren fra Labours side. Jeg har her i klummen tidligere stillet mig meget kritisk over for Jeremy Corbyn (billedet) og Labours defaitistiske attitude i Brexit-spørgsmålet. Corbyn har altid været en del af den EU-kritiske fløj i Labour, og målinger som denne kan sagtens gøre hans greb om magten internt i Labour stærkere, da den amputerer de mest EU-positive Labour-medlemmers argumenter for en anden og mere konfrontatorisk linje over for May i EU-spørgsmålet. Målingen forklarer også, hvorfor Corbyn anser Brexit som den eneste farbare vej. “De Omvendte” er en afgørende vælgergruppe, som man ikke kan negligere, hvis man vil vinde et flertal i Underhuset.

Knap en uge før valget synes konklusionen klar: Man misforstår de britiske vælgere, hvis man ser dette valg igennem en Brexit-præmis.

På den anden side kan man også spørge: Hvad er forklaring, og hvad er konsekvens? Havde billedet set anderledes ud, hvis Labour rent faktisk havde kæmpet mod Brexit med en troværdig leder i spidsen?

Det siger målingen ikke noget om.

Andreas Bach Mortensen er skribent på Magasinet Europa. Denne artikel indgår i en række klummer, hvor han ser nærmere på det kommende britiske exit fra EU.  Alle klummer og andre artikler om Brexit kan læses i vores fortsatte Brexit-tema.

Billede i artiklens top: Owen Humphreys/AP/Polfoto