Britisk borgerkrig optrappes

2019-09-13T06:13:27+00:00 lørdag, 7. september, 2019|

Boris Johnson har fået et forsmædeligt nederlag, men det er foreløbig en Pyrrhus-sejr for hans modstandere, for nu har han mulighed for at få det valg, han har tilstræbt. Hvis det ikke lykkes, kan han blive sat fra magten. Udfaldet af Brexit-kampagnen er stadig usikker.

Analyse af Hugo Gaarden

TEMA: BREXIT | Det britiske parlament vandt første slag i krigen mod premierminister Boris Johnson om Brexit. Boris Johnson fik et forsmædeligt nederlag tirsdag aften, da 21 konservative partimedlemmer stemte imod ham, herunder to tidligere finansministre. Det var langt flere end forventet. De støttede oppositionen, der vil hindre Johnson i at træde ud af EU uden en aftale, og som samtidig vil udskyde tidspunktet for en udtræden til den 31. januar for at skaffe tid til en aftale med EU.

Men det var en Pyrrhus-sejr – det klassiske udtryk for en sejr, der kan ødelægge sejrherren – for nu har Boris Johnson mulighed for at få dét, han har tilstræbt: Et valg, der skal knuse Labour og hans egne modstandere i det konservative parti. Han vil rydde alle interne modstandere af vejen ved at hindre dem i at stille op til valgkampen. Den konservative borgerkrig er blevet optrappet. Men det er den politiske borgerkrig i hele det britiske samfund også.

Det er højst usikkert, hvad der sker i den kommende tid. Selv om parlamentet stemmer for en lov, der skal hindre en brat udtræden af EU den 31. oktober, så kan regeringen forsøge at hindre, at loven bliver underskrevet af dronningen. Der vil også være usikkerhed om udskrivelsen af et hurtigt nyvalg. Lykkes det for Boris Johnson, eller bliver han sat fra magten i de næste uger? Holdes et nyvalg den 14. oktober, og vinder Boris Johnson, kan han forsøge at få en ny Brexit-aftale. Med et flertal i parlamentet, vil der ikke være modstand mod hans plan – med eller uden en aftale.

Det er usikkert, om han kommer igennem med et nyvalg. Han forsøger at kuppe Brexit gennem et parlament, der vil forblive i EU, og han vil forsøge at hindre en ny folkeafstemning. Derfor er Brexit-kampagnen havnet i et fundamentalt opgør mellem parlamentet og regeringen, og der kan gå flere dage, før der er en afklaring om de næste ugers forløb. Boris Johnson ønsker kampen afgjort ved et valg, mens parlamentet ønsker kampen afgjort uden et snarligt valg.

At 21 konservative parlamentarikere stemte imod Boris Johnson viser, at den interne krig hos de konservative bliver ekstrem hård, og der er udsigt til endnu flere afhoppere. Det er nogle af de mest respekterede konservative politikere, der nu finder det nødvendigt at gå mod Boris Johnson, der udelukkende har samlet EU-modstandere omkring sig i regeringen. Det ironiske er, at han gradvist voksede op til magtens toppost ved at udnytte, at tidligere regeringer tillod både tilhængere og modstandere af EU at være i de konservatives ledelse. Han vil derimod skubbe EU-tilhængerne ud i kulden. Derfor handler kampen om de konservatives sjæl – om at give plads til forskellige opfattelser.

Samtidig kan Boris Johnson med sin polarisering skabe en splittelse af det britiske samfund, der kan vare årtier. Konsekvenserne ved en hård Brexit begynder at stå klarere end tidligere, og derfor er der intense bestræbelser på at stoppe Boris Johnson allerede nu – inden et valg. Men hvordan? Hvem kløver den gordiske knude? Det er der ikke mange indikationer af, heller ikke fra EU-landenes side. Det store problem er, at EU-landene ikke har gjort sig klart, hvordan man kan lave holdbare aftaler med Storbritannien. EU-landene tør åbenbart ikke blande sig i den parlamentariske krise. Hvorfor ikke?

Parlamentets foreløbige sejr over Boris Johnson giver overhovedet ingen indikation af briternes fremtidige forhold til EU. Usikkerheden er nøjagtig lige så stor som i de seneste tre år. Måske kan parlamentet hindre en udtræden uden en aftale, og måske udskydes en udtræden til den 31. januar. Men det er stadig uklart, om briterne vil forblive i EU, eller om de vil ud. Det er usikkert, om de vil have en hård Brexit eller fortsætte i EU’s indre marked.

For at gøre forvirringen total, er det slet ikke sikkert, at Boris Johnson ønsker en No-Deal. Han taler måske kun om en No-Deal af taktiske grunde. Hvis hele affæren ender med en aftale, der minder om dén, Theresa May fik forhandlet igennem, kan Boris Johnson hævde, at han fik briterne ud af EU. Han kan se frem til en lang periode som premierministeren, der ”frigjorde” Storbritannien fra EU. Det vil et flertal i parlamentet forsøge at hindre.

De seneste dages udvikling har demonstreret et ekstremt kynisk magtspil fra Boris Johnsons side, støttet af en lille gruppe rådgivere og ministre. Magtspillet er druknet i den aktuelle parlamentsdebat:

Et par uger før Boris Johnson bad dronningen om at godkende en suspension af parlamentet i fem uger, besluttede han sig for det. Mange har kaldt det udemokratisk, et kup og et overgreb på forfatningen. Boris Johnson hævder, at der sker gode fremskridt i forhandlingerne med EU om Brexit, men der er ingen forhandlinger, og der er intet forslag til en ny aftale fra regeringen. Britiske medier har afsløret regeringens egne dystre vurderinger af konsekvensen ved en udtræden, og medierne har også afsløret, at der ifølge regeringens embedsmænd ikke findes et alternativ til den såkaldte backstop, der skal sikre en åben grænse mellem Irland og Nordirland. Dét ville regeringen holde hemmeligt. Desuden har Boris Johnson-regeringen vist sig brutal i behandlingen af embedsmænd, der optræder politisk neutralt, og det har vakt betydelig uro i embedsmandsværket. Endelig bryder Boris Johnson radikalt med de konservatives forsigtige finanspolitik for at få flere stemmer ved et valg.

Boris Johnsons taktik er en af de mest uvederhæftige, der er set i Europa i årtier. Det er renlivet populisme. Derfor er det en fundamental parlamentarisk og demokratisk kamp, vi ser. Det må sætte EU-landene i tænkeboks om Europas demokratiske udvikling.

Hugo Gaarden er journalist med stor erfaring i erhvervs- og udenrigspolitik. Han har tidligere bl.a. arbejdet på Berlingske og Børsen. Denne kommentar er oprindeligt bragt på hans hjemmeside hugogaarden.dk

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/UK Parliament/

Læs hele vores tema om Brexit


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: